M&K Sound V10+
Stuevenlig 10" subwoofer i kompakt kabinet
Med V10+ kan du få den berømte M&K Sound ydelse hjem i stuen, uden at dedikere hele rummet til hjemmebiograf. M&K Sound V10+ er en kompakt subwoofer, som trods sine beskedne mål på 35cm på hver side, leverer en saftig, kraftig og fysisk bund til din stereo- eller surround-opsætning. V10+ er afløseren for den populære V10, og tilføjer ny enhed, 100 watt ekstra effekt, og går 5Hz dybere, til 20Hz, sammenlignet med forgængeren.
Det nye kabinetdesign med afrundede kanter, leveres i sort eller hvid satin, så V10+ uden problemer kan falde naturligt ind i et stuemiljø. Den leveres endda med et magnetmonteret frontstof, så du er fri for monteringshuller på fronten. Når du så får tændt op for denne basbombe, er der dog ingen der kan være i tvivl om, at her er tale om en ægte M&K Sound sub. Den lille kasse er monteret med en 10” stor, nyudviklet enhed monteret i et lukket kammer. Den bliver holdt i stram snor af en 300 watt klasse-D forstærker og rækker ned i 20Hz, så du ikke bare hører, men også mærker, når der bliver lukket op for godteposen. V10+ er den perfekte makker til et sæt mindre højttalere, eksempelvis M&K Sound M50 og M70
Danske M&K Sound er kendt, og anerkendt for deres høje ydelse, og deres slogan ’The Choice of Professionals’ er ikke bare hevet ud af den blå luft. Oscar-vindende lydspor til film som ’Ringenes Herre’, ’Pearl Harbor’, ’Star Wars ep. I – III’ og ’Black Hawk Down’ er alle mixet og redigeret på M&K Sound højttalere.
Mål | 34,5 x 34,5 x 34,5 cm |
Vægt (netto) | 18 |
Faseregulering | Ja |
Frekvensområde | 24 200Hz (+/- 2dB) |
Bas | 10" |
Frontstof inkluderet | Ja |
Indgang, Stereo RCA | 1 |
Indgang, LFE RCA | Ja |
Effekt | 300 watt RMS / 600 watt peak |
I kassen | Strømkabel, Brugervejledning |
Strømforbrug v. standby | Ikke oplyst |
Strømforbrug | Ikke oplyst |