iFI Audio Zen Stream
Streamer i kompakt Zen-serie design fra iFI Audio
Det er efterhånden muligt at sammensætte et komplet anlæg med iFI Audio’s kompakte Zen produkter, som nu også indbefatter en dedikeret streamer. iFI Audio Zen Stream er en netværkstransport som understøtter en række forskellige typer af streaming og platforme.
Netværkstransport uden DAC
Zen Stream har ingen D/A converter ombord, så du kan altså ikke få et analogt signal ud af den. Til gengæld kan du hente et rent digitalt signal, som så kan sendes videre til en DAC eller en forstærker med digitale indgange. Fordelen her er naturligvis at du holder konverteringen helt separat fra netværksdelen i Zen Stream, som kan være kilde til støj, og i stedet klarer det helt eksternt. En oplagt DAC i denne løsning kunne være iFI Audio Zen DAC V2, men alle DACs med de rigtige indgange, kan selvfølgelig bruges.
Bred understøttelse af streamingtjenester og -platforme.
Som sagt er her understøttelse for en bred vifte af streamingkilder i Zen Stream. Benytter du Spotify eller TIDAL’s apps, så kan du blot vælge at spille musikken til streameren ved at vælge ’Connect’ funktionen i de respektive tjenester. AirPlay og Chromecast understøttelse gør det til en leg at streame lyd fra din telefon eller tablet, uanset hvilken app musikken afspilles i. Med DLNA ombord kan du afspille musik lagret på en netværksforbundet harddisk eller computer, og betjene Zen Stream med en hvilken som helst DLNA-kompatibel app til din telefon, tablet eller computer. iFI Audio arbejder i skrivende stund på at udvikle deres egen app til betjening af Zen Stream. Slutteligt kan vi med glæde konstatere at Zen Stream er kompatibel med ROON. I forhold til filformater, er der næppe mange som Zen Stream ikke understøtter. PCM op til 32-bit/384kHz, samt MQA og DSD op til 11.2mHz.
iFI Audio har integreret deres effektive støjreduktion i både USB-portene og S/PDIF-udgangen på Zen Stream, som i øvrigt leveres inklusiv en Silent Power strømforsyning.
Mål | 15,8 x 3,5 x 10 cm |
Vægt (netto) | 0,6 kg |
Indgang, USB | 1 |
Udgang, koaksial (S/Pdif) | 1 |
Udgang, USB | 1 |
Wi-Fi (Trådløs netværk) | Ja |
Kablet netværk | Ja |
Netværksfunktioner | AirPlay 2, DLNA, Chromecast Audio, Roon Ready |
Understøttede streamingtjenester | Spotify Connect, Tidal |
App styring | Ja, iOS & Android |
Audio dekodning | DSD64 / 2.8 MHz, DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 11.2 MHz, MQA renderer |
Understøttede sample rates, kHz | 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 352, 384 |
Understøttet bitdybde | 16 bit, 24 bit, 32 bit |
I kassen | Strømforsyning, Brugervejledning |
I øvrigt medfølger | Antenne, netværkskabel |
Strømforbrug v. standby | 6 watt |
Strømforbrug | Maksimalt 10 watt |