Klipsch RP-500SA II
Atmos- og baghøjttaler
Dolby Atmos og DTS:X er begge fantastiske opfindelser, som tilføjer en ekstra dimension til multikanallyd. Men nogle gange kan det være svært at få placeret højttalerne i loftet, hvis du eks. bor i en lejebolig. Det kan også være at du bare ikke ønsker at have højttalere hængende i loftet, og i begge tilfælde kan Dolby Atmos-moduler være løsningen. I stedet for at hænge højttalerne i loftet hvor de spreder lyden ovenfra, kan du placere modulerne på toppen af dine fronthøjttalere. Her vil de sende lyden op mod loftet, som vil reflektere den retur mod dig. Er det en lige så god løsning som at have højttalere i loftet? – Måske ikke, men det er tæt på og det er en uendeligt nemmere løsning, og måske også en løsning der er nemmere at overbevise den du deler bolig med om.
Klipsch RP-500SA II er naturligvis oplagte til brug med gulvhøjttalere i Klipsch Reference Premium-serien, og integrer perfekt med RP-8000F II, RP-6000F II og RP-5000F II. Disse højttalere er forberedt til modulet, som kan forbindes til højttaleren med et sæt korte jumper-kabler, som følger med i kassen til RP-500SA II. Udover at fungere som højdekanaler i Dolby Atmos/DTS:X-systemer, kan Klipsch RP-500SA II også fungere som bag- og sidekanaler. De integrerede nøglehulsbeslag gør det let at hænge dem op, og sikrer at de hænger så tæt på væggen som muligt. Højttalerne er et to-vejs design, monteret med en 5.25" Cerametallic Cone og Klipsch's seneste Titanium LTS-diskant.
Klipsch Reference Premiere II
Med Reference Premiere II-serien fra Klipsch, har firmaet opgraderet kraftigt på den tidligere, og meget populære, serie – en af de mest prisvindende Klipsch nogensinde har produceret. Den nye Reference Premiere II-serie benytter et nyt og større Tractrix-horn for at forbedre ydelsen i det øvre frekvensområde, med forfinet perspektiv og dynamik. Diskanten er en af firmaets eksklusive teknologier, nemlig LTS – Linear Travel Suspension – titanium-diskanten som står for den fineste, mest detaljerede gengivelse med et væld af luftighed, åbenhed og detaljer. Kombineret med Klipsch’s velkendte, kobberfarvede Cerametallic-højttalerenheder med Faraday-ringe og Tractrix-porte, leverer denne forrygende serie en imponerende lydoplevelse, til musik såvel som film, konsolspil, TV-serier, mm.
Klipsch Reference Premiere II-serien er dog ikke kun opgraderet på det tekniske niveau, men også på finish og konstruktion. Serien fås i to flotte finishes, hhv. ibenholt og valnød, begge i flot vinylkvalitet. De stilrene kabinetter oser af raffinement, med øget afstivning, højttalerterminaler i aluminium og fødder, ligeledes i støbt aluminium. Denne højttalerserie fra Klipsch er skabt til, at gengive lyd i allerhøjeste kvalitet – uanset om du lytter til dit favoritalbum eller fordyber dig i den seneste Hollywood-produktion. Derfor er der også tænkt Dolby Atmos-funktionalitet ind i højttalerne. Den største gulvhøjttaler i serien, Klipsch RP-8060FA II, har indbygget Dolby Atmos-modul i toppen af højttaleren. Andre gulvhøjttalere i serien, har integreret kabelføring til RP-500SA II Atmos-modulet som kan placeres på toppen af højttaleren.
Udover de regulære højttalere i Klipsch Reference Premiere II-serien, omfatter denne også et flot udvalg af subwoofere, som integrerer på højt niveau med de resterende højttalere.
> Se hele vores udvalg af surroundhøjttalere
Mål | 17,3 x 21,7 x 32 cm |
Vægt (netto) | 4,35 kg |
Konstruktion | 2-vejs |
Refleksport | Nej |
Bi-wiring | Nej |
Frekvensområde | I overensstemmelse med Dolby Atmos-specifikationerne |
Følsomhed | I overensstemmelse med Dolby Atmos-specifikationerne |
Impedans | 8Ω |
Diskant | 1" Titanium LTS |
Bas-mellemtone | 5,25" Cerametallic cone |
Frontstof inkluderet | Ja |
Vægmontering | Ja, beslag er inkluderet |
I kassen | Brugervejledning |
I øvrigt medfølger | Jumper-kabler for tilslutning til kompatible højttalere |