QED Signature Revelation
Højttalerkabel der 'smager' af high-end, uden et high-end prisskilt!
Dette forsølvede kabel bringer virkelig musikglæden og de sidste detaljer frem i ethvert rigtig godt Hi-Fi anlæg, og har været top-anmeldt i mange Hi-Fi magasiner. Her bruges Aircore-teknologi og Teflon-dielektrik, hvilket bidrager til den meget åbne og lækre lyd i kablet. Den forsølvede kobber giver væsentlig mere åbenhed i øvre mellemtone og diskant end normal kobber, og Aircore-teknologien sørger for at lederne bliver udnyttet bedre, da de løber udenom et hult rør, således at den såkaldte skin-effekt bliver minimeret.
Skin-effekten er karakteriseret ved at elektronerne i kablet søger udad, så der bliver "kø" i de yderste ledere selvom de inderste er ledige. Så ved undgå en kerne af indre ledere, giver man flere elektroner muligheden for at køre "yderst", hvilket i sidste ende betyder klart mere hul igennem i lyden.
Lederne er desuden arrangeret som ti separate ledere omkring det hule rør, hvilket sænker kablets induktans. Men det, der nok gør den største forskel i forhold til QED's mere prisbillige kabler, er Teflon-dielektrikken, da Teflon opfører sig langt bedre end fx polyethylene, og bidrager med et væsentligt mere roligt lydbillede og en strammere bas.
Signature Revelation er pre-termineret med QED's unikke Airloc-banastik, der giver en vakum-agtig fusion mellem stik og kablet's ledere, hvilket giver mindre modstand internt i kablet og dermed en mere frigjort lyd.
Prisen er for et sæt til to højttalere.