Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Innuos Zenmini MK3

Pris fra 14.895,00 DKK

Innuos ZenMini MK3, musikserver i høj kvalitet

Innuos ZenMini MK3

Musikstreamer og musikserver

Har du brug for en velspillende, alsidig og brugervenlig streamingløsning? – så er Innuos helt sikkert en af de muligheder du bør kigge nærmere på. Innuos laver flere forskellige modeller som, udover den fysiske størrelse, adskiller sig i lydkvalitet og ydelse, ganske enkelt på grund af bedre komponenter, strømforsyning mv. ZenMini MK3 er den mindste model i deres sortiment, og et godt sted at starte. Den har rigeligt med muligheder for streaming fra både den interne disk eller en netværksforbundet server, og fra online streamingtjenester.

Hvordan fungerer Innuos ZenMini?

Da Innuos i sin tid lancerede deres første produkter, var funktionaliteten meget begrænset. Men rigtig meget har ændret sig siden, og med lanceringen af deres InnuOS 2.0 styresystem/software i starten af 2022, blev produkterne lige pludselig ekstra interessante. Innuos ZenMini MK3 kan dække flere forskellige behov, eller scenarier, så lad os tage et kig på hvad der er af brugsmuligheder.

Brug Innuos ZenMini MK3 som musikserver

ZenMini MK3 er en komplet løsning til dig der har en stor CD-samling, eller samling af købte musikfiler, som du ønsker at gøre let tilgængelig. CD’er er stadig en rigtig god kilde til god lyd, men afspilning fra en server har sine fordele. Det er meget nemmere at bladre gennem sit musikbibliotek, lave spillelister og få overblik over samlingen. Når der er tale om en netværksløsning kan man også afspille musikken på flere enheder i hjemmet, og med den softwareløsning som Innuos har lavet med InnuOS 2.0, er brugervenligheden i top. Herudover er der fordelen i, at en streamingløsning som ZenMini MK3, ikke er begrænset til filer i CD-kvalitet, men også dem i højere kvalitet, eks. DSD og Hi-Res FLAC-filer.

 

Hvis du allerede har kopieret dine CD’er over på en harddisk, kan du blot flytte dem via netværk til ZenMini MK3. Hvis du ikke har kopieret dine CD’er endnu, så kan du gøre det på en af to måder. Den nemmeste er at lade ZenMini MK3 klare opgaven. Smid blot en CD-skive i det indbyggede CD-drev og lad ZenMini klare resten. Den henter oplysninger om albummet via internettet og lægger herefter filerne på det interne drev. Hvis du hellere selv vil klare opgaven, kan du benytte en anden løsning på din Mac eller PC, og efterfølgende flytte filerne til ZenMini MK3. Musikken afspilles og styres via Innuos’ Sense app som fås til både iOS og Android-enheder. Du kan dog også tilgå og styre afspilning ved adgang til serveren gennem en browser.

Brug Innuos ZenMini MK3 til musiktjenester

Udover muligheden for at afspille musik som er lagret lokalt på ZenMini MK3 eller på et netværksforbundet drev, er der også mulighed for at lytte til musik fra forskellige streamingtjenester. Det foregår også gennem den gratis app, og du har mulighed for at lytte til musik fra Tidal eller, vores foretrukne, Qobuz. Herudover er der også gratis adgang til en hel række radiostationer fra hele verden.

Flere muligheder med ZenMini + Roon

Roon er en softwareløsning til streaming af musik, og omfatter flere funktioner og platforme. Det kan benyttes som en server-løsning på ZenMini og vil i den forbindelse, erstatte den software (innuOS 2.0) som den leveres med. Roon giver rigtig mange muligheder når det kommer til streaming af både lokalt lagret musik og streamingtjenester. En af fordelene er at Roon bruger sin egen netværksprotokol og software til afspilning. Det lyder bedre, og har du et Hi-Fi-apparat som er Roon Ready, så kan du altså forbinde det direkte til ZenMini via netværket. Sammenlignet med Roon’s egen Nucleus-server, er ZenMini en væsentlig mere prisbillig løsning.Vi anbefaler Roon, men det er på ingen måde et krav at installere det på ZenMini MK3 for at få en god oplevelse med den. Roon tilbyder en 14-dages prøveperiode på deres software, så du kan se om det er noget for dig.

ZenMini MK3 kan opgraderes med forbedret strømforsyning

En af de ting der er sparet på i ZenMini, sammenlignet med de dyrere modeller, er kvaliteten af strømforsyningen. Den har en indvirkning på den lydkvalitet du i sidste ende kan hente ud af apparatet, og er altså af en vis betydning. Hvis du gerne vil forbedre lyden fra serveren, kan du vælge at tilkøbe den eksterne strømforsyning Zen LPSU. Hvis du køber begge to sammen, kan du endda spare lidt penge – kontakt os for et tilbud.

Tilslutning til anlæg

For at få lyd ud af Innuos ZenMini MK3, skal den tilsluttes enten en forstærker eller et sæt aktive højttalere. Det kan gøres på flere måder. Den har et sæt analoge udgange, og lydkvaliteten her er OK. Vi anbefaler dog at du tilslutter den digitalt, så et andet apparat håndterer D/A-konverteringen. Det klares via enten den optiske eller koaksiale udgang eller, endnu bedre, via en af de fire USB-udgange, hvis din forstærker eller DAC har en modsvarende indgang.

HDD eller SSD?

Innuos ZenMini MK3 fås i forskellige konfigurationer med SSD-lagerplads fra 1 til 4 terabyte. 1TB er nok til omkring 3000 albums i CD-kvalitet, komprimeret tabsfrit i FLAC-format. SSD har en fordel ved lavere driftsstøj og hurtigere læse-/skrivetider, som kan være en fordel ved brug med Roon og afspilning af store filer som DSD64 mv. SSD-udgaven kommer med 8GB RAM.

 

> Se flere produkter i kategorien Musikstreamer

Mål 21,4 x 7,4 x 24 cm
Vægt (netto) 4,5 kg
Indgang, USB 4
Indgang, netværk (RJ45) Ja
Udgang, optisk (TosLink) 1
Udgang, koaksial (S/Pdif) 1
Udgang, USB 1
Udgang, Stereo RCA 1
Udgang, Hovedtelefon Nej
Wi-Fi (Trådløs netværk) Nej
Kablet netværk Ja
Netværksfunktioner DLNA, Roon Ready, Roon Core
Understøttede streamingtjenester Qobuz, Spotify Connect, Tidal
App styring Ja, iOS & Android
Audio dekodning AAC, AIFF, APE, Apple Lossless, DSD128 / 5.6 MHz, DXD, FLAC, MP3, MQA decoder
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 352, 384
Understøttet bitdybde 16 bit, 24 bit, 32 bit
Radiomodtagelse Internetradio
I kassen Strømforsyning, Strømkabel, Brugervejledning
I øvrigt medfølger 2m netværkskabel
Strømforbrug Maksimalt 15 watt