Revival Audio Atalante 7 Évo
Voksen stativ-højttaler til et rigtigt herre-setup
Der er højttalere – og så er der højttalere. Revival Audio Atalante 7 Évo hører om nogen til i den sidste kategori, og hvis man ved lidt om hi-fi, så forstår man, hvad det betyder. Atalante 7 er nemlig ikke skabt at gemme sig diskret blandt resten af huset Ilva-møbler, og ej heller formgivet til at være en skulptur med spændende vinkler og krumninger. Omvendt er Atalante 7 heller ikke konservativ i ordets forstand, men blot skabt til at være en højttaler. En højttaler, der er skabt ud fra stoltheden ved håndværket. Men andre ord, er den bygget til at bjergtage dig – til at få dig til at glemme om alt andet end netop højttaleren og, trods den imponerende størrelse, forsvinde i rummet, mens musikken træder frem i hele sin rå og autentiske karakter.
Fuldendt Full-range
Og Atalante 7 har noget at have det i, for der er plads til alt den selvtillid! For dens betragtelige volumen er et fantastisk udgangspunkt for at skabe en full-range højttaler, der kan gengive musik ved den dynamik, det lydtryk og med den nerve, som det var tiltænkt. Den store 15-tommer BSC-bas, som blandt andet indeholder mineralet ’basalt’, der er udvundet af lavasten, sørger for at den gengiver bassen hele vejen ned til 23 Hz ved fuldt frekvensniveau og uden skyggen af kompression. Det er samme type af enhed, som de bruger i lillebror Revival Audio Atalante 5, men basrefleksporten er aluminiumsforstærket for en mere korrekt basdynamik. Og hvis du hører begge højttalere op mod hinanden, vil du opleve, at bunden er af vidt forskellig karakter. Atalante 7 spiller væsentligt dybere, varmere, mere kraftfuldt og med samme autoritet som en olietanker i en lystbådehavn.
Nyudviklede RASC EVÓ-enheder
Selvom bassen er i en helt anden liga, er største tekniske forskel faktisk at finde længere oppe i registret, og det er grunden til, at den har fået sit tilnavn; Évo. Atalante 7 bruger nemlig Revival Audios nye RASC Évo-enheder, hvor diskanten har fået en anti-resonant dome, der absorberer mere end 97% af den interne resonans for en betydeligt klarere og mere luftig gengivelse af diskantens transienter. Mellemtonen har fået samme tur plus et dobbelt-ophæng, og absorberer næsten samme mængde resonanser her, hvilket gør mellemtone og diskant utrolig sammenhængende og letflydende i lyden.
Atalante 7 Évo er nærmest prototypen på en højttaler – et ideal, for dem der sigter mod enkelthed, velbyggethed og ultimativ musikalitet uden fnidder eller grænser for, hvad du kan sætte på og nyde. Grænsen går ved dit rum, og Atalante 7 kan og bør arbejde i et rum af betragtelig størrelse, hvor den virkelig kan strække dens ben ordentligt. Så får du til gengæld også utrolige musikoplevelser fra en af verdens eneste full-range højttalere, der er bygget ud fra at skulle spille så musikalsk autentisk som muligt.
Mål | 116 x 45,6 x 48 cm / 82 x 45,6 x 48 cm uden stander |
Vægt (netto) | 67 kg / 54,6 kg uden stander |
Konstruktion | 3-vejs |
Refleksport | Frontvendt |
Bi-wiring | Nej |
Frekvensområde | 23Hz 24kHz |
Følsomhed | 90dB/2.83V/ 1 metre |
Impedans | 6Ω |
Diskant | 28 mm RASC Évo silkekuppel |
Mellemtone | 75 mm RASC Évo |
Bas | 15" Basalt Sandwich Construction |
Frontstof inkluderet | Ja |
Standere inkluderet | Ja |
I kassen | Brugervejledning |
Vejledning tilgængelig på | Engelsk, Fransk, Tysk |
Produktionsland | Frankrig |