iFI Audio Zen Can Signature HFM
Hovedtelefonforstærker med ActivEQ til Hifiman hovedtelefoner
Signaturudgave af iFI Audio's Zen Can hovedtelefonforstærker, med forudindstilling til Hifiman hovedtelefoner. Ved brug af iFI Audio's ActivEQ, som aktiveres på fronten, er denne hovedtelefonforstærker det perfekte match til Hifiman's planar magnetiske hovedtelefoner, eks. Sundara.
Med den opgraderede udgave af Zen CAN, sætter iFI Audio en fed streg under deres seriøse sortiment i den lavere prisklasse. Den allerede fantastiske Zen CAN er blevet toptrimmet og tunet, og lyder bedre end nogensinde før.
iFI Audio Zen CAN Signature HFM er en ren analog hovedtelefonforstærker og har dermed ingen digitale indgange. Det gør faktisk ikke så meget, da digitaldelen er udeladt for at optimere ydelsen og lyden. Og hvis du gerne vil tilslutte dine digitale kilder, så kan du med fordel investere i Zen DAC Signature og lade den håndtere den digitale til analoge konvertering. Til forbindelse mellem Zen DAC Signature og Zen Can Signature HFM anbefaler vi iFI Audio's 4.4mm balanceret kabel.
Med fire forskellige gain-indstillinger til hhv. 0dB, 6dB, 12dB og 18dB kan Zen Can Signature tilpasses til at spille optimalt, med stort set en hvilken som helst hovedtelefon. Vel at mærke med stor dynamik og masser af overskud. Forstærkerdelen er opbygget som en dual-mono konstruktion. Udvalgte komponenter er taget direkte fra den diskret opbyggede klasse-A forstærker Pro iCAN.
Zen Can Signature HFM har både stereo RCA og 3.5mm indgange, samt en 4.4mm balanceret Pentaconn. Den balancerede indgang er oplagt hvis man kombinerer Zen CAN Signature og Zen DAC signature. På udgangssiden får du en 6.3mm jack og en 4.4mm balanceret Pentaconn.
Hovedtelefonforstærkeren leveres inklusive iFI Audio iPower 2 strømforsyning.
Mål | 16 x 3,5 x 11,7 cm |
Vægt (netto) | 0,85kg |
Frekvensområde | (-3dB): 10 Hz 200 kHz |
Indgang, Stereo RCA | 1 |
Indgang, Mini-jack | 1 |
Indgang, 4,4mm Pentaconn | 1 |
Udgang, 4,4mm Pentaconn | 1 |
Udgang, Hovedtelefon | Ja, 1/4" jack, Ja, 4,4 mm Pentaconn |
I kassen | Strømforsyning, Brugervejledning |
I øvrigt medfølger | RCA-kabel, 3.5 > 6.3mm adapter |
Strømforbrug | Maksimalt 13 W / 2.6A |