Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Lindemann Musicbook Source II

Pris fra 26.800,00 DKK

High-end streamer og forforstærker med bred understøttelse af musiktjenester, og brugervenlig betjening

Lindemann Musicbook Source II

Forforstærker med streamingfunktion

Musicbook Source II er en fuldt udstyret streamer og forforstærker, som sætter nye standarder for lydkvalitet i klassen

 

Er du på udkig efter en alsidig signalkilde med streaming og DAC indbygget og tilmed fungerer som forforstærker, så er Lindemann Musicbook Source II måske lige noget for dig. Uanset om du streamer musik eller spiller det fra en server eller CD, så kan det lade sig gøre i højeste kvalitet og det håndteres let via Lindemanns egen app. Du får også en indbygget hovedtelefonsforstærker, som både er velspillende og driver selv rigtig gode hovedtelefoner, og prikken over i’et er en fremragende MM Phono-indgang til pladespiller. 

 

Tilslut din Lindemann Musicbook Source II til en passende effektforstærker, såsom MusicBook Power II eller direkte til et sæt aktive højttalere, og du har et super kompetent system, der er rigt på detaljer og alligevel spiller afslappet, med et utroligt dybt og bredt lydbillede, hvor det pibler ud med detaljer og nuancer. Kredsløbet i Musicbook Source II er designet omkring deres egen, højtydende streaming-platform og fintunet til optimal lydkvalitet. For Lindemann har godt aldrig været godt nok, og deres egen platform indeholder grundlæggende avancerede løsninger, der ofte yder langt bedre end andre streamere i samme prisklasse.

Avanceret digitalbehandling i Musicbook Source II

DAC’en i MusicBook Source II bruger den højt besungne AK4493 chip fra den japanske digital-specialist AKM. Denne konverter udmærker sig ved ekstremt lave forvrængningsniveauer og naturlige klangfarver, en perfekt timing og en fuldstændigt afslappet rytme. Chippen bliver benyttet i dual-konfiguration, så begge kanaler har sin egen chip, hvilket bidrager til en fantastisk kanalseparation og dermed et meget præcist og klart lydbillede. Men det stopper ikke her! Inden den faktiske konvertering bliver alle digitale inputsignaler udsat for en ultrapræcis resampling ved hjælp af en MEMS-femtoclock. De genererede data er dermed helt fri for jitter, hvilket er en helt grundlæggende forudsætning for high-end lyd fra digitale komponenter. Men tyskerne fra Lindemann er ikke færdige, for benytter du deres DSD-mode, bliver alle signaler konverteret til DSD256, og gennem en simpel filtrering i konverteren, undgå Lindemann blandt andet helt at bruge en DSP – til stor gavn for lydkvaliteten!

 

Den analoge forforstærker i Lindemann Musicbook Source II bruger en ren analog volumenkontrol, og faktisk bliver alle analoge input behandlet fuldstændig analogt. Den indbyggede MM phono-forforstærker tilbyder desuden en exceptionel musikalsk gengivelse og er identisk i konstruktion med den lækre Limetree Phono. I motorrummet på Musicbook finder vi en meget dyr strømforsyning, som sætter nye standarder for lav støj og interferens, så samtlige kredsløb kan fungere på et optimalt niveau. Du har også mulighed for at vælge Source II både med og uden indbygget CD-drev. 

 

> Se hele vores udvalg af streamere

Mål 28 x 6,3 x 22 cm
Vægt (netto) 3 kg
Digital indgang(e) Ja
Indgang, optisk (TosLink) 1
Indgang, koaksial (S/Pdif) 1
Indgang, netværk (RJ45) Ja
Indgang, Stereo RCA 3
Indgang, Phono (RIAA) Ja, MM forstærkning
Udgang, Stereo RCA 1
Udgang, Stereo XLR 1
Udgang, Hovedtelefon Ja, 1/4" jack
12v. trigger indgang Nej
12v. trigger udgang Nej
Pre-out (stereo) Ja
Wi-Fi (Trådløs netværk) Ja
Kablet netværk Ja
Netværksfunktioner Bluetooth, DLNA, Roon Ready
Understøttede streamingtjenester HighResAudio, Deezer, Qobuz, Tidal
App styring Ja, iOS & Android
Audio dekodning AAC, AIFF, Apple Lossless, DSD64 / 2.8 MHz, DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 11.2 MHz, FLAC, MP3
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 352, 384
Understøttet bitdybde 16 bit, 24 bit
Audio chipsæt Dobbelt Asahi Kasei AK4493
Radiomodtagelse Internetradio
I kassen Strømforsyning, Brugervejledning
Strømforbrug v. standby 0,2 watt
Strømforbrug Maksimalt 18 watt