Shanling ME100

995,00 DKK

Shanling ME100, High-end in-ear til budgetpris
Lagerstatus: Dag til dag-levering
stk.
  • Fri fragt over 499,-
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Shanling ME100, in-ear monitor

Med ME100 imponerer Shanling med in-ear monitor som kunne koste det dobbelte og stadig være et godt køb.

Wow! – Det her er et virkelig imponerende produkt, som sætter rigtig mange andre in-ear hovedtelefoner i skammekrogen. Og det gælder på både ren lydkvalitet og på lækkerhedsfaktor. Det her er en ægte hi-fi, in-ear monitor med alt der hører sig til.

Shanling ME100 er monteret med en 10mm stor, dynamisk enhed med nanokomposit-membran, med et, helt uhørt for prisklassen, magnetisk flux på over 1 Tesla. Det resulterer i en enorm kontrol, dynamik og hurtighed som bare gengiver musik med så stor overlegenhed, at man næsten synes den blærer sig lidt for meget! Kombineret med en kobberbelagt, letvægts aluminiumsvingspole som excellerer i både de mellemste og øverste frekvenser, er du sikret en yderst komplet musikoplevelse. Her er absolut ingen bulderbas, knivskarp top eller anonym mellemtone. Ingen lyttetræthed – kun ren musiknydelse. Lyden er velbalanceret, detaljeret uden at være analytisk. Shanling ME100 er Hi-Res certificeret af Japanese Audio Association og rækker helt op over 40.000Hz med en enorm detaljegrad, som næsten kun begrænses af kildematerialet.

Høj effektivitet, perfekt til mobilen

Og nu tænker du måske, at du så også skal investere i en dedikeret hovedtelefonforstærker? Nej, det er faktisk ikke nødvendigt. Bevares, den bliver kun bedre af det men Shanling ME100 er så effektivt designet, at den kan drives med en ganske almindelig udgang på eksempelvis en mobiltelefon, bærbar computer eller lignende. Kabler betyder noget – specielt på en in-ear monitor og her skuffer Shanling bestemt heller ikke. Her får du et snoet OFC-kabel med 18 ledere til hhv. højre og venstre, som er med til at forbedre opløsning og rumfornemmelse og minimere signaltab. Kablet er isoleret med TEP (termoplast) for at minimere mikrofoni. Kablet monteres på hovedtelefonerne med det standardiserede MMCX-type-stik som også gør det muligt at opgradere eller udskifte kablet hvis man har behov for det.

Ergonomisk design i aluminium

Shanling ME100 er fremstillet i 6000-serie aluminium som, udover at være ekstremt holdbart, også medvirker til at reducere resonanser i hovedtelefonens hus. Shanling har arbejdet meget med det ergonomiske design, som bl.a. er inspireret af formen på en dråbe vand, og for langt de fleste, vil denne in-ear monitor sidde helt perfekt. Shanling ME100 er beregnet på at sidde med kablet bag øret. Det reducerer mikrofoni og sikrer at in-ear hovedtelefonen bliver siddende på sin plads, så du kan koncentrere dig om musikken og glemme alt om larm og støj omkring dig. Selvom det måske kan være en lidt uvant fornemmelse, hvis man er vant til at have kablerne hængende direkte ned fra øret, så bliver man meget hurtig glad for dette design.

Tilpas lyden med tilhørende udvalg af propper

Måske kan du li’ lidt ekstra ’bund’, en fremhævet vokal eller måske er du bare til en helt afbalanceret musikoplevelse. Det har Shanling helt styr på og med ikke mindre end fire forskellige typer propper kan du skræddersy lyden til lige netop din smag. Det er på ingen måde noget der farver lyden i en enorm grad, men skal mere ses – og høres – som en finjustering af detaljerne i den retning du ønsker. Propperne er designet til hhv. ’Vocal’, ’Bass’ og ’Balanced’ og der er desuden et sæt propper i memory foam som tilpasser sig din øregang.

 

Shanling ME100 leveres inklusiv et virkeligt lækkert, cognac-farvet opbevaringsetui, så du kan tage dine ME100 med på rejsen.

Vægt (netto) 28 gram
Frekvensgang 20 - 40,0000 Hz
Følsomhed 111 ± 3 dB
Længde på kabel 1,3 meter
Impedans (hovedtelefon) 16 Ohm
Betjening på ledning Nej
Aftageligt kabel Ja
Aktiv støjreduktion Nej
Lederens materiale Iltfri kobber, snoet
Isolering TPE
I øvrigt medfølger Læderetui, vokal-tunede propper, bas-tunede propper, neutrale propper, memory foam propper