Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Marantz Cinema 30

31.275,00 DKK

Marantz Cinema 30, referenceklasse surround-receiver

Marantz Cinema 30

Referenceklasse surround-receiver

Med Cinema 30 har Marantz endnu en gang hævet barren for ydelse, og leverer et vaskeægte underholdningsmonster i den absolutte topklasse. Marantz Cinema 30 er lidt af en efternøler, og er blevet lanceret lidt over et år efter de resterende modeller i Cinema-serien. Men som bekendt, kommer alt godt til den der venter, og Marantz har virkelig lagt sig i selen for at præsentere en surround-receiver der kan leve op til de forventninger, som mange har, når en af verdens største producenter af AV- og stereogrej lancerer en ny topmodel.

Højdepunkter ved Marantz Cinema 30
  • 11.2 kanaler
  • 13.4 pre-out
  • 8K-video på alle HDMI-indgange
  • 3 HDMI-udgange
  • Audyssey MultEQ XT32 + Dirac Live rumkalibrering
  • Kobberbelagt chassis
  • Fremstillet i Japan
Nyt Cinema-serie design

Med lanceringen af Cinema-serien i 2022, introducerede Marantz også et helt nyt design, som har et mere moderne udtryk, med fokus på enkelthed og en visuelt ’blødere’ overflade. Designet går også igen i de nye stereoprodukter, så naturligvis har Cinema 30 også fået det elegante udseende, hvor det velkendte ’koøje-display’ leverer basal information om lydstyrke og indgangsvalg. Har man behov for yderligere information, kan man blot vippe den lille låge på fronten frem, som giver adgang til et større display, og en række trykknapper.

Gennemført ydelse og konstruktion

Marantz Cinema 30 ligner den mindre Cinema 40, men byder dog på nogle nye, og flere funktioner. Helt overordnet er her tale om en 11.2 kanals surround-receiver, med processering af 13.4 kanaler, så den kan tilsluttes et effekttrin, hvis du vil øge den omsluttende lydeffekt. Forstærkerdelen er en symmetrisk opbygget klasse-A/B som leverer 140 watt i 8 Ohm målt v. 2 kanaler, naturligvis konstrueret med Marantz’s HDAM SA-2-moduler for maksimal dynamik og hastighed.

 

Marantz Cinema 30 har i øvrigt også været omkring Marantz Sound Master, som har tunet, trimmet og tilpasset den, til de absolut højeste standarder, så du får den karakteristiske, varme lydsignatur og musikalitet du forventer dig af et Marantz-produkt. Produkterne i den billigere klasse fra Marantz er typisk lavet i Vietnam, men i den højere klasse som eks. Cinema 30 og Cinema 40, har Marantz holdt produktionen i Japan, hvor alle deres specialister holder til. Det betyder for Cinema 30 også brug af finere materialer, som i chassiset som er belagt med kobber.

Audyssey MultEQ XT32 og Dirac Live-kalibrering

Marantz Cinema 30 er udstyret med den nyeste udgave af Audyssey’s MultEQ XT32 kalibreringsfunktion, som benytter avancerede DSP-algoritmer til at forbedre lyden i dit system. Den medfølgende mikrofon måler og analyserer hver enkelt højttaler, inklusive subwoofere, fra op til otte positioner, og skræddersyer et DSP-filter til efterfølgende korrektion.

 

Med den nye Audyssey MultEQ Editor app, kan du vha. din telefon (iOS og Android) lave finjusteringer af den kalibrering som receiveren har lavet. Det kan være en hjælp hvis dit rum har specielt problematiske områder, som kræver manuel finjustering. Bemærk at appen koster penge og ikke er inkluderet i køb af receiveren.

 

Cinema 30 understøtter også den mere avancerede Dirac Live-kalibrering, som er verdens mest avancerede software til rumkalibrering. Bemærk dog at der ikke er inkluderet en licens til Dirac-software ved køb af denne receiver. Licensen købes separat på Dirac’s website.

HDMI 2.1 med 8K – Fremtidens Ultra HD

Denne receiver fra Marantz er klar til næstegenerations HDMI-forbindelse. Syv 8K HDMI-indgange med Audio Return Channel, understøtter 8K-opløsning i op til 60Hz og 4K/120Hz gennemsløjfning med Dynamic HDR og Quick Media Switching. Auto Low Latency Mode, Quick Frame Transport og Variable Refresh Rate, er perfekt til den kræsne gamer der ved, at millisekunderne tæller! – Alle indgange understøtter Dolby Vision, Hybrid Log Gamma, HDR10, Dynamic HDR, 3D og BT2020 gennemsløjfning. HDMI-kilder opskaleres til 8K. Du finder også to HDMI-udgange med understøttelse for 8K, samt en Zone 2 HDMI-udgang som dog er begrænset til 4K.

HDMI eARC, med objektbaseret lyd

Til kompatible fjernsyn, er Marantz Cinema 30 udstyret med eARC, som er den nyeste udvidelse af ARC-funktionaliteten. Med eARC (Enhanced Audio Return Channel) kan du forbinde receiveren til dit TV med et enkelt HDMI-kabel og både sende og modtage billede og lyd. eARC gør det i denne forbindelse muligt, at få objektbaseret surroundlyd retur fra TV’et. Hvis dit TV f.eks. har Netflix, eller en anden tjeneste integreret, er det muligt at hente Dolby Atmos bitstream-lyd ned i receiveren. HDMI CEC er også understøttet, så du bl.a. kan justere receiverens lydstyrke med fjernbetjeningen til dit TV.

IMAX Enhanced

Få en førsteklasses oplevelse hjemme i stuen med IMAX Enhanced, den seneste teknologi fra IMAX som sætter nye standarder for lyd og billede. Se klarere og mere lysstærke billeder og mærk den omsluttende effekt af DTS-lyd.

Auro-3D

Få en omsluttende lydoplevelse med Auro-3D som løfter hjemmebiografoplevelsen til helt nye højder med Auro-3D kodede medier. Lyt til din eksisterende musik-, spil- og filmsamling i et spændende 3D-lydbillede med Auromatic Upmixing

DTS:X og Dolby Atmos

En moderne receiver skal selvfølgelig kunne håndtere moderne lydformater, og her er receiveren ingen undtagelse. Du får fuld afkodning af både DTS:X og Dolby Atmos som tilføjer en helt ny dimension til multikanallyd, ved at tilføje højttalere i eksempelvis loftet.

Fire subwooferudgange

Én subwoofer er det absolutte minimum når der skal leveres indlevende lyd i hjemmebiografen. Men ideelt så skal man altså have to, for at de kan udligne hinanden. Og med fire subwooferudgange, er Cinema 30 altså helt klar til dette.

HEOS og AirPlay 2 til musikstreaming

Marantz Cinema 30 har HEOS indbygget og det betyder at du kan få adgange til uendelige mængder musik, uanset om de ligger på en netværksforbundet harddisk, eller du vil streame fra Spotify, Tidal osv. Internetradio er understøttet via TuneIn, hvor du kan finde tusindvis af gratis radiostationer fra hele verden. Har du andre HEOS-kompatible produkter i hjemmet, vil receiveren indgå som del af et multirumssystem. Receiveren kan håndtere og afspille musik i Hi-Res kvalitet, så du kan nyde din musiksamling i studiekvalitet fra 192kHz FLAC-filer eller DSD op til 5,6MHz. Hvis du bruger streamingtjenester som ikke er direkte understøttet i HEOS, eks. Apple Music eller YouSee Musik, kan du i stedet sende lyden direkte fra din smartenhed til Cinema 30. Receiveren er kompatibel med Apple AirPlay2, som også understøtter multirum. Herudover er Bluetooth også understøtte, både som modtager og afsender.

Ikke kun til film - også til musik

Når man ikke ser film eller gamer, så kan man læne sig tilbage og nyde lidt musik. Det kan man selvfølgelig klare med streamingtjenesterne, men det er også muligt at tilslutte lydkilder til denne receiver. Er du til CD’er, så er det helt oplagt med en Marantz CD 60 som passer i designet. Det er også muligt at tilslutte en pladespiller direkte, uden brug af ekstern RIAA-forstærker, så længe man benytter en MM-type pickup.

Marantz Cinema 30 er kompatibel med digitale assistenter

Med understøttelse for digitale assistenter, behøver du næsten ikke røre ved hverken fjernbetjening eller receiver når du skal lytte til musik. Har du en Amazon Alexa eller Google Assistant-højttaler på dit netværk, kan du med din stemme, styre lydstyrke, springe til næste nummer på albummet. (Amazon Alexa virker pt. kun på engelsk. Google Assistenten er tilgængelig på dansk)

Cinema-serien fra Marantz

Cinema-serien fra Marantz repræsenterer tre umiskendelige karakteristika fra Marantz’ årelange arv – enestående ydelse, gennemført byggekvalitet og et elegant, tidløst design. De mest kritiske audio- og videofile entusiaster vil sætte pris på Cinema-seriens indlevende lydoplevelser, skræddersyet til hjemmebiografen i stuen eller det dedikerede filmrum. Cinema-serien er til dig der sætter pris på både form og funktion, og værdsætter godt håndværk og design.

 

Alle Marantz Cinema-serie AV-receiverne leverer enestående ydelse og et kraftigt 3D-lydbillede, takket være omsluttende lydformater som Dolby Atmos og DTS:X, samt 8K-video tilgængeligt på flere HDMI-indgange. Der er ligeledes rig mulighed for optimering af lyden via avancerede rumkorrektionsfunktioner og måleudstyr.

 

Med en Cinema-serie receiver fra Marantz, er du sikret underholdning – også når det kommer til musik. Serien leveres med HEOS streamingplatformen ombord, som giver mulighed for multirumsløsninger med afspilning af musik fra de førende streamingtjenester eller personlige musikbibliotekter.

 

Nye og/eller ændrede funktioner kan forekomme. Se producentens hjemmeside for seneste information.

 

 

Mål 44,2 x 10,9 x 38,4 cm
Vægt (netto) 19,41 kg
Digital indgang(e) Ja
Indgang, optisk (TosLink) 2
Indgang, koaksial (S/Pdif) 2
Indgang, USB 1
Indgang, netværk (RJ45) Ja
Indgang, Stereo RCA 6
Indgang, Phono (RIAA) Ja, MM forstærkning
Indgang, HDMI 7
HDMI Version 2.1
Indgang, Component video 1
Indgang, Composite video 2
Udgang, LFE (Subwoofer) 4
Udgang, Hovedtelefon Ja, 1/4" jack
Udgang, HDMI 3
RS-232 Ja
Pre-out (stereo) Ja
Pre-out (multi-kanal) 13.2
Wi-Fi (Trådløs netværk) Ja
Kablet netværk Ja
Netværksfunktioner AirPlay 2, Bluetooth
Understøttede streamingtjenester Amazon Music Unlimited, Deezer, Napster, Spotify Connect, Tidal, TuneIn
App styring Ja, iOS & Android
Smart Integration Amazon Alexa, Google Assistant, Siri (Apple)
Audio dekodning DSD64 / 2.8 MHz, DSD128 / 5.6 MHz
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192
Understøttet bitdybde 16 bit, 24 bit
Roon Tested DAC Ja
Audio chipsæt Analog Devices Sharc + ESS Sabre
Multikanallydformater AURO 3D, Dolby Digital Plus, Dolby Atmos, Dolby True HD, Dolby Surround, DTS, DTS:X, DTS Neural:X, DTS Virtual:X, DTS HD Master Audio
Billedopløsning 720p, 1080p, 4K UHD, 6K, 8K
Farverum BT.2020, Deep Color, Dolby Vision, HDR10+, Hybrid Log Gamma, x.v.Color
Audio Return Channel Ja
Videoskalering Ja, til 8K
Radiomodtagelse AM, FM, Internetradio
Tonekontrol Ja
Pure Direct Ja
Effekt v. 8Ω (pr. kanal) 140 watt, målt v. 2 kanaler i drift
A/B højttalerfunktion Ja
Antal forstærkerkanaler 11
Forstærkerkonstruktion Klasse A/B
I kassen Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning
I øvrigt medfølger Batterier, AM/FM-antenner, Audyssey mikrofon
Vejledning tilgængelig på Engelsk
Strømforbrug v. standby 0,2 watt
Strømforbrug 780 watt