Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Monitor Audio Climate CL2 M 3G

6.700,00 DKK

Vejrbestandige udendørshøjttalere i Monitor Audio's 3. generation Climate-serie

Monitor Audio Climate CL2 M 3G

Vejrbestandige udendørshøjttalere

Med den 3. generation af Climate-serien fra Monitor Audio, kan du nyde lyd i Hi-Fi-kvalitet – også på terrassen, altanen eller i gårdhaven.

Højdepunkter ved Monitor Audio Climate CL2 M 3G
  • IP66-klassificeret mod støv og vand
  • C-CAM-enheder i høj kvalitet
  • Beslag med 180 graders justering
  • Hi-Fi-klasse ydelse

 

Climate-seriens design er baseret på Monitor Audio Group’s ’Transparent Design’-filosofi som vægter både produktdesign og lydmæssig ydelse meget højt. Produkterne skal levere klasseledende lyd, og på samme tid være indretningsvenlige og falde naturligt ind i det moderne hjem. Det gør Climate-serien i den grad, uanset om du monterer dem i et stuemiljø, i en café eller restaurant, eller på en åben terrasse. Serien er pakket med årtiers erfaring i udvikling af højttalere, kondenseret til en elegant, kompakt højttalerløsning der kan levere den Hi-Fi-lyd Monitor Audio er kendt for – også udenfor, i det uforudsigelige danske vejr.

Skabt til vind og vejr

Højttalerne i Monitor Audio Climate 3G-serien er alsidige og kan benyttes i en lang række scenarier. Først og fremmest skal det nævnes, at disse højttalere er skabt til vind og vejr. Monitor Audio har designet dem i et hermetisk lukket kabinet, som sikrer at komponenterne indeni ikke bliver udsat for vand, fugt eller støv. Kabinettet er fremstillet i ABS-termoplast som er støbt i ét stykke og forstærket med glasfiber. Her er altså ingen åben basport. I stedet har Monitor Audio udstyret Climate 3G med en aflang, passiv basenhed monteret på bagsiden. Denne bidrager til en forbedret og øget gengivelse i det nedre frekvensområde, uden at kompromittere det forseglede kabinet.

Gennemprøvet Monitor Audio Hi-Fi-kvalitet

Climate CL2 M er en 2-vejs højttaler, monteret med en 1” C-CAM diskant og en 6”C-CAM RST II bas-mellemtone. Monitor Audio har i årtier været førende i udvikling og produktion af enheder med metalmembraner, og anden generation af RST-teknologien er bedre end nogensinde. Gold Dome C-CAM-diskanten har været synonym med Monitor Audio siden introduktionen i 1988, og er garant for en detaljeret, luftig og autentisk gengivelse. CL2 M er monteret med en specialudgave af diskanten, som i stedet for guldfarven, er belagt med en diskret sort finish.

Alsidige monteringsmuligheder

Monitor Audio Climate 3G-højttalerne kan væg- eller loftmonteres via det medfølgende beslag, som også giver mulighed for skjult kabelføring. Når højttaleren er monteret, kan den roteres 180 grader i 11,25 graders trin. Horisontal montering giver mulighed for op- og nedjustering, og vertikal montering giver mulighed for højre- og venstrejustering.

IP66-klassificeret mod støv og vand

Det forseglede kabinet har gjort det muligt for Monitor Audio at få højttalerne godkendt med en IP66-klassificering, som er blandt de allerhøjeste der tildeles vejrbestandige produkter. IP står for ’Ingress Protection’ altså indtrængnings-beskyttelse og de to 6-taller angiver beskyttelsesniveau for hhv. støv og vand. 6 er den højeste klassificering for beskyttelse mod støv. Ift. beskyttelse mod vand, har højttaleren bestået en test hvor 100 liter vand pr. minut, sprøjtes direkte på højttaleren i mindst 3 minutter, med et tryk på 15 psi ved en afstand på 3 meter.

Mål 33,2 x 19 x 24 cm
Vægt (netto) 4,1 kg
Konstruktion 2-vejs
Refleksport Nej
Bi-wiring Nej
Frekvensområde 42Hz - 30kHz
Følsomhed 85.5 dB
Impedans
Diskant 1" C-CAM
Bas-mellemtone 6" C-CAM RST II
Frontstof inkluderet Ja
Vægmontering Ja, beslag er inkluderet
Udendørs / vådrumsbrug Ja
I kassen Brugervejledning
I øvrigt medfølger Torx-værktøj
Vejledning tilgængelig på Engelsk
Produceret i Kina