Q Acoustics M20
Aktive højttalere med Bluetooth
Søger du et sæt aktive højttalere til et diskret lydsystem i stuen, eller på skrivebordet ved computeren? – så er Q Acoustics M20 en oplagt kandidat! Her får du et sæt aktive højttalere som kan tilsluttes både analoge og digitale kilder, og som herudover også kan modtage lyd trådløst via Bluetooth.
En enkel, brugervenlig løsning
M20 fra engelske Q Acoustics er en alt-i-et løsning. Du skal ikke tænke på ekstern forstærker eller andre ’kasser’ – tilslut blot strøm til den ene højttaler og forbind den til den anden med det tilhørende kabel. Herefter kan du selv bestemme hvilken kilde du vil tilslutte, og det vil typisk komme an på hvor du planlægger at bruge højttalerne.
Tilslut trådløst via Bluetooth, eller med kabel til fysiske kilder
Hvis du vil bruge M20 i stuen, så vil du sikkert bruge den trådløse Bluetooth-forbindelse, hvor du kan sende lyd fra din smartenhed, eks. din telefon eller tablet, direkte til højttalerne. Her er understøttelse for Bluetooth 5.0 med aptX, aptX HD, SBC og AAC, så uanset om du er Apple eller Android-bruger, kan du opnå en god lydkvalitet uden kabel. Det er også muligt at forbinde eksterne kilder via en kabelforbindelse. Via RCA-indgangen kan du eks. forbinde en pladespiller. Vær dog opmærksom på, at højttalerne ikke har en indbygget RIAA-forstærker, så den skal tilføjes mellem pladespiller og højttalere, eller være indbygget i pladespilleren. Dit TV kan forbindes med et optisk digitalkabel via TosLink-indgangen. Denne indgang kan også bruges til eks. en streamer eller en CD-afspiller. En USB-indgang er der også blevet plads til bag på Q Acoustics M20, og den er helt oplagt at bruge, hvis du vil benytte højttalerne på dit skrivebord, sammen med computeren. Indgangen understøtter op til 24-bit/192kHz PCM, eller det der svarer til ca. 4 gange CD-kvalitet.
DSP for optimering af højttalerplacering
Q Acoustics M20 spiller med en fornuftig fylde i bunden, størrelsen taget i betragtning. Skulle du få behov for lidt ekstra ’bund’, så er det også muligt at tilslutte en aktiv subwoofer, via den dedikerede udgang på bagsiden af den primære højttaler. Systemet med de to højttalere er baseret på en klasse-D forstærkerløsning, som kombineret med en avanceret DSP, gør det muligt at tilpasse højttaleren i forhold til dens placering, i tre trin. Her kan vælges mellem hjørneplacering, op ad en væg eller fritstående, og højttalerens basgengivelse bliver trimmet i forhold til det enkle valg.
Anmeldelser
| Mål | B: 17 x 27,9 x D: 29,6 cm |
| Vægt (netto) | Aktiv højttaler: 5,5 kg - Passiv højttaler: 5,1 kg |
| Konstruktion | 2-vejs |
| Refleksport | Bagudvendt |
| Frekvensområde | 55 til 22.000Hz |
| Diskant | 22mm |
| Bas-mellemtone | 125mm (4.92") |
| Frontstof inkluderet | Ja |
| Vægmontering | Nej |
| Digital indgang(e) | Ja |
| Indgang, optisk (TosLink) | 1 |
| Indgang, USB | 1 |
| Indgang, Stereo RCA | 1 |
| Indgang, 3.5 mm mini-jack | 1 |
| Netværksfunktioner | Bluetooth, Bluetooth AAC, Bluetooth aptX, Bluetooth aptX HD |
| Understøttede sample rates, kHz | 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192 |
| Understøttet bitdybde | 16 bit, 24 bit |
| Effekt | 2 x 65 watt peak / 2 x 32 watt kontinuerligt |
| Forstærkerkonstruktion | Klasse D |
| I kassen | Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning |
| Der medfølger desuden: | Batterier, portpropper, 4 meter højttalerkabel |
| Vejledning tilgængelig på | Engelsk, Fransk, Spansk, Svensk, Tysk |
| Strømforbrug v. standby | <0,5 watt |
| Strømforbrug | Maksimalt 125 watt |
