Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday
Nyt

KEF XIO

17.495,00 DKK

KEF XIO - High-end soundbar til film, spil og musik

KEF XIO

Den ultimative High-End soundbar

Med XIO leverer KEF en omsluttende lydoplevelse i meget høj kvalitet, uanset om lydkilden er film, TV eller konsolspil, med understøttelse af både Dolby Atmos, DTS:X og 360 Reality Audio. Men med solide rødder i stereo Hi-Fi, har KEF naturligvis ikke glemt musikken! – du får masser af streamingfunktionalitet, så du kan nyde din yndlingskunstner i høj lydkvalitet fra en lang række musikstreamingtjenester.

Højdepunkter ved KEF XIO
  • Dolby Atmos og DTS:X
  • 12 x klasse-D forstærkere
  • KEF Uni-Q MX-enheder
  • Streamingtjenester til musik
  • AirPlay, Google Cast, Bluetooth og UPnP
  • Eksklusivt og elegant design

 

KEF XIO (udtales ’sio’) er den ultimative løsning til dig der bare ikke vil gå på kompromis med god lyd, uanset om du lytter til musik, ser film eller TV eller spiller konsolspil. Men du har måske heller ikke plads til, eller lyst til, at have et fuldt surroundsystem i stuen, og her er KEF XIO det ultimative alternativ. XIO leverer ekstremt realistisk lyd med høj opløsning og skaber en ægte biografoplevelse gennem en 5.1.2 højttalerkonfiguration. Tre Uni-Q MX-enheder og to fuldtoneenheder sikrer en vidtrækkende soundstage over de primære kanaler, mens fire P185 LF-enheder sikrer en dyb, kontrolleret basgengivelse. Med tre topmonterede Uni-Q MX-enheder er højdekanalerne også solidt repræsenteret, med en omsluttende gengivelse af objektbaserede lydspor som Dolby Atmos og DTS:X. KEFs egenudviklede MIE (Music Integrity Engine) er blevet trimmet til hjemmebiografen, og er bl.a. i stand til at skabe avanceret up-mixing af 1- og 2-kanals lydspor, til omsluttende og rumlig lyd.

Avancerede teknologier i KEF XIO sikrer høj lydkvalitet

Det kan være svært at placere en højttaler optimalt i et hjem, og det har KEF heldigvis også tænkt på. For det første kan KEF XIO placeres på både bord i vandret position, og væghængt i lodret position. Herudover er soundbaren også udstyret med KEFs Intelligent Placement Technology, som sikrer at XIO leverer den bedst mulige lyd, næsten uanset placering. Den indbygget kalibreringsfunktion tilpasser automatisk lyden til soundbarens omgivelser. Herudover er KEF XIO også udstyret med VECO (Velocity Control Technology) som er en integreret sensor i P185 LF-enheden, som kontinuerligt måler på membranens bevægelse og tilføjer et negativt feedback loop for at minimerer forvrængning og kompression. Signalet der når enhedens svingspole inkluderer altså både det aktuelle lydsignal men også et signal der korrigerer for eventuelle afvigelser i enhedens bevægelse.

Soundbarens tilslutninger

Med HDMI ARC (Audio Return Channel) tilsluttes KEF XIO blot til din fladskærms ARC-kompatible HDMI-indgang, hvor al lyd som afspilles på TV’et, overføres til soundbaren. Her er understøttelse for både de objektbaserede lydformater Dolby Atmos og DTS:X, men også Sonys 360 Reality Audio format. Har din fladskærm ikke en HDMI-indgang med ARC, kan du i stedet tilslutte et optisk kabel mellem TV og soundbar. Dette overfører kun lyd, og kun i et begrænset antal af formater, og fordelen med integreret betjening af lyd mm. via HDMI ARC kan heller ikke overføres til den optiske indgang. Så for at få mest muligt ud af KEF XIO, anbefaler vi altså HDMI-forbindelsen. Soundbaren har i øvrigt også en RCA-udgang til kablet forbindelse til en subwoofer, i tilfælde af at du skulle mangle lidt bund i lyden, og med tilkøb af KEF KW2 RX-receiveren kan en hvilken som helst KEF subwoofer tilsluttes trådløst til XIO.

Til store filmoplevelser - og lige så store oplevelser med musik

Selvom film og spil gør sig virkelig godt på KEF XIO, så betyder det på ingen måde at musikken er glemt. KEF har implementeret deres egenudviklede W2 trådløse platform, som også kendes fra LS-serie højttalerne, som eks. LS50 Wireless II. Det gør det muligt at streame musik til soundbaren fra en lang række af kilder, herunder Spotify Connect, Tidal Connect, Qobuz og Deezer. Streaming fra lokale kilder kan også lade sig gøre, så hvis du har musik på din smartenhed, kan du sende lyden direkte fra den til XIO, uanset om du har en Apple eller Android-enhed. Her er nemlig understøttelse af både AirPlay, Chromecast Audio og Bluetooth. Har du en NAS-server stående på dit netværk, kan du spille musik direkte fra den til XIO via UPnP.

Brugervenlig betjening

KEF har gjort ekstra meget ud af brugervenligheden på XIO, og det er muligt at betjene den på hele tre måder. Du kan benytte knapperne på toppen af højttaleren, bruge den medfølgende fjernbetjening eller kontrollere soundbaren ved hjælp af den gratis KEF Connect app til iOS og Android. Her kan du ligeledes tilpasse lyden efter egen smag og foretage individuelle justeringer via normal eller ekspertindstilling i højttalerens equalizer. Her er også forprogrammerede indstillinger som eks. fremhæver dialog i lydspor for bedre taleforståelse, og en aftenindstilling som sikrer at lyden præsenteres bedst muligt, selv ved lav lydstyrke.

Elegant og luksuriøst design

En af de ting der har gjort KEF til et succesfuldt brand, udover firmaets umætteligt jagt på førsteklasses lydkvalitet, er deres fokus på design. Der er ingen tvivl om, at det altid er nemmere at integrere et flot og elegant produkt i en stue, og også her er XIO med i første række. Det slanke, elegante design er beklædt med en aluminiumsplade på toppen og en flot struktureret stof, som giver soundbaren et organisk udtryk og på samme tid tilfører en underspillet luksus. KEF XIO fås i sort eller grå og har integreret vægbeslag for montering på væggen, under skærmen.

Mål 121 x 7 x 16,5 cm
Vægt (netto) 10,5 kg
Mål på emballage 144 x 17,5 x 27,5 cm
Vægt, emballeret 17 kg
Frekvensområde 34 - 20.000Hz
Bas-mellemtone 6 x 50mm Uni-Q MX + 2 x 50mm fuldtone
Bas 4 stk. 50x180mm P185 LF med VECO
Vægmontering Ja, beslag er inkluderet
Digital indgang(e) Ja
Indgang, optisk (TosLink) 1
Indgang, USB USB (forbeholdt firmware-opdatering og service)
Indgang, netværk (RJ45) Ja
Indgang, HDMI 1
HDMI Version 2.1
Udgang, LFE (Subwoofer) 1
Wi-Fi (Trådløs netværk) 2.4 GHz, 5 GHz, 6 GHz
Kablet netværk Ja
Netværksfunktioner AirPlay, Bluetooth, DLNA, Chromecast Audio
Understøttede streamingtjenester HighResAudio, Deezer, Qobuz Connect, Qobuz, Spotify, Spotify Connect, Tidal, Tidal Connect
App styring iOS og Android
Audio dekodning AAC, AIFF, Apple Lossless, DXD, FLAC, MP3
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 352, 384
Understøttet bitdybde 24 bit
Multikanallydformater Dolby Atmos, DTS:X
Audio Return Channel Ja
Rumkalibrering Ja
Radiomodtagelse Internetradio
Tonekontrol Ja
Effekt 820 watt
Forstærkerkonstruktion Klasse D
I kassen Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning
Der medfølger desuden: Batterier til fjernbetjening, HDMI-kabel, skabelon til vægmontering
Vejledning tilgængelig på Engelsk
Strømforbrug v. standby 0,5 watt (uden Wi-Fi) - 2 watt i ECO med Wi-Fi
Strømforbrug Maksimal 400 watt