Pro-Ject Debut EVO 2
Pladespiller med pickup
EVO 2 er den nyeste tilføjelse i Pro-Ject’s Debut-serie af pladespillere, som er skabt til vinylentusiaster, nye såvel som inkarnerede.
Højdepunkter ved Pro-Ject Debut EVO 2
- 1,7kg tung TPE-dæmpet tallerken
- 8,6” tonearm i kulfiber, med præcisionsleje
- Elektronisk hastighedsskift (33 / 45 RPM)
- Pick It MM EVO pickup
- Flere flotte finishes at vælge imellem
Pladespilleren er køreklar og leveres inklusive pickup. Den skal blot samles, og så er der vinyllyd på højt niveau. Husk dog at du skal bruge en RIAA-forstærker hvis din forstærker eller aktive højttalere ikke har dette indbygget. Pro-Ject Debut EVO 2 fås i et udvalg af farver, så du kan matche pladespilleren til din indretning.
Klassisk Debut - Bedre end nogensinde
Med Debut EVO 2 bygger Pro-Ject videre på en af de mest populære serier de nogensinde har leveret, med en række forbedringer og opgraderinger. Den er udstyret med den glimrende 8,6” lange kulfibertonearm, monteret med et højpræcisionsleje med meget lav friktion. Jo mere adræt tonearmen er, jo bedre sporer nålen i pladens rille, og jo bedre lyd ender du med at få fra dine vinylskiver. Og netop nålen er der også sket noget med i denne nyeste generation af Debut EVO 2. Armen er nemlig monteret med den, ved lanceringen, helt nye Pick It MM EVO pickup, som er fremstillet i samarbejde med danske Ortofon, der som bekendt er verdensstjerner indenfor den slags. Pickuppen er en MM-type som fungerer med langt de fleste RIAA-forstærkere og pladespillerindgange.
Dæmpet pladetallerken
En anden nyhed ved Pro-Ject Debut EVO 2, er pladetallerkenen. Det er i princippet den samme type som sad på den foregående model, altså en 1.7kg tung sag af aluminium. For at minimere ringning og resonans, har Pro-Ject opgraderet tallerkenen med en ring af termoplast, som hjælper til med at reducere uønsket klang og egenlyd fra tallerkenen. Den er i øvrigt anti-magnetisk, så du uden problemer kan opgradere til en MC-type pickup i fremtiden, hvis du får lyst til det. For yderligere stabilisering af pladen på tallerkenen, kan du tilkøbe en Pro-Ject Record Puck E, som sikrer at pladen ligger jævnt og stabilt. Men først skal du naturligvis sikre dig at selve pladespilleren er i vater. Det klares let og elegant med de tre dæmpende fødder som er placeret under pladespilleren, og som hver især kan justeres i højden.
Pladespiller i høj kvalitet
Pro-Ject Debut EVO 2 er bygget i Europa, med en generelt høj konstruktionskvalitet. Den leveres inklusive et klart låg i akryl, så du kan bruge tiden på at lytte til musik, i stedet for at tørre støv af pladespilleren. Her kan vi lige komme med et tip om, at låget sættes i åben position når der lyttes til plader. Så undgår du risikoen for at pickuppen opsamler eventuelle resonanser som kan opstå inde i det aflukkede rum.
Mål | 41,5 x 11,3 x 32 cm |
Vægt (netto) | 6 kg |
Udgang, Stereo RCA | 1 |
Tonearm | 8,6" Pro-Ject kulfiber |
Tallerken | Aluminium |
Drift | Rem |
Omdrejninger | 33.3, 45 |
Hastighedssstyring | Elektronisk |
Automatik | Nej |
Støvlåg inkluderet | Ja |
Indbygget RIAA-forstærker | Nej |
Udskifteligt signalkabel | Ja |
Pickuppens princip | Moving Magnet |
I kassen | Strømforsyning, Brugervejledning |
I øvrigt medfølger | Støvlåg, single adapter, RCA-kabel, plademåtte, drivrem |
Vejledning tilgængelig på | Engelsk, Tysk |
Strømforbrug v. standby | 0 watt |
Strømforbrug | 4 watt |
Produceret i | Tjekkiet |