Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

iFI Audio Zen Air DAC

849,00 DKK

Prisbillig DAC og hovedtelefonforstærker med USB-indgang
Lagerstatus: Dag til dag-levering
stk.
  • Gratis fragt på alt!!!
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

iFI Audio Zen Air DAC

DAC og hovedtelefonforstærker

Med Air-serien har iFI Audio lanceret en ny DAC som prismæssigt kommer til at ligge betragteligt under det vi ellers har set fra dem. Og det er positivt, fordi det gør det muligt for mange flere at få opgraderet på deres computerlyd og få en god forstærker til deres hovedtelefoner. Naturligvis er der skåret nogle hjørner for at holde prispunktet lavt, men taler vi pris kontra kvalitet, så hænger denne nye Air-serie glimrende sammen.

Den prisvenlige DAC/hovedtelefonforstærker til skrivebordet

iFI Audio Zen Air DAC er helt oplagt til dig der måske lige har investeret i et sæt gode hovedtelefoner, eller ønsker at forbedre lyden fra computeren i forbindelse med et sæt aktive højttalere. Det eneste du skal gøre, er at forbinde DAC’en med din computer via et USB-kabel, som så bærer både signalet og den strøm som DAC’en har brug for.

 

På udgangssiden er der en 6,3mm hovedtelefonudgang, som passer til langt de fleste hovedtelefoner. Og har din hovedtelefon 3,5mm mini-jack, så kan du blot benytte en adapter. På bagsiden er der et enkelt sæt analoge RCA-udgange, så du kan tilslutte den til en forstærker eller et sæt aktive højttalere. Med indbygget volumenkontrol, kan du endda benytte den som forforstærker. Modsat mange andre løsninger i prisklassen så er volumenkontrollen i Zen Air DAC analogt styret. Det betyder at det digitale signal ikke dæmpes, hvilket ville resultere i tab af information i signalet.

Dekodning af MQA, DSD i bit-perfekt chipsæt

Som sagt så har iFI Audio Zen Air DAC kun en enkelt indgang, og det er USB. Den har dog en meget bred understøttelse af diverse formater, bit-dybder og samplefrekvenser, inklusive MQA-dekodning og DSD op til DSD256. Chipsættet er en Burr-Brown-type fra Texas Instruments som arbejder bit-perfekt. Her er altså ingen op, ned, eller oversampling af det indgående signal. Du får den rene oplevelse fra ind- til udgang.

 

Selvom prisen er i bund, så har iFI Audio inkluderet to funktioner fra de større modeller. Du får PowerMatch som justerer gain-niveauet på hovedtelefonudgangen, så den passer bedst muligt til din hovedtelefon. Du får også xBass+ som kan benyttes hvis du savner lidt ekstra bund i lyden.

En glimrende løsning i prisklassen

Alt i alt er det lykkedes iFI Audio at lave en glimrende løsning, specielt med tanke på den meget tilgængelige pris. Du får meget af teknologien fra de dyrere modeller, dog med færre funktioner og mindre gode komponenter. Kabinettet er lavet i plastik i stedet for aluminium, hvilket også har givet en væsentlig besparelse. Der er ingen tvivl om, at niveauet for lydkvalitet og funktioner ikke er på højde med Zen DAC V2, men hvis det her er prisklassen du søger en løsning i, ja så er der vist ikke så meget at rafle om. Er budgettet til et lidt større køb, så find din næste Hi-Fi DAC her.

 

 

Mål 15,8 x 3,5 x 11,7 cm
Vægt (netto) 0,38 kg
Indgang, USB 1
Udgang, Stereo RCA 1
Udgang, Hovedtelefon Ja, 1/4" jack
Audio dekodning DSD64 / 2.8 MHz, DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 11.2 MHz, DXD, MQA decoder
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 352, 384
Understøttet bitdybde 16 bit, 24 bit, 32 bit
Audio chipsæt Burr-Brown
I kassen Brugervejledning
I øvrigt medfølger USB-kabel
Strømforbrug v. standby 0,5 watt
Strømforbrug Maksimalt 2,5 watt