Eversolo T8
Streaming-transport
Med T8 leverer Eversolo en streaming-transport i meget høj kvalitet, henvendt til dig der ønsker en kompromisløs ydelse, og allerede har en god DAC.
Højdepunkter ved Eversolo T8
- Optimeret til digital signalbehandling
- Omfattende streamingfunktioner
- Femtoclock med høj præcision
- Evotune rumkorrektion
- Mulighed for indbygning af NVMe-diske
Eversolo T8 er bygget på et solidt teknologisk fundament, og er skabt til én ting: at levere ren, præcis lyd i digital form, til en ekstern DAC eller en forstærker med digital indgang. Eversolo har allerede skabt sig et navn i Hi-Fi-kredse med de budgetvenlige streamere i DMP-A6-serien, og med High-End produkter som Eversolo DMP-A10.
T8 omfatter samme vidtrækkende streamingplatform som de øvrige produkter, men er optimeret til håndtering af lyd i det digitale domæne, før den konverteres til analog form. Derfor er der også lagt vægt på en række afgørende komponenter, som skal sikre den absolut bedste ydelse. Det omfatter bl.a. en femtoclock med meget høj præcision, som sikrer at signalet håndteres med referenceklasse timing, så problemer med jitter bliver reduceret kraftigt. Herudover er der lagt et stort udviklingsarbejde i strømforsyningen, som brillerer ved en ekstremt lav støj, så musikken præsenteres med en kulsort baggrund hvor de mindste detaljer kan træde frem.
Tilslutninger af alle slags, og lidt til
Du finder en lang række tilslutningsmuligheder på Eversolo T8, så du kan forbinde den til din DAC eller forstærker med digitalindgang, næsten uanset hvilken type der er tale om. Her er de klassiske optiske og elektrisk S/PDIF-forbindelse, samt en balanceret digitalforbindelse over AES/EBU. En isoleret USB-udgang adskiller strøm- og databaner, for at sikre at signalet holdes så rent som muligt, når det overføres til den eksterne DAC. Sidst men ikke mindst, er der også en I2S-udgang, som ofte ses på DACs i den høje klasse, og sikrer plug n’ play-forbindelse mellem de to apparater. Forbindelse til dit netværk kan klares trådløst via Wi-Fi 6 eller med et kabel til din router eller switch. Her kan benyttes et standard netværkskabel, eller et fiberoptisk SFP netværkskabel, som fjerner den elektriske forbindelse mellem Eversolo T8 og et SFP-modul**.
Omfattende streamingplatform
Som sagt, så er Eversolo T8 baseret på den samme streamingplatform som vi har set i deres andre produkter. Det betyder adgang til en lang række streamingtjenester*, herunder Qobuz, Tidal, Spotify, m.fl. Det Android-baserede styresystem giver også mulighed for installation af apps, så der eks. kan installeres Apple Music direkte på enheden. Streameren er også Roon Ready-certificeret, så den kan indgå som en del af et Roon-baseret streamingsystem. Der er næsten ingen grænser for understøttelse af filformater, og med op til DSD512 og PCM i 768kHz/32-bit, er der lagt i ovnen til musikoplevelser i studiekvalitet. Som et alternativ til streaming, eller måske en tilføjelse, så er det også muligt at indbygge NVMe SSD-diske** i Eversolo T8. Her understøttes op til hele 16TB (2 x 8TB moduler) så der er plads til meget, meget store musiksamlinger.
Rumkorrektion for optimal ydelse
Med T8 får du også Eversolos Evotune, som er en rumkorrektion der optimerer lyden i forhold til akustikken i det rum du lytter til musik i. Evotune kan konfigureres med en smartphone, hvor dens indbyggede mikrofoner benyttes til målingen. Vi anbefaler dog, at man investerer i en Eversolo EM-01 mikrofon, da den er skabt til formålet og er mere præcis. Eversolo T8 leveres inklusive en kombineret Bluetooth/infrarød fjernbetjening, men kan naturligvis også betjenes med Eversolos glimrende app (Eversolo Control), og direkte betjening på den store touch-skærm.
*Streamingtjenester kræver som oftest et betalt abonnement
**SFP-modul og NVMe-diske kan købes hos computerforhandlere
Mål | 31,5 x 8,8 x 23 cm |
Indgang, netværk (RJ45) | Ja |
Udgang, optisk (TosLink) | 1 |
Udgang, koaksial (S/Pdif) | 1 |
Udgang, I2S | 1 |
Udgang, USB | 1 |
Udgang, AES/EBU | 1 |
12v. trigger indgang | Ja |
12v. trigger udgang | Ja |
Wi-Fi (Trådløs netværk) | 2.4 GHz, 5 GHz |
Kablet netværk | Ja |
Understøttede streamingtjenester | Amazon Music Unlimited, Apple Music, Deezer, Qobuz Connect, Qobuz, Spotify, Spotify Connect, Tidal, Tidal Connect, TuneIn |
App styring | iOS og Android |
Audio dekodning | AAC, APE, Apple Lossless, DSD64 / 2.8 MHz, DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 11.2 MHz, DSD512 / 22.5 MHz, DXD, FLAC |
Understøttede sample rates, kHz | 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 352, 384, 768 |
Understøttet bitdybde | 16 bit, 24 bit, 32 bit |
Rumkalibrering | Ja |
Radiomodtagelse | Internetradio |
I kassen | Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning |
Vejledning tilgængelig på | Engelsk |
Strømforbrug | 20 watt |
Produktionsland | Kina |