Innuos PulseMini
Netværksafspiller og streamer
PulseMini er den mindste model i Innuos’ Pulse-serie, men er bygget i virkelig høj kvalitet. Fra den glasblæste front i anodiseret aluminium til den effektive afkobling på tre fødder, er der ikke en detalje som ikke er blevet overvejet. Alt er blevet udviklet specifikt til brug i Innuos’ enheder, og altså specifikt til Hi-Fi-brug. Styresystemet er installeret på en lydløs SSD-disk, og 4GB RAM sikrer hurtig og effektiv betjening af enheden.
Med Pulse-serien leverer Innuos en ret fantastisk streamingløsning, som både er funktionelt alsidig men også nem at bruge. Uanset om du vil streame musik fra online-tjenester som Qobuz eller Tidal, eller fra en lokal netværksserver, så kan det lade sig gøre med Innuos PulseMini.
Integreret streamingløsning i høj kvalitet
Modsat Zen-serien så har Pulse-serien altså ikke noget indbygget lagerkapacitet. Det har ingen betydning hvis du bare vil spille musik fra online-tjenester, men du kan altså ikke lagre musik på selve enheden. Den kan dog forbinde til en lokal netværksserver på flere måder. Har du allerede en Innuos Zen-serie enhed på dit netværk, kan Innuos PulseMini forbinde til den, og afspille den musik som er lagret herpå. Det hele kan styres med den gratis Innuos Sense app som fås til Apple iOS og Android-enheder.
Innuos PulseMini kan også benyttes som Roon Endpoint
Har du investeret i en Roon Core, så kan du også benytte Innuos PulseMini som et Roon End-point, altså en enhed som afspiller musikken som er lagret på din Roon Core. End-point-funktionaliteten fungerer i øvrigt også med HQ Player og Logitech Media Server-baserede servere.
Tilslut til din forstærker via analog eller digital forbindelse
Innuos PulseMini kan forbindes til en forstærker på flere måder. Med et sæt single-ended RCA-udgange kan du blot forbinde analogt til forstærkeren eller et sæt aktive højttalere. Har du en forstærker med digitale indgange og god D/A-konvertering, så kan det være en fordel at hente det digitale signal ud af Innuos PulseMini. Det kan gøres via optisk eller koaksial S/PDIF, men eller via USB – sidstnævnte er nok det mest interessante, hvis du bruger en ekstern D/A-konverter, da denne forbindelse understøtter helt op til 32-bit PCM og DSD512. S/PDIF-udgangene kan maksimalt klare 24-bit/192kHz PCM.
Mål | 22,6 x 7,6 x 15,3 cm |
Vægt (netto) | 1,8 kg |
Udgang, optisk (TosLink) | 1 |
Udgang, koaksial (S/Pdif) | 1 |
Udgang, USB | 4 |
Udgang, Stereo RCA | 1 |
Wi-Fi (Trådløs netværk) | Nej |
Kablet netværk | Ja |
Understøttede streamingtjenester | Qobuz, Tidal |
App styring | Ja, iOS & Android |
Audio dekodning | DSD64 / 2.8 MHz, DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 11.2 MHz, DSD512 / 22.5 MHz |
Understøttede sample rates, kHz | 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 352, 384, 768 |
Understøttet bitdybde | 16 bit, 24 bit, 32 bit |
Radiomodtagelse | Internetradio |
I kassen | Strømkabel, Brugervejledning |