IsoTek EVO3 Optimum C15
High-end strømkabel med sølvbelagte OCC-ledere
EVO3 Optimum er en ægte ‘killer’ - Kablet er monteret med Schuko til IEC-C15.
IsoTek EVO3 Optimum er et af deres absolut bedste kabler, og et kabel der leverer en nærmest komplet holografisk gengivelse af musikkens dynamik, lydbillede og detaljer.
IsoTek EVO3 Optimum leveres med 3 x 3 mm2 OCC-kobberledere, der er belagt med ‘ohno cast-sølv’, der giver en ekstrem høj ledeevne. Samtidig får du FEP- og bomuld-dielektrik og en indre skærm af mylar for at forhindre mikrofoni, og en ydre skærm af kobber, der isolerer kablets ledere fra RFI og støj fra dit øvrige elnet. De tre tykke ledere gør desuden kablet ekstra godt til effektforstærkere og subwoofere. Og resultatet er formidabelt. Du kan høre, hvad instrumenter vil - ja, nærmest deres intention, men uden at lydbilledet på nogen måde bliver pladder-romantisk. Du får blot serveret hele paletten af musikalske nuancer med lækkerhed og præcision. Og man kan fristes til at sige “selvfølgelig”, for det er jo bare dit anlæg du hører nu, uden støj og de grå skyer, der har forhindret dig i at nyde den naturlige varme og musikalitet, som det er i stand til. Så er du klar til at prøve at høre dit anlæg for første gang?
Hvorfor købe IsoTek strømkabler og strømrenser?
Det første signal, der kommer ind i dit system er rå strøm - men strømmen er hverken ren eller spændingsmæssig præcis - den er netop ‘rå’. Når denne strøm rammer din bolig fra transformatorstationen, bliver den udsat for en masse påvirkninger fra ‘forurenede’ elektriske kredsløb, der fylder den indgående strøm med det man kalder ‘differential mode’ støj. Det er alt den støj, som kommer fra switchmode strømforsyninger, køleskabe, lysdæmpere, solceller på taget og opladning af elbil i indkørslen. Når strømmen så når dit Hi-Fi anlæg, er det så fyldt med støj, at den interne strømforsyning i dine apparater simpelthen ikke kan sortere det hele fra. Her kommer IsoTeks strømskinner, DC-blockere og strømrensere ind i billedet, og kan gøre en verden til forskel for dit anlæg. Sammenlignet med andre populære, men billigere, strømprodukter, bliver bassen dybere, musikken lyder mere vedkommende og autentisk og timingen virker pludselig naturlig.
Dit Hi-Fi-system opfanger støj
Men ikke nok med, at strømmen bliver forurenet indefra, den er også under angreb fra alle de trådløse signaler, der fiser rundt i vores boliger. Det er 4G- og 5G-signaler, trådløs Wi-Fi, Bluetooth og andre elektromagnetisk udstrålende apparater, og disse bliver opfanget af dine kabler, og strømkablerne er ingen undtagelse. Dette fænomen kaldes ’common mode’-støj. Hver gang du sætter et kabel mellem to apparater, der er elektrisk forbundne, får du en antenne-effekt, hvilket er det, som IsoTeks kabler blandt andet forsøger at minimere. Når der er styr på common mode-støj, kan du straks høre, at lydbilledet bliver mere roligt, større i alle retninger og dynamikken virker mere levende og åben.
Men én ting er at konstatere disse problemer, noget andet er at iværksætte effektive midler til at komme af med støjen og forhindre, at den blander sig med musikkens signal i dit system. IsoTek har dog 25 års erfaring med, gennem påviselige tests, at skabe produkter, der kraftigt minimerer denne støj på en måde, som giver helt tydelig udslag på lydkvaliteten af resten af dit anlæg til en pris, der giver meget høj værdi for pengene. Er du i tvivl? Så kom og lyt!
| Type af forbindelse | Strømkabel |
| Terminering | Schuko til IEC C15 |
| Lederens materiale | Sølvbelagt OCC |
| Isolering | Mylar / FEP |
| Skærm | Flettet OFC |
| MM2 | 3 |
| Kablets diameter | 12,5 mm |
| I kassen | Brugervejledning |
| Vejledning tilgængelig på | Engelsk, Fransk, Spansk, Tysk |
| Produceret i | Europa / EU |
