Marantz AMP 30
6-kanals effektforstærker i slankt, pladsbesparende design
Højdepunkter ved Marantz AMP 30
- 200 watt pr. kanal (8 Ohm) / 400 watt (4 Ohm) massiv effekt til selv de mest krævende højttalere
- Eksklusiv Marantz HDAM Klasse D-forstærkning for lav forvrængning og hurtig respons
- Bi-Amp og BTL-muligheder for maksimal fleksibilitet i opsætningen
- Balancerede XLR- og ubalancerede RCA-indgange for støjfri signaloverførsel
- Analogt VU-meter og elegant frontdesign med blød belysning
- Fremstillet i Shirakawa, Japan – hvor Marantz’ bedste produkter produceres
Når kun rå kraft og præcision er godt nok
En almindelig AV-receiver kan give dig en fed biografoplevelse, men hvis du har store højttalere eller virkelig mange kanaler, får du her et bæst, der virkelig kan spille med musklerne, hvor hver basnote rammer dig i maven, og hver detalje i lyden træder tydeligt frem. Og så er så er en dedikeret effektforstærker som AMP 30 løsningen. Med AMP 30 har Marantz skabt en forstærker, der kombinerer rå kraft med raffineret musikalitet.
Marantz AMP 30 er måske en slank effektforstærker, men der er ikke sparet på kvaliteten. Den er således udstyret med Marantz’ eksklusive HDAM-teknologi og avanceret Klasse D-forstærkning, der sikrer lav forvrængning, hurtig respons og et dynamisk lydbillede, der gør enhver film, koncert eller spiloplevelse til en levende og autentisk oplevelse. Og ligesom alle Marantz’ topmodeller er AMP 30 produceret i Shirakawa, Japan, hvor de bygger deres mest forfinede apparater.
High-end effektforstærker med muskler i slankt kabinet
Marantz AMP 30 er en kraftpakke, der leverer 200 watt pr. kanal i 8 Ohm og hele 400 watt i 4 Ohm. Det betyder, at den kan drive selv meget krævende højttalere med lethed – uanset om du har et kompakt 5.1-system eller et stort, surround-setup med kanaler i alle hjørner. Og med bi-amping og BTL-muligheder kan du enten adskille diskant og bas for bedre kontrol eller samle kræfterne og få op til 400 watt pr. kanal i BTL-konfigurationen til at drive f.eks. center- og front-kanaler. Kort sagt: AMP 30 vokser med opgaven!
Den er også utrolig fleksibel. De balancerede XLR-indgange sikrer støjfri signaloverførsel, så du får den reneste lyd, selv i avancerede AV-installationer. Og med mulighed for at justere udgangene, kan du tilpasse forstærkeren præcis til din opsætning – uanset om du udvider senere med flere AMP 20- eller AMP 10-modeller for at skabe en endnu mere sofistikeret opsætning.
Kraft, der flytter dig – uanset om det er filmlyd eller musik
AMP 30 er ikke kun skabt til film. Den er også lavet til at forvandle din musiklytning til en koncertoplevelse. Med sin avancerede forstærkerteknologi og Marantz’ karakteristiske varme lyd giver den dybde, præcision og realistisk energi – uanset om du lytter til højopløst musik, filmlyd eller spiller spil. AMP 30 er desuden ikke bare en forstærker, der skal gemmes væk. Med sit eksklusive metalfrontpanel, analoge VU-meter og diskrete sidelys er den et stykke design-teknologi, der fortjener at blive vist frem. Det slanke kabinet gør den nem at integrere i både rack- og møbelopstillinger, mens funktioner som auto power off og lavt standbyforbrug sikrer, at den passer perfekt ind i moderne hjemmebiograf- og multiroom-systemer.
Marantz AMP 30 leverer fleksibilitet og kontrol i hver detalje
AMP 30 er bygget til seriøse entusiaster, der ikke går på kompromis. Den kan styres via RS-232, trigger og IR-integration, så den nemt integreres i avancerede styresystemer. Og med synkroniserede strøm- og belysningsindstillinger (når den parres med en Marantz AV-forforstærker) får du en fantastisk, integreret oplevelse, både til hjemmebio og i dagligdagen.
| Mål | 44,2 x 11,2 x 44,2 cm |
| Vægt (netto) | 10 kg |
| RS-232 | Ja |
| IR indgang | Ja |
| 12v. trigger indgang | Ja |
| Effekt v. 8Ω (pr. kanal) | 200 watt |
| Effekt v. 4Ω (pr. kanal) | 400 watt |
| Antal forstærkerkanaler | 6 |
| Forstærkerkonstruktion | Klasse D |
| I kassen | Strømkabel, Brugervejledning |
| Der medfølger desuden: | Marantz Control-kabel, fjernbetjeningskabel |
| Vejledning tilgængelig på | Engelsk |
| Produceret i | Japan |
