Innuos Pulsar
High-end musikstreamer og netværksafspiller
Kongen af Pulse-serien fra Innuos, byder på streaming fra online- og lokalt baserede netværkskilder i High-end-kvalitet. Her får du en kompromisløs streamer, proppet med komponenter fra øverste hylde, og Innuos’ fremragende InnuOS steamingplatform. Innuos Pulsar er ikke bare topklasse indeni – det luksuslækre kabinet i glasblæst, anodiseret aluminium, sætter en fed streg under seriøsiteten i dette apparat.
Integreret PhoenixUSB Reclocker
Innuos Pulsar er udstyret med et specialdesignet ARC6-modul med bl.a. 130000 µF af førsteklasses kondensatorer fra Mundorf og en enorm 300VA, Hi-Fi-optimeret transformer med epoxy-dæmpning af vibrationer og magnetisk afskærmning. På udgangssiden er Pulsar blevet opgraderet, sammenlignet med den billigere Pulse, og henter bl.a. teknologi fra den højt besungne PhoenixUSB Reclocker, som her er implementeret i en ’light-udgave’. Herudover får du naturligvis al den funktionalitet du også finder i den mindre Innuos Pulse, blot i meget højere kvalitet.
Kun digitale udgange på Innuos Pulsar
Innuos Pulsar har sløjfet den interne D/A converter, og har således kun digital udgang, hvilket giver god mening i denne prisklasse, hvor man sandsynligvis allerede ejer en god DAC. Til gengæld er digitaldelen blevet opgraderet med bedre komponenter og bedre stik. AES/EBU, S/PDIF og TosLink udgangene som findes på Pulse-modellen, er blevet sløjfet for at få plads til den PhoenixUSB-optimerede USB-udgang. Har man musik liggende i meget høj kvalitet, eks. 24-bit/384kHz eller DSD, vil USB-udgangen alligevel være den eneste der kan bære den mængde data til en DAC.
Bygget til streaming i høj kvalitet
Ulig Zen-serien fra Innuos, så har Pulse-serien ikke noget datalager ombord, så der kan ikke opbevares musik på selve enheden. I stedet afspilles musikken fra en NAS på dit netværk, en tilsluttet USB-disk, eller fra en af de mange streamingtjenester som er tilgængelige. Hvis du har en Innuos Zen-serie streamer på dit netværk, kan du naturligvis også streame fra dens interne lager. Det hele betjenes let og elegant med den gratis Innuos Sense app som fås til både Apple iOS og Android-enheder. Innuos Pulsar kan også benyttes som et Roon end-point, så du kan afspille musikken fra en Roon Core direkte gennem Pulsar. Her er bred understøttelse for en lang række filformater, inklusive højopløst PCM og DSD512.
Innuos Pulsar har, som tidligere nævnt, ingen analoge udgange, så den skal forbindes til en ekstern DAC eller en forstærker med digitale indgange. Det kan kun gøres på en måde; via USB. Du skal altså sikre dig, at din DAC har en USB-indgang, hvor Pulsar kan tilsluttes.
Mål | 42 x 7,6 x 29 cm |
Vægt (netto) | 10,17 kg |
Indgang, netværk (RJ45) | Ja |
Udgang, USB | 4 |
Wi-Fi (Trådløs netværk) | Ja |
Kablet netværk | Ja |
Netværksfunktioner | DLNA, Roon Ready |
App styring | Ja, iOS & Android |
Audio dekodning | DSD64 / 2.8 MHz, DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 11.2 MHz, DSD512 / 22.5 MHz, DXD, MQA decoder |
Understøttede sample rates, kHz | 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 352, 384 |
Understøttet bitdybde | 16 bit, 24 bit, 32 bit |
I kassen | Strømkabel, Brugervejledning |
I øvrigt medfølger | 2 meter netværkskabel |
Strømforbrug | Maksimalt 13.7 watt |