Monitor Audio Bronze 200
6. generations Bronze-gulvhøjttaler
Den mindste gulvhøjttaler i sjette generation af Bronze-serien byder på overraskende stor lyd, takket være klasseledende Monitor Audio teknologi
Hvis du søger en velspillende, budgetvenligt gulvhøjttaler, så har du måske lige ramt guldåren! – Monitor Audio Bronze 200 er en forfriskende oplevelse i et marked hvor alt for mange billige løsninger, bare ikke er værd at spilde hverken tid eller penge på. Kombinationen af det lækre design, det kompakte, slanke kabinet og en blændende ydelse i prisklassen, er Monitor Audio Bronze 200 lidt af en enhjørning. Det er sjældent at både design, teknologi og lydkvalitet i så høj en grad, går op i en højere enhed.
Denne kompakte gulvhøjttaler er monteret med de helt nye C-CAM-enheder, hvor vi i toppen finder den efterhånden legendariske Gold Dome diskant, her i nyeste aftapning. 2.5-vejs designet er yderligere monteret med to styk 5.5” bas-mellemtoneenheder ligeledes af C-CAM-varianter, i den nyeste, DCM-optimerede udgave. Bronze 200 er en imponator på den fede måde. Den spiller detaljeret og luftig uden at blive analytisk og den rækker dybt uden at blive svulstig eller buldrende.
Monitor Audio Bronze 200 leveres med stabile fødder i stål, som både sikrer at højttaleren står sikkert på underlaget, men også bidrager til effektiv afkobling fra gulvet. Brug spikes på gulve med tæpper og brug gummifødder på hårdt underlag. Uanset hvor du vælger at placere dem, så kan du være sikker på at de vil tiltrække beundrende blikke, med eller uden det elegante frontstof.
Monitor Audio Bronze 200 Højdepunkter
- Monitor Audio C-CAM Gold Dome diskant med den nye Uniform Dispersion Waveguide for livagtig gengivelse
- 2 styk C-CAM 5.5” bas-mellemtoneenheder med opdateret design og DCM-teknologi, for dybere, fyldigere lyd med stor præcision
- Designet med henblik på højest mulig ydelse i prisklassen
- Hive II refleksport gør det nemt at tune højttaleren til lige præcis den placering som passer i dit rum
- Akustisk transparent frontgitter på C-CAM-diskant, inspireret af Silver og Gold-serierne
- Guldbelagte højttalerterminaler med mulighed for bi-wiring
- Intern kabling med PureFlow, iltfri, sølvbelagt kobberkabel for optimeret signalvej
- Kan kombineres med Bronze AMS Dolby Atmos modul til surround
Seks generationer af Bronze
Bronze-serien fra Monitor Audio har gennem fem generationer over 20 år, henrykt og imponeret musik- og filmelskere, såvel som anmeldere verden over. Med den sjette generation af den populære serie, er barren endnu engang rykket, uden at bryde det enormt attraktive prisniveau.
Den sjette generation af Bronze-serien er udviklet fra bunden og reflekterer på en og samme tid, både Monitor Audio’s britiske personlighed og attraktivt, nutidigt design. De flotte, stilrene kabinetter med fokus på rene og enkle linjer, kan leveres i fire, elegante finishes, med en kontrastfarvet front i lys eller mørk grå. Klassisk hvid satin, sort og valnød bliver fulgt op med en helt ny finish, den iøjnefaldende ’Urban Grey’ Et ovalt frontstof komplementerer det enkle design og fuldender et udseende som vil falde naturligt ind i ethvert moderne hjem.
Inspireret af Silver og Gold-serierne
En af de første ting man lægger mærke til, er det akustisk transparente spredningsmønster som ikke bare skjuler, men også øger ydelsen fra den nye C-CAM Gold Dome diskant. Løsningen er inspireret af de prisvindende Silver- og Gold-serier og lader lyset spille effektfuldt på den blanke, guldfarvede kuppel bag gitteret. Diskanten er udstyret med Monitor Audio’s nye ’Uniform Dispersion’ waveguide som forbedrer spredning og minimerer tidsforskydelse, for en autentisk, livagtig gengivelse af det øverste frekvensområde. Udviklingen er dog ikke stoppet med den nye C-CAM-diskant. De nye bas-mellemtoneenheder er også blevet forbedret og takket være ny DCM-teknologi og opdateret membrandesign, er her nu endnu mere kontrol og præcision. Diameteren på svingspolen er ligeledes øget for at kunne gengive højere lydtryk, uden at give kald på lydkvaliteten.
Kvalitet - yderst til inderst
Monitor Audio Bronze-serien er internt kablet med PureFlow, et egenudviklet iltfri kobberkabel belagt med sølv. Du kan således drage fordel af gode højttalerkabler, da forbindelsen inde i kabinettet er af meget høj kvalitet. Guldbelagte terminaler er der også blevet plads til og Bronze 50, 100, 200 og 500 kan bi-wires for optimal ydelse.
En ny model i Bronze-serien
Den nye Bronze-serie byder også på et helt nyt medlem af familien, nemlig det nye AMS Dolby Atmos-modul. Det er den perfekte løsning til dig der gerne vil have en Dolby Atmos oplevelse i stuen, men måske ikke har mulighed for at hænge højttalere i loftet. Modulet passer perfekt til Bronze 50 og Bronze 200 og placeres blot oven på højttalerne, hvorfra lyden vil reflekteres i loftet, for en virkelig fordybende film- eller musikoplevelse. AMS-modulerne kan ligeledes væghænges og er den perfekte makker til Bronze FX-surroundhøjttalere.
Kort og godt, så er Monitor Audio’s sjette generation af Bronze-serien til dig. Dig der går op i god lyd og flot design, men ønsker en budgetvenlig løsning, hvor der stadig er plads til at investere i en passende forstærker eller AV-receiver.
Mål | 88,6 x 16,6 x 26,8 cm / 90,9 x 22,9 x 30,4 cm inkl. fod og spikes |
Vægt (netto) | 12,8 kg |
Konstruktion | 2.5-vejs |
Refleksport | Bagudvendt |
Bi-wiring | Ja |
Frekvensområde | 35 Hz - 30 kHz |
Følsomhed | 88 dB |
Impedans | 8Ω |
Diskant | 25 mm C-CAM Gold Dome |
Mellemtone | 5.5" C-CAM bas-mellemtone |
Bas | 5.5" C-CAM bas-mellemtone |
Spikes inkluderet | Ja |
Frontstof inkluderet | Ja |
I kassen | Brugervejledning |