Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Technics SC-CX700

18.995,00 DKK

Aktive og trådløse højttalere fra Technics, med indbygget streaming, fysiske tilslutninger og meget mere

Technics SC-CX700

Trådløst højttalersystem

SC-CX700 er ikke Technics’ første højttaler – langt fra – men det er den første trådløse højttaler, i hvert fald når vi snakker et rigtig stereosæt. Her får du en alt-i-et løsning der kan levere lyd i meget høj kvalitet, i en flot, relativt kompakt pakke.

Højdepunkter ved Technics SC-CX700
  • Integreret streamingplatform
  • 2 x 100 watt forstærkning
  • Space Tune-kalibrering
  • App-betjening
  • Elegant og brugervenligt design

 

Hvis det du søger, er en enkelt løsning på et musiksystem i høj klasse, så er et sæt aktive og trådløse højttalere nok den vej du skal gå. Det bliver nemlig ikke mere simpelt. I hvert fald ikke hvis man vil have de rigtige musikoplevelser som de er tiltænkt – i to kanaler, præsenteret i høj kvalitet med respekt for det arbejde der er lagt i skabelsen og i produktionen.

Masser af streaming i SC-CX700

Technics SC-CX700 har rigeligt med muligheder for tilslutning af kilder, både med kabel og trådløst. Højttalerne har integreret streamingplatform, så du let får adgang til de tjenester du abonnerer på, og de millioner af albums der er tilgængelige. Her er mulighed for streaming af musik fra Spotify (med Connect-funktion), Tidal, Deezer, Qobuz og Amazon Music HD, som dog i skrivende stund ikke er tilgængelig i Danmark. Herudover er der adgang til netradio, som byder på tusindvis af stationer fra hele verden, inklusive de danske. Det er også muligt at streame fra kilder på dit eget netværk, og en softwareopdatering er planlagt med Roon Ready-certificering, så du kan afspille musik fra en Roon Core på dit netværk. Lyd fra din smartphone, tablet eller computer kan ligeledes sendes til Technics SC-CX700, næsten uanset hvilket mærke dine enheder har. Det er nemlig muligt at streame lyd til højttalerne via Apple Airplay, Google Cast eller Bluetooth.

..men også klar til de fysiske kilder

Streaming er naturligvis ikke hele historien. Det er nemlig også muligt at forbinde fysiske kilder til SC-CX700, eks. en CD-afspiller, pladespiller eller din fladskærm. Bagsiden af den primære højttaler byder på forskellige ind- og udgange. Her er et sæt RCA-indgange til pladespiller med indbygget forstærkning til MM-type pickupper, så grammofonen kan forbindes direkte til højttalerne uden behov for ekstra mellemled i form af RIAA-forstærker. Her er også en 3.5mm AUX-indgang som kan benyttes til andre analoge kilder. Har du en CD-afspiller kan den forbindes via den optiske TosLink-indgang, så signalet holdes digitalt hele vejen fra CD-skiven til højttaleren. En USB-C-indgang gør det muligt at forbinde en computer direkte til Technics SC-CX700. Sidste forbindelsesmulighed er en HDMI-indgang med ARC, som gør forbindelsen mellem højttalerne og dit tv med ARC-understøttelse utrolig nemt. Lyden sendes fra tv’et til højttalerne, med mulighed for justering af lydstyrke via din fladskærms fjernbetjening.

App-betjening og kalibrering

Technics SC-CX700 bliver leveret med en fjernbetjening af den klassiske slags, men langt de fleste funktioner kan også betjenes via den gratis Technics Audio Center app. Den giver mulighed for valg af indgang, netværksafspilning streaming, mv. Men det er også her du finder en anden af Technics’ genistreger, nemlig Space Tune som gør det muligt at tilpasse højttalerens DSP-behandling til præcist den måde den er opstillet på. Her er forprogrammerede indstillinger til bl.a. hjørne- og reolplacering, samt en auto-kalibrering. Hvis du bruger appen på en iPhone, får du desuden mulighed for at lave en automatisk justering via en præcis måling der gør brug af iPhone’s indbyggede mikrofon. Denne funktion er desværre ikke tilgængelig til Android.

To aktive med koaksial enhed

Højttalerne fra Technics er konstrueret som to aktive højttalere. Hver højttaler har altså sin egen dedikerede forstærker tilknyttet. Forstærkerdelen er fysisk adskilt fra højttalerenheden med en massiv væg inde i kabinettet for at minimere risikoen for vibrationer fra enheden fra at nå den følsomme elektronik. Enheden i højttalerne er en koaksial konstruktion, som giver en række lydmæssige fordele. Technics har også brugt denne type enhed i andre højttalere, men for SC-CX700 er enheden skabt specifikt til denne model.

Med eller uden kabel

Højttalerne kan benyttes både trådløst og forbundet med hinanden via kabel. Forskellen består i hvor høj lydkvalitet der kan afvikles. For de fleste brugere vil de 24-bit/96kHz, eller ca. dobbelt CD-kvalitet, som er det maksimale uden kabel, sandsynligvis være rigeligt. Sætter du det medfølgende kabel mellem højttalerne, kan de dog afvikle lyd op til 24-bit/192kHz. Afhængigt af den valgte indgang, kan højttalerne acceptere lydformater op til 32-bit/384kHz PCM og DSD op til 5.6MHz via DoP (DSD over PCM)

Brugervenlig og elegant

Højttalerne er udstyret med betjeningsmulighed på toppen, så der er let adgang til eks. justering af lydstyrke, hvis du ikke lige har appen eller fjernbetjeningen ved hånden. Kabinetterne er beklædt med et mikrofibermateriale med en ruskindsagtigt fornemmelse, som giver en elegant finish og en velkommen afstikker fra mange års fokus på højglanslakering. Stil dem på en dedikeret stander, en skænk eller i en reol. Uanset, så falder Technics SC-CX700 naturligt ind i omgivelserne. Tre finishes at vælge mellem, burde også gøre det muligt at finde en farve de matcher til resten af indretningen.

Mål B: 20,1 x H: 31,3 x D: 27,6 cm
Vægt (netto) 9 kg
Konstruktion 2-vejs
Refleksport Frontvendt
Diskant 0,75"
Bas-mellemtone 5,9" koaksial
Frontstof inkluderet Ja
Vægmontering Nej
Digital indgang(e) Ja
Indgang, optisk (TosLink) 1
Indgang, USB 1
Indgang, netværk (RJ45) Ja
Indgang, Mini-jack 1
Indgang, Phono (RIAA) Ja, MM forstærkning
Indgang, HDMI 1
Udgang, LFE (Subwoofer) 1
Wi-Fi (Trådløs netværk) Ja
Kablet netværk Ja
Netværksfunktioner AirPlay, Bluetooth, Bluetooth AAC, Roon Ready
Understøttede streamingtjenester Amazon Music Unlimited, Deezer, Qobuz, Spotify, Spotify Connect, Tidal
App styring Ja, iOS & Android
Audio dekodning DSD64 / 2.8 MHz, DSD128 / 5.6 MHz, DXD
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 352, 384
Understøttet bitdybde 16 bit, 24 bit, 32 bit
Effekt 2 x 100 watt, fordelt 60/40 til hhv. basmellemtone og diskant
I kassen Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning
I øvrigt medfølger Batterier til fjernbetjening, forbindelseskabel, netværkskabel
Vejledning tilgængelig på Dansk, Engelsk, Fransk, Norsk, Spansk, Svensk, Tysk
Strømforbrug v. standby 2 watt
Strømforbrug ca. 40 watt
Produceret i Malaysia