Monitor Audio Bronze C150
Centerhøjttaleren i Bronze-serien fuldender film- eller koncertoplevelsen og placerer dig på første række, midtfor
Det lyder måske voldsomt men for at få den helt rigtigt filmoplevelse, så kræver det faktisk en centerhøjttaler. Denne kanal i en surroundopsætning leverer mere end 60% af lydsporet og det er her al dialog eksempelvis gengives. Og det kræver ikke blot en centerhøjttaler, det kræver en god en af slagsen og sådan en har Monitor Audio heldigvis også på programmet i den budgetvenlige Bronze-serie.
Monitor Audio Bronze C150 er en to-vejs konstruktion bestykket med den nye 25mm C-CAM Gold Dome diskant. Med den nye Uniform Dispersion Waveguide er spredningen væsentligt forbedret sammenlignet med sidste generation og stemmer gengives med høj detaljegrad og taleforståelse. Kombineret med to styk 5.5” C-CAM bas-mellemtoneenheder, kan du leve dig helt ind i oplevelsen uanset om det er en actionfilm, en koncert eller et spil. Klangbalancen er afstemt med den resterende Bronze-serie, så centerhøjttaleren integrerer perfekt med de andre modeller, uanset om du vælger en Bronze 50 eller Bronze 500. Det lukkede kabinet gør det muligt at placere Bronze C150 i en lukket reol eller helt op ad væggen, eksempelvis under TV’et eller lærredet.
Rigtig mange bruger centerhøjttaleren i stuen og derfor er det naturligvis også vigtigt, at den tager sig godt ud! – Vælg mellem fire flotte finishes med fronter i kontrastfarve og et elegant, afrundet frontstof som beskytter mod nysgerrige fingre.
Monitor Audio Bronze C150 Højdepunkter
- Monitor Audio C-CAM Gold Dome diskant med den nye Uniform Dispersion Waveguide for livagtig gengivelse
- 2 styk C-CAM 5.5” bas-mellemtoneenheder med opdateret design og DCM-teknologi, for dybere, fyldigere lyd med stor præcision
- Designet med henblik på højest mulig ydelse i prisklassen
- Akustisk transparent frontgitter på C-CAM-diskant, inspireret af Silver og Gold-serierne
- Intern kabling med PureFlow, iltfri, sølvbelagt kobberkabel for optimeret signalvej
- Guldbelagte terminaler for bedst mulig forbindelse
- Kompakt, lukket kabinet muliggør installation op ad væggen eller i lukket reol.
Seks generationer af Bronze
Bronze-serien fra Monitor Audio har gennem fem generationer over 20 år, henrykt og imponeret musik- og filmelskere, såvel som anmeldere verden over. Med den sjette generation af den populære serie, er barren endnu engang rykket, uden at bryde det enormt attraktive prisniveau.
Den sjette generation af Bronze-serien er udviklet fra bunden og reflekterer på en og samme tid, både Monitor Audio’s britiske personlighed og attraktivt, nutidigt design. De flotte, stilrene kabinetter med fokus på rene og enkle linjer, kan leveres i fire, elegante finishes, med en kontrastfarvet front i lys eller mørk grå. Klassisk hvid satin, sort og valnød bliver fulgt op med en helt ny finish, den iøjnefaldende ’Urban Grey’ Et ovalt frontstof komplementerer det enkle design og fuldender et udseende som vil falde naturligt ind i ethvert moderne hjem.
Inspireret af Silver og Gold-serierne
En af de første ting man lægger mærke til, er det akustisk transparente spredningsmønster som ikke bare skjuler, men også øger ydelsen fra den nye C-CAM Gold Dome diskant. Løsningen er inspireret af de prisvindende Silver- og Gold-serier og lader lyset spille effektfuldt på den blanke, guldfarvede kuppel bag gitteret. Diskanten er udstyret med Monitor Audio’s nye ’Uniform Dispersion’ waveguide som forbedrer spredning og minimerer tidsforskydelse, for en autentisk, livagtig gengivelse af det øverste frekvensområde. Udviklingen er dog ikke stoppet med den nye C-CAM-diskant. De nye bas-mellemtoneenheder er også blevet forbedret og takket være ny DCM-teknologi og opdateret membrandesign, er her nu endnu mere kontrol og præcision. Diameteren på svingspolen er ligeledes øget for at kunne gengive højere lydtryk, uden at give kald på lydkvaliteten.
Kvalitet - yderst til inderst
Monitor Audio Bronze-serien er internt kablet med PureFlow, et egenudviklet iltfri kobberkabel belagt med sølv. Du kan således drage fordel af gode højttalerkabler, da forbindelsen inde i kabinettet er af meget høj kvalitet. Guldbelagte terminaler er der også blevet plads til og Bronze 50, 100, 200 og 500 kan bi-wires for optimal ydelse.
En ny model i Bronze-serien
Den nye Bronze-serie byder også på et helt nyt medlem af familien, nemlig det nye AMS Dolby Atmos-modul. Det er den perfekte løsning til dig der gerne vil have en Dolby Atmos oplevelse i stuen, men måske ikke har mulighed for at hænge højttalere i loftet. Modulet passer perfekt til Bronze 50 og Bronze 200 og placeres blot oven på højttalerne, hvorfra lyden vil reflekteres i loftet, for en virkelig fordybende film- eller musikoplevelse. AMS-modulerne kan ligeledes væghænges og er den perfekte makker til Bronze FX-surroundhøjttalere.
Kort og godt, så er Monitor Audio’s sjette generation af Bronze-serien til dig. Dig der går op i god lyd og flot design, men ønsker en budgetvenlig løsning, hvor der stadig er plads til at investere i en passende forstærker eller AV-receiver.
Mål | 16,6 x 45,1 x 22,8 cm |
Vægt (netto) | 7 kg |
Konstruktion | 2-vejs |
Refleksport | Nej |
Bi-wiring | Ja |
Frekvensområde | 66 Hz - 30 kHz |
Følsomhed | 88 dB |
Impedans | 8Ω |
Diskant | 25 mm C-CAM Gold Dome |
Mellemtone | 2 x 5.5" C-CAM |
Frontstof inkluderet | Ja |
Vægmontering | Nej |
I kassen | Brugervejledning |