Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday
Nyt

HIFI Rose RD160

42.995,00 DKK

Avanceret True Fidelity DAC fra HiFi Rose, fuldt udstyret med forbindelsesmuligheder og stort AMOLED-display

HiFi Rose RD160

High-end D/A converter

RD160 er den første dedikerede DAC fra HiFi Rose, og sikken en debut! Her får du en D/A converter i absolut topklasse, med alt i digitale indgange. Og jo, det er et levende display der er på fronten, så du til enhver tid har styr på indgangsvalg, filtre, sample-frekvenser, clock-status, mm.

Alt i digitale indgange på HiFi Rose RD160

HiFi Rose RD160 har alt hvad man kan ønske sig af indgange på en DAC. Fra de velkendte TosLink og koaksial S/PDIF til de mere eksotiske AES/EBU og I2S, er der mulighed for at tilslutte et bredt udvalg af digitale kilder. DAC’en er endda udstyret med indgange til en ekstern clock. DAC’en er dog naturligvis allerede udstyret med en avanceret OCXO clock, som sikrer en ekstremt præcis håndtering af de digitale signaler. SFP USB-indgangen er elektrisk isoleret fra kilden, da den er konstrueret med en omformer, som konverterer det indgående signal til optisk USB, og dermed eliminerer eventuelt støj i signalvejen. Kombinerer man RD160 med HiFi Rose RS130 som også benytter optisk USB, opnår man den renest mulige signalvej mellem streamer og DAC.

Avanceret upsampling og filtre

Blandt de mange funktioner i HiFi Rose RD160, finder man også en avanceret upsampling-funktion og en række digitale filtre. Indgående signaler kan også konverteres til PCM, op til 32-bit/768kHz, eller 22.6MHz DSD. Herudover er der seks forskellige filtre som ændrer impulsresponsen på signalet. Begge funktioner kan let konfigureres ved hjælp af en dedikeret knap, og en brugervenlig visualisering på det store AMOLED-display. RD160 er en fuldt balanceret konstruktion, med dedikeret signalbehandling til hhv. højre og venstre kanal. Hver kanal er udstyret med en AKM AK4191EQ til indledende delta-sigma konvertering og digital filtrering, og efterfølgende et AKM AK4499EX chipsæt til den digitale-til-analoge konvertering.

Komponenter af høj kvalitet

Som vi efterhånden er blevet godt vant til, når det kommer til apparater fra HiFi Rose, så er RD160 proppet med komponenter af højeste klasse. Her finder man bl.a. J-FET operationsforstærkere af meget høj kvalitet. Intern kabling er på strategiske punkter blevet udført med OFC-kobberkabler, og med OCC-kobberkabler i det ubalancerede udgangstrin. Strømforsyningerne er udviklet af HiFi Rose, og skabt til at levere den absolut højeste lydkvalitet. Der er tre af slagsen, som uafhængigt af hinanden strømføder hhv. højre og venstre kanal og det digitale indgangstrin.

 

HiFi Rose RD160 leveres i sort eller sølv, inklusive fjernbetjening.

Mål 43 x 8,8 x 33 cm
Vægt (netto) 10 kg
Indgang, optisk (TosLink) 1
Indgang, koaksial (S/Pdif) 1
Indgang, I2S 1
Indgang, Clock Sync Ja
Indgang, USB 1
Indgang, BNC 1
Indgang, AES/EBU 1
Udgang, Stereo RCA 1
Udgang, Stereo XLR 1
12v. trigger indgang Ja
12v. trigger udgang Ja
Pre-out (stereo) Ja
Audio dekodning DSD64 / 2.8 MHz, DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 11.2 MHz, DSD512 / 22.5 MHz, DXD
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 352, 384, 768
Understøttet bitdybde 16 bit, 24 bit, 32 bit
Roon Tested DAC Nej
Audio chipsæt 2 x AK4499EX + 2 x AK4191EQ
Upsampling Ja
I kassen Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning
Vejledning tilgængelig på Engelsk
Strømforbrug v. standby 0,3 watt
Strømforbrug 30 watt
Produceret i Korea