Revolution, The History of Turntable Design
Historien om pladespilleren
Med ‘Revolution, The History of Turntable Design’ er Gideon Schwartz, forfatteren bag ’Hi-Fi: The History of High-end Audio Design’ tilbage med endnu en bog som går direkte i vores blødende Hi-Fi-hjerter. Denne gang er det med fokus på pladespillerens historie og udvikling, krydret med mere end 300 illustrationer. Bogen er indbundet i hardback i virkelig lækker kvalitet, og er helt oplagt til sofabordet, så den altid er indenfor rækkevidde når der skal tankes op på grammofonens historie.
Denne bog er obligatorisk læsestof hvis du betegner dig selv som vinylentusiast, men vil også glæde alle med interessere i produktdesign og historie. Vi behøver vel ikke understrege at det i øvrigt er den perfekte makker til Gideon Schwartz’ bog om Hi-Fi-historien?
Bogen er skrevet af Gideon Schwartz, grundlægger af Audioarts-butikken i New York. Den er på 264 sider, på engelsk.
