Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday
Nyt

Van Den Hul The Skyline Hybrid

69,00 DKK

Højttalerkabel til en god pris, solgt metervis uden stik
Lagerstatus: Dag til dag-levering
meter
  • Gratis levering på ordrer over 500,-
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Van Den Hul The Skyline Hybrid

Virkelig godt højttalerkabel til en stærk pris

Med The Skyline Hybrid præsenterer hollandske Van Den Hul endnu et fremragende højttalerkabel, der leverer en flot ydelse til en yderst rimelig pris.

 

Skyline er en del af Van Den Hul’s serie af 14 AWG (2,08 mm2) kabler, som også omfatter The Clearwater og The Snowline, men er modsat de to modeller et hybridkabel. Kablet er fremstillet med ledere af iltfrit kobber, med 2 x 19 separate tråde, som vi kender det fra andre højttalerkabler. Det særlige ved The Skyline er dog Van Den Hul’s brug af LSC, eller Linear Structured Carbon, som blev udviklet til bl.a. signalkabler i deres topserier. I Skyline bruges LSC ikke som det primære ledermateriale, men som en form for kappe omkring kobberet. Det er samme princip som benyttes i CS-122 Hybrid, D-352 Hybrid, m.fl. Denne hybridkonstruktion har nogle glimrende signalmæssige egenskaber, og er et godt valg til mange Hi-Fi-systemer i den lavere prisklasse.

 

Lederne er beskyttet af Van Den Hul’s særlige Hulliflex 3, som på The Skyline Hybrid har fået en himmelblå farve, der repræsenterer dets lydmæssige karakter: så klar som en skyfri himmel. Materialet minimerer risikoen for oxidering af metallerne i kablet, ligesom det rent mekanisk sørger for dæmpning af udefrakommende vibrationer, som kan påvirke lederens værdier og dermed dens ydeevne. Hulliflex 3 er også et materiale der grundet fraværet af PVC og halogen, er mere miljøvenligt end dets alternativer. The Skyline er produceret i EU.

 

Kablet leveres metervis, uden stik. Du kan finde et udvalg af stik her.

Terminering Utermineret
Lederens materiale OFC
Isolering Hulliflex 3
Skærm Linear Structured Carbon
mm² 2.04
AWG 14
Kablets diameter B: 8,4 x T: 3,4 mm
Produceret i Europa / EU