Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Monitor Audio Gold On-Wall 6G

9.495,00 DKK

Elegant væghøjttaler fra Monitor Audio's 6. generations Gold-serie

Monitor Audio Gold On-Wall 6G

Væghøjttaler i High-end-kvalitet

Monitor Audio har en lang historik for udvikling og design af væghængte højttalere, og med Gold 6G-serien tilføjer de nu en vanvittigt god en af slagsen til den øvre del af sortimentet.

Højdepunkter ved Monitor Audio Gold On-Wall 6G
  • Stilren, elegant løsning
  • To-vejs design
  • MPD III AMT-diskant
  • 6" HDT bas-mellemtone med C-CAM-teknologi
  • Nedadvendt refleksport

 

En væghængt højttaler er den oplagte løsning, hvis gulvpladsen er trang eller du bare søger en lidt mere diskret installation. En ting er sikkert: bare fordi højttaleren hænger på væggen, betyder det ikke at du skal gå på kompromis med lydkvaliteten! Monitor Audio Gold On-Wall 6G er en utrolig alsidig højttaler, som kan benyttes til flere formål. Vil du have en diskret løsning til musik i stuen, så monter et sæt Gold On-Wall 6G på væggen. Skal du løfte lydkvaliteten fra fladskærmen, så placer en højttaler på hver side af stuealteret, og kombiner dem med en god receiver eller forstærker. Er du til lyd i flere kanaler, så er det bare at udstyre stuen, eller hjemmebiografen, med det antal højttalere du har brug for. Gold On-Wall 6G er en elegant og indretningsvenlig højttaler, der opfylder behovet for førsteklasses lydkvalitet og enkelt, luksuriøst design. Højttaleren leveres inklusive magnetmonteret frontstof, som kan dække enhederne, for en helt stilren installation.

 

Højttaleren sælges, og er prissat stykvis

Om Monitor Audio Gold 6G-serien

Sjette generation af den legendariske Gold-serie fra Monitor Audio, byder på store forbedringer i både lyd, konstruktion og design.

Farven guld har altid været forbundet med Monitor Audio, siden introduktionen af den banebrydende Gold Dome-diskant tilbage i 1986, med M352 GD-højttaleren. Den første serie til at bære Gold-prædikatet blev introduceret i 1988, med bl.a. den enestående MA700. Nu er Gold-serien i den sjette generation, og naturligvis bedre end nogensinde, takket være avancerede udviklinger i komponent- og kabinetdesign. Første og sjette generation kunne ikke være mere forskellige, men målet er det samme: at løfte lytteoplevelserne hos musikentusiaster med autentisk, levende lyd.

 

Den helt nye Gold 6G-serie afslører alle detaljer. Den består af seks forskellige modeller som hver især kan levere klasseledende ydelse i et stereosystem, eller kombineres i diverse konfigurationer, for at løfte en hjemmebiograf til helt nye højder. Gold-serien er indbegrebet af Monitor Audio; fra det gennemført smukke kabinet til de innovative akustiske teknologier og den høje ydelse. Gold-serien repræsenterer banebrydende design og verdensklasse ingeniørarbejde, og den sjette generation går længere end nogensinde før. Ikke blot er den lydmæssige ydelse blevet forbedret betragteligt sammenlignet med forrige generation, men også design og materialer oser af kvalitet og luksus. Resultatet er en åbenbaring for ørerne, men bestemt også for øjnene.

Nyudviklede enheder i Gold-serien

Til Gold 6G-serien har Monitor Audio udviklet helt nye enheder, som kan levere den ydelse der kræves af en højttaler i denne klasse. I toppen af tre-vejs-modellerne, finder du det nye ’Mid-Pod’ modul der bl.a. huser en ny 3” mellemtone-enhed som er monteret med en kraftig neodymium-magnet og et forbedret svingspole-design for højere følsomhed. Et optimeret kantophæng giver enheden længere vandring for bedre ydelse og øget hastighed. Ovenover mellemtonen sidder endnu en nyudviklet enhed, nemlig tredje generation af den højt ydende MPD-diskant. Enheden er kraftigt inspireret af den der sidder i Monitor Audio’s ultimative højttaler, Hyphn, og den er i stand til at levere himmelragende opløsning med uforlignelig detaljegrad og luftighed. Monitor Audio’s MPD-diskant rækker op i området omkring 60kHz, hvor en enhed af denne AMT-type, normalt er begrænset til omkring 40kHz. Det firkantede modul, kombineret med en optimeret waveguide, sikrer en optimal spredning, både horisontalt og vertikalt, og sikrer dermed en større soundstage.

Avancerede metalmembraner

Bas- og bas/mellemtone-enhederne er ligeledes helt nye konstruktioner til Gold 6G-serien. Monitor Audio har i mere end 40 år, været ledende i udviklingen af metalbaserede membraner, så ikke overraskende er Gold 6G-serien også med til at flytte grænserne for hvad den slags enheder er i stand til at præstere. HDT, som den nyeste metalmembranteknologi hedder, er baseret på RDT III-membranerne som benyttes i både Hyphn og den 3. generation af Platinum-serien. HDT kombinerer et lag af Nomex med lag af aluminium og kulfiber (C-CAM) i en sandwichkonstruktion præget med et bikagemønster for at modvirke opbrydninger. Brugen af C-CAM-materialet forstærker membranen, som resulterer i en kraftigt forbedret dynamik, præcision og autenticitet. Enhederne er monteret med gennemgående bolte i kabinettet for at styrke konstruktionen og sikre den bedst mulige basgengivelse med lav forvrængning og total kontrol.

Gennemført design og konstruktion

Monitor Audio er kendt for at levere højttalere hvor ikke bare lyden, men også finishen og konstruktionen er i en klasse for sig. Det gør sig naturligvis også gældende for den sjette generation af Gold-serien som leveres i en flot makassartræ, en elegant satin-mat hvid og en luksuriøs sort højglans. For at sikre højere bæredygtighed i produktionen, benytter Monitor Audio en menneskeskabt type af makassarfiner med en kvalitet og udstråling der matcher en ægte ibenholt. Højttalerne leveres inklusive magnetmonteret frontstof. De to gulvstående modeller benytter en ny type stand, afstivet med stål, med mulighed for finjustering af spikes eller flade fødder. De to mindre højttalere, Gold 50 6G og Gold 100 6G, kan placeres på Monitor Audio’s glimrende ST-2 stander.

Mål 30 x 46,5 x 12,42 cm
Vægt (netto) 9 kg
Konstruktion 2-vejs
Refleksport Nedadvendt
Bi-wiring Nej
Frekvensområde 38 - 60.000Hz
Følsomhed 88dB
Impedans
Diskant MPD III
Bas-mellemtone 6" HDT C-CAM
Frontstof inkluderet Ja
Vægmontering Ja, beslag er inkluderet
I kassen Brugervejledning
Vejledning tilgængelig på Engelsk
Produceret i Kina