Rockna WaveLight DAC
En high-end DAC, der er bygget af ægte entusiaster med en solid ingeniørmæssig baggrund
DAC’en benytter sig af en såkaldt FPGA-chip, den seneste Xilinx 7-serie, i stedet for en DAC-chip, der bliver købt ude på markedet. Ved at bruge denne løsning, opnår Rockna helt exceptionelt, at simulere en hardware-chip med software – og opnår i øvrigt en helt anden processor-kraft end ellers.
En milepæl indenfor DACs
Noget af det vigtigste for Rockna i udviklingen af Wavelight DAC, har været at bibeholde en udpræget analog klang uden nogen former for kølig, digital klang, som selv nogle af de aller bedste DAC-chips har en tendens til. Og vi må sige, at resultatet er langt ud over, hvad vi havde troet muligt! Harmonien mellem instrumenter er instinktiv rigtig, detaljer og definition flyder ud ved alle frekvenser, som sad du med øret på instrumentet, og stemmer lyder så rigtigt, at du somme tider bliver lidt i tvivl, om nu de gemmer sig bag gardinet. Wavelight er, i vores øjne, lidt af en milepæl indenfor DAC’s med dens ultra naturlige glød og sømløse, silkebløde fremstilling af musikken foran din lytteposition.
Avanceret jitter-eliminering og reclocking
Udover den avancede Xilinx FPGA-løsning, byder digitalsektionen på avanceret jitter-eliminering via hukommelses-buffere og DPLL-kredsløb, før signalet endelig bliver reclocket via deres Femtovox2-teknik. Men den digitale del kan være nok så glimrende uden en kompetent analog-sektion, og det er her, mange fejler. Men Rockna er gået all-in, og benytter blandt andet en fuldt ud analog volumenkontrol, der bliver kontrolleret digitalt, samt dobbelte toroidal-transformere, der leverer strøm til hhv. de digitale og analoge kredsløb. 100.000 uF ladelyt-kapacitet sørger for et ekstremt overskud af super-ren og præcis spændingstilførsel. Behøver vi nævne, at samtlige komponenter bliver nøje udvalgt efter deres audiofile egenskaber? Nej, det tænkte vi nok.
Rockna Wavelight spiller rent – og måske i første omgang meget renere, end du egentlig er vant til. Væk er den digitale, ”skinnende” top, nasale mellemtone og en pushy bas, og tilbage er blot instrumenters naturlig attack, rytme og præsens. Det er uden tvivl ikke en DAC til mellemklasse-setups, men har du ledt efter den perfekte ”udigitale” DAC til et seriøst high-end setup – så står du måske foran målstregen.
Har du spørgsmål eller brug for vejledning til køb af DAC? - så kontakt os for assistance
Mål | 43 x 5,5 x 30 cm |
Vægt (netto) | 7 kg |
Indgang, optisk (TosLink) | 1 |
Indgang, koaksial (S/Pdif) | 1 |
Indgang, USB | 1 |
Indgang, AES/EBU | 1 |
Indgang, Stereo RCA | 1 |
Udgang, Stereo RCA | 1 |
Udgang, Stereo XLR | 1 |
Udgang, Hovedtelefon | Nej |
App styring | Ja, iOS & Android |
Signal-/Støjforhold | 117 dB |
Audio dekodning | DSD64 / 2.8 MHz, DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 11.2 MHz, DSD512 / 22.5 MHz |
Understøttede sample rates, kHz | 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 352, 384 |
Understøttet bitdybde | 16 bit, 24 bit, 32 bit |
Audio chipsæt | Xilinx Spartan7 |
I kassen | Strømkabel, Brugervejledning |