Marantz Link 10n
Forforstærker, streamer og netværksafspiller
Har du overgivet dig til streaming og leder du efter den ultimative afspiller til musik fra online-tjenester såvel som filer fra et lokalt netværksdrev? – så er det her du står af bussen, og stiger på en High-End streamingoplevelse af en anden verden.
Højdepunkter ved Marantz Link 10n
- 11.2Mhz DSD og 384kHz PCM-afspilning
- DAC-funktion
- HEOS streamingplatform
- Roon Ready-certificeret
- MM + MC RIAA-forstærker
- HDMI Audio Return Channel
- Lavet i Shirakawa, Japan
Link 10n er Marantz’ bud på den ultimative forforstærker og afspiller til netværksbaseret musik. Og Marantz er gået all-in på både design, konstruktion og komponenter, og har ladet den sagnomspundne Sound Master få fingre i maskineriet. Resultatet er hvad Marantz selv kalder det højst ydende digitalprodukt de nogensinde har produceret. Men Link 10n er ikke bare en streamer. Det er også en yderst velfungerende forforstærker og en ekstremt habil DAC, der kan håndtere alle dine digitale kilder, vride hver og en bit ud af det digitale signal, og nænsomt konvertere dem til musikalske oplevelser.
Streaming med HEOS
Marantz Link 10n streaming er baseret på HEOS platformen, som er bindeled for en lang række streamingtjenester. Du får adgang til bl.a. Spotify Connect, Tidal og Deezer (med det rette abonnement, naturligvis) og et bredt udvalg af internetbaserede radiostationer. Men Link 10n kan også forbinde til netværksdrev på dit eget netværk, eks. en NAS server med DLNA-funktion. Den er også certificeret Roon Ready, så du kan forbinde den til en Roon Core på dit netværk og drage fordel af den fremragende lydkvalitet og brugeroplevelse med den platform. Har du ikke lyst til at rode med netværk, men har du en samling musikfiler på din computer, så kan du naturligvis stadig lytte til dem. Du kan enten tilslutte din computer direkte via USB-B-indgangen på bagsiden, og koble direkte op til Link 10n’s digitalkredsløb, eller kopiere filerne over på en ekstern USB-disk, og forbinde den til streameren. Betjening af afspilningen foregår via den gratis HEOS app som fås til både iPhone og Android.
Indgange til eksterne kilder - også en pladespiller!
Det er også muligt at forbinde andre kilder til Marantz Link 10n, uanset om de er digitale eller analoge. Af den digitale slags, har du måske en CD-afspiller som trænger til et løft i lydkvaliteten. Forbind den blot digitalt til Link 10n via optisk TosLink eller koaksial S/PDIF, og lad Marantz’ forrygende MMM (Marantz Musical Mastering) DAC håndtere konverteringen fra digital til analog på meget højt niveau. Dit TV kan også forbindes, så du kan få opgraderet lyden fra de flade højttalere i skærmen. Det klares helt enkelt med et HDMI-kabel mellem TV og Link 10n, som via Audio Return Channel-funktionen får lyden retur fra skærmen i høj kvalitet. Analoge kilder kan ligeledes forbindes til denne forforstærker, og du har et valg mellem en single-ended RCA-indgang og et sæt balanceret XLR. Der er endda blevet plads til en RCA-indgang til pladespillere med understøttelse af både MM- og MC-pickupper, komplet med impedansjustering for moving coil-pickupper.
Gennemført i funktion og konstruktion
Designet på Marantz Link 10n, følger de resterende modeller i 10-serien, og det betyder bl.a. også et ekstremt gennemført kabinet, i meget høj kvalitet. Herudover er betjeningspanelet på fronten også oplyst, hvilket giver et ekstra luksuriøst touch til den samlede oplevelse. Lyset kan dog dæmpes eller deaktiveres, hvis man ikke lige er i hyggestemning. På fronten finder du også betjening af alle de mest gængse funktioner, inklusive indgangsvalg, volumenkontrol, adgang til menuer og kontrol af afspilning. Det lækre HD OLED display på fronten holder dig opdateret på alt der afspilles, lydstyrke og meget mere.
Marantz Link 10n er den oplagte makker til den integrerede forstærker Model 10.
Mål | 44 x 19,2 x 47,2 cm (med antenne) |
Vægt (netto) | 33,3 kg |
Mål på emballage | 60 x 37,9 x 54 cm |
Vægt, emballeret | 38,7 kg |
Digital indgang(e) | Ja |
Indgang, optisk (TosLink) | 2 |
Indgang, koaksial (S/Pdif) | 1 |
Indgang, USB | 2 |
Indgang, netværk (RJ45) | Ja |
Indgang, Stereo RCA | 1 |
Indgang, Stereo XLR | 1 |
Indgang, Phono (RIAA) | Ja, MM og MC forstærkning |
Indgang, HDMI | 1 |
Udgang, optisk (TosLink) | 1 |
Udgang, koaksial (S/Pdif) | 1 |
Udgang, Stereo RCA | 1 |
Udgang, Stereo XLR | 1 |
Udgang, LFE (Subwoofer) | 1 |
Udgang, Hovedtelefon | 6.3 mm jack |
RS-232 | Ja |
IR indgang | Ja |
Pre-out (stereo) | Ja |
Wi-Fi (Trådløs netværk) | Ja |
Kablet netværk | Ja |
Netværksfunktioner | AirPlay 2, Bluetooth, Roon Ready, HEOS |
Understøttede streamingtjenester | Amazon Music Unlimited, Deezer, Napster, Spotify, Spotify Connect, Tidal, TuneIn |
App styring | iOS og Android |
Smart Integration | Google Assistant, Siri (Apple) |
Audio dekodning | Apple Lossless, DSD64 / 2.8 MHz, DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 11.2 MHz, DXD, FLAC |
Understøttede sample rates, kHz | 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 352, 384 |
Understøttet bitdybde | 16 bit, 24 bit, 32 bit |
Radiomodtagelse | Internetradio |
Tonekontrol | Ja |
Pure Direct | Ja |
I kassen | Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning |
Der medfølger desuden: | Batterier til fjernbetjening, RCA-kabel, antenner, remote-kabel |
Vejledning tilgængelig på | Engelsk |
Strømforbrug v. standby | 0,3 watt |
Strømforbrug | Maksimalt 7 watt |
Produktionsland | Japan |