Højttalerkabel
Gode højttalerkabler løfter dit system til nye højder
Højttalerkablet udgør i de fleste tilfælde den længste fysiske rejse for signalet i hele dit system, og derfor kan et ringe højttalerkabel nå at forurene signalet meget, før det når højttalerne. Et godt opbygget højttalerkabel med kobber eller sølv af god kvalitet, en velgennemtænkt fletning af lederne til at modstå indstråling og gode materialer til at isolere kabel er faktorer, der ofte udgør et godt kabel. Producenterne har vidt forskellige filosofier, men vi har udvalgt nogle mærker til vores sortiment, vi synes har en markedsledende kvalitet kontra pris.
Et højttalerkabel er mere end blot en ledning!
Helt basalt er hifi kabler opbygget som ledninger – men ledninger er blot et tyndt stykke beskidt kobber med et en plastik-isolering omkring, hvilket jo virker fint til lamper og lignende. Men kabler til audio er af en helt anden kvalitet. Her er kobberet ekstremt rent og uden rester af andet i sig, nogle gange sølvbelagte for bedre ledeevne, snoede eller flettede i en eller flere ledere, hvilket giver en elektromagnetisk modstandsdygtighed overfor indstråling. Samtidig har du på mange højttalerkabler flere lag af dialektik, isolering og somme tider endda afskærmning. Man har nemlig fundet ud af, at alt det, der isolerer sølv- eller kobberlederne, har meget at sige i forhold til lydkvalitet.
Stort udvalg af højttalerkabler – vi hjælper gerne
Vi har et stort antal forskellige højttalerkabler i vores sortiment, og det er ikke altid, det er det dyrere, der er det rigtige for dig – og det er vi altid åbne omkring! Når du køber kabler til højttalere, så er det første, du skal overveje, om du vil købe dem termineret med stik og den lækre udførsel, eller blot have dem metervis, som især er smart, når du skal trække gennem tomrør eller blot ikke går op i, at der skal være stik på.
Køber du kabler metervis, kan du få næsten præcis de længder, du har brug for og du betaler ikke ekstra for udførsel, montage af stik og stikkene i sig selv. I den mere økonomiske prisklasse gør det den til en attraktiv måde at få gode kabler på, selvom man selv lige skal nørkle med at afisolere enderne og sørge for, at de bliver skruet godt fast i forstærker- og højttalerterminalerne.
Højttalerkabel med stik
Kablernes pris bliver højere, når du køber dem som et færdigt sæt med stik monteret på, men det er en flottere løsning, der med de rigtige stik på også lyder bedre. Koblingen mellem lederne i kablet og forstærker/højttalere er meget vigtig for den endelige lydkvalitet, så stikkenes kvalitet bliver tilsvarende vigtig. Her fås de i både de såkaldte bananstik, som er meget nemme at montere og giver en solid, mekanisk forbindelse samt spadestik, der skal skrues fast og ofte giver en endnu større kontaktflade mellem stik og terminal, men til gengæld er store at arbejde med og ikke nødvendigvis passer godt på de terminaler, der sidder på din forstærker eller dine højttalere.
Prøv højttalerkabler hjemme i stuen
Vi har mange højttalerkabler til demo, så du har mulighed for at låne dem med hjem i stuen og afprøve lyden i dit system, og ønsker du noget specielt, du ikke kan finde online, så kan vi ofte også skaffe det. Giv os et kald eller send en mail, hvis vi kan hjælpe dig med et tilbud – eller køb dem på vores hjemmeside, og benyt dig af vores fragtfrie dag-til-dag levering!