M&K Sound X15+
Med bas ned til 16 Hz, får du klager fra Mordor, når du skruer op for X15+!
Kigger du på M&K’s øverste hylde, finder du den 61 kg tunge X15+, der en regulær bombe i din stue, og giver dig PTSD, hvis du binger for mange krigsfilm! De dobbelte 15-tommer push-pull basser flår luften rundt i din hjemmebio, så gebisset rasler og dørene knager. Men tro ikke, at det er det eneste, som X15+ kan. Den mægtige 700 watt forstærker holder et jerngreb om de ultrarigide kulfiber-enheder, så alt fra spæde, rytmiske tramp til deciderede vulkanudbrud bliver leveret til dig med en urkraft af en anden dimension, og samtidig mestrer den alle bassens nuancer på en basis af uhørt ro og autoritet!
M&K Sound X15+ er en naturlig makker sammen med S150 eller S300-højttalerne, men reelt set findes der ikke et sæt højttalere på markedet, der ikke vil have gavn af det supernova-spark, som X15+ kan give dem. Så har din hjemmebiograf en sund ambition om at gøre de virkelige biografer til skamme, er bas-kolos et must-have hos dig.
M&K Sound X15+ er THX Dominus-certificeret, hvilket er det højeste niveau af THX-certificering, der findes. Det betyder, at X15+ kan fylde lokaler på op til 603 m2 med lydtryk på referenceniveau. Med andre ord, så bliver overskuddet i din hjemmebio så stort, at grundvolds-rystende bas bliver barneleg. Hvis dét lyder sjovt, så er der næppe andet, der kan tilfredsstille dig!
Mål | 83,3 x 51,5 x 46 cm |
Vægt (netto) | 61,1kg |
Refleksport | Nej |
Frekvensområde | 16-200Hz |
Bas | 2 x 15" |
Frontstof inkluderet | Nej |
Indgang, LFE RCA | Ja |
Indgang, LFE XLR | Ja |
Effekt | 600 watt RMS / 1200 watt peak |
I kassen | Strømkabel, Brugervejledning |
I øvrigt medfølger | Gummifødder, handsker |
Strømforbrug v. standby | 0,5 watt |
Strømforbrug | 120 watt gennemsnitligt |