Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday
13%

Onkyo TX-8470

6.995,00 DKK 7.995,00 DKK

Stereo-receiver med et bredt udvalg af tilslutningsmuligheder og streamingfunktioner
Lagerstatus: Dag til dag-levering
stk.
  • Gratis fragt på alt!!!
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Onkyo TX-8470

Stereo-receiver med HDMI

Her er den oplagte løsning til dig der ønsker at lytte til musik fra et bredt udvalg af kilder, med fordelene fra en A/V-receiver, blot i en stereokonfiguration.

Højdepunkter ved Onkyo TX-8470
  • Stereo-receiver med HDMI-indgange
  • MM/MC RIAA-forstærker
  • Streaming fra Tidal, Spotify, Deezer, m.fl.
  • DAB+ og Netradio
  • Roon Ready

 

En af fordelene ved en A/V-receiver, er muligheden for at samle billedkilder i receiveren, så man kan nøjes med et enkelt kabel fra den til fjernsynet. Det er ikke ofte vi ser funktionen med HDMI-indgange i en stereo-receiver – desværre – men med TX-8470 har Onkyo skabt en ganske habil en af slagsen. Men den her stereo-receiver er meget mere end bare HDMI!

Omfattende streamingfunktioner til musik

Onkyo TX-8470 byder på et bredt udvalg af streamingfunktioner, så du altid har musik lige ved hånden. Af online musiktjenester, er der understøttelse for Spotify, Deezer, Tidal. Bruger du Apple Music eller en anden tjeneste som ikke er direkte understøttet, kan du i stedet afspille musikken på din smartphone, tablet eller computer, og sende lyden til TX-8470 via AirPlay, Chromecast Audio eller Bluetooth. Du får også adgang til at lytte på radiostationer, da denne stereo-receiver har indbygget både FM, DAB+ og Netradio.

Onkyo TX-8470 er også til fysiske kilder

Du kan naturligvis også tilslutte fysiske kilder til Onkyo TX-8470. Her får du nemlig tre indgange til analoge kilder, eks. en CD-afspiller og en båndoptager, hvis du er kommet med på den retrobølge. Herudover får du også en indgang til pladespiller, og modsat hvad vi normalt ser i denne prisklasse, så er her understøttelse for både MM og MC-type pickupper. Digitale lydkilder kan naturligvis også tilsluttes, og alle indgående signaler behandles af den stærkt habile 32-bit/768kHz AKM AK4452 DAC. Så hvis du eks. vil tilslutte en CD-afspiller, er det værd at eksperimentere med, om den lyder bedste via de analoge eller den digitale tilslutning.

HDMI-indgange med 8K/60, HDR, mv.

Sidst, men bestemt ikke mindst, må vi lige fremhæve HDMI-indgangene som er en af de absolutte forcer ved denne Onkyo TX-8470. Her kan du tilslutte dine A/V-kilder, eks. en Apple TV, Chromecast, PlayStation eller Xbox. Indgangene understøtter op til 40gbps båndbredde med ALLM, VRRR, QFT, mv. op til 8K 60P med HDR10/HDR10+, Hybrid Log Gamma. HDMI-udgangen understøtter naturligvis Audio Return Channel, så du også kan hive lyden fra Den Store Bagedyst ud i de store højttalere. En bemærkning til HDMI-indgangene: Receiveren kan ikke afkode Dolby og DTS bitstream-formater, så den kilde der tilsluttes skal sende et PCM-signal ud af HDMI-udgangen. I princippet betyder det ikke noget, men det er værd at være opmærksom på, når du laver den første opsætning af kilder.

 

Onkyo TX-8470 leverer 2 x 120 watt i 8 Ohm, fra en klasse-G forstærkerkonstruktion. Kombineret med den skræddersyede strømforsyning og lavimpedante kondensatorer, er den således i stand til at drive et bredt udvalg af højttalere, med fornuftigt overskud.

Mål 43,5 × 14,95 × 32,9 cm
Vægt (netto) 9 kg
Digital indgang(e) Ja
Indgang, optisk (TosLink) 2
Indgang, koaksial (S/Pdif) 1
Indgang, USB 2
Indgang, netværk (RJ45) Ja
Indgang, Stereo RCA 3
Indgang, Phono (RIAA) Ja, MM og MC forstærkning
Indgang, HDMI 4
Udgang, Stereo RCA 1
Udgang, LFE (Subwoofer) 1
Udgang, Hovedtelefon Ja, 1/4" jack
Udgang, HDMI 1
Pre-out (stereo) Ja
Wi-Fi (Trådløs netværk) Ja
Kablet netværk Ja
Netværksfunktioner AirPlay 2, Bluetooth, Bluetooth AAC, Bluetooth aptX, Bluetooth aptX HD
Understøttede streamingtjenester Amazon Music Unlimited, Deezer, Spotify, Tidal, TuneIn
Smart Integration Amazon Alexa
Audio dekodning AAC, AIFF, Apple Lossless, DSD64 / 2.8 MHz, DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 11.2 MHz, FLAC, MP3
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192
Understøttet bitdybde 16 bit, 24 bit
Audio chipsæt Asahi Kasei AK4452
Audio Return Channel Ja
Radiomodtagelse FM, DAB+, Internetradio
RDS Ja
Tonekontrol Ja
Effekt v. 8Ω (pr. kanal) 120 watt
Effekt v. 4Ω (pr. kanal) 140 watt
A/B højttalerfunktion Ja
Antal forstærkerkanaler 2
Forstærkerkonstruktion Klasse G
I kassen Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning
I øvrigt medfølger Antenne
Vejledning tilgængelig på Engelsk
Strømforbrug v. standby 0,2 watt (1,8 watt v. netværks-standby)
Strømforbrug Maksimalt 275 watt
Produceret i Malaysia