Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Monitor Audio Anthra W15

24.000,00 DKK

Topklasse subwoofer med 15" enhed og avancerede løsninger

Monitor Audio Anthra W15

Uhyrligt kraftig subwoofer med 15" enhed

Ønsker du det bedste indenfor bas, er der ingen vej udenom 15-tommer! Der er ingen DSP’er eller lange rækker af mindre enheder, der helt kan gøre det ud for den oplevelse, du får fra skubbet i en rigtig 15-tommer enhed. Den store enhed flytter luften og kobler på rummet på en helt anden måde, end selv en 12-tommer enhed kan, og med intet mindre end 1400 watt, så får du slagkraft af en anden verden fra den avancerede Klasse D-forstærker, der tilmed leverer korte impulser på vanvittige 2500 watt, når dynamikken kræver det.

 

Det er power nok til at gå hele vejen ned i kælderen og sniffe til de 16 Hz i bunden – der hvor du ikke hører, men mærker bassen! Enheden er skabt til at være let og stærk, så den kan holde til, at effekten bliver sendt gennem den uden at mudre eller blive upræcis. Monitor Audio har brugt deres C-CAM teknologi, hvor du finder en enhed skabt i en sandwich-konstruktion af aluminium og magnesium samt belagt med keramik. Det sikrer at de sidste vibrationer og ringninger bliver elimineret, så kun den tætte, præcise og dybe bas står tilbage. RST II-mønsteret i enheden bidrager yderligere til stivheden uden at øge vægten på membranen.

 

Monitor Audio Anthra W15 er dæmpet og afstemt efter alle kunstens regler. Da enheden kan bevæge sig hele 5 cm fra ekstrem til ekstrem, kræver det et solidt kabinet at holde styr på trykket, uden at det skaber alle mulige vibrationer. Dertil har Monitor Audio givet Anthra W15 et kabinet med 3.6 cm tykke ydre vægge og 1.9 cm tykke indre vægge, der altså til sammen sørger for, at lyden ikke bliver afsat i kabinettet selv – men i dit mellemgulv i stedet. På bagsiden af W15-subwooferen finder du en LCD-skærm og en rotations-knap, der giver dig mulighed for at foretage grundlæggende indstillinger såsom fase og volumen samt vælge EQ-indstillinger. Hvis du ønsker mere avancerede funktioner som DSP-konfiguration og opsætning af flere subwoofere, kan du benytte MaestroUnite-appen, der giver dig fuld kontrol over din lydoplevelse.

 

> Se alle subwoofere i kategorien

 

 

Mål 43,9 x 43,9 x 43,9 cm
Vægt (netto) 40,3 kg
Spikes inkluderet Ja
Frontstof inkluderet Ja
Indgang, Stereo RCA 1
Indgang, LFE RCA Ja
Indgang, LFE XLR Ja
Udgang, Stereo RCA 1
12v. trigger indgang Ja
Effekt Maksimalt 2500 watt
Forstærkerkonstruktion Klasse D
I kassen Strømkabel, Brugervejledning
Strømforbrug 550 watt