Dankort + VISA/Dankort VISA Electron MasterCard VISA ViaBill

Procella P6

13.495,00 DKK

Lagerstatus: Leverandørlager, normalt 2-5 dage
stk.
  • Gratis fragt på alt!
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Procella P6

High-end biografhøjttaler med enorm dynamik

Procella P6 er perfekt, hvis du løber ind i pladsbegrænsninger i hjemmebiografen, da den kan væghænges og ikke optager megen plads. Procella P6 er monteret med en 6,5" bas-mellemtone og en 1" kompressionsenhed i en waveguide. Det gør den i stand til at levere enorm dynamik ved høje lydtryk, med en livagtigt gennemsigtighed, perfekt til film. Højttaleren er klangmæssigt afstemt til resten af Procella's sortiment og kan således integreres i et komplet system.

Professionel kvalitet i hjemmebiografen

Filosofien hos Procella er at levere én kvalitet – den bedste – i forskellige varianter afhængigt af hvor stort et rum du har. Hos Procella vælger du altså ikke kvalitet afhængigt af hvor mange penge du har, du vælger størrelsen af højttalerne afhængigt af hvor stort rummet er, og hvor højt du vil kunne spille. Dermed er du sikret at hvis du har et Procella Audio højttalersystem, som er dimensioneret korrekt til dit rum, så har du den bedst mulige surround-lyd. Den ekstremt høje dynamik som Procella kan levere, kommer fra nøje udvalgte højttaler-enheder fra den professionelle verden, og brugen af en såkaldt kompressionsdriver til diskanten giver højttalerne et meget stort overskud.

Ekstreme lydtryk uden forvrængning

Højttalerne kan levere meget høje lydtryk, men konstruktionen med kompressionsdriver plus en waveguide i stedet for et egentligt horn, giver en langt bedre lydkvalitet ved alle niveauer, og Procella's konstruktioner drejer sig ikke om at spille højere end konkurrenterne, men om at spille højt NOK uden forvrængning eller komprimering af lyden. Procella højttalerne er designet til at være nemme at installere og kalibrere. Det indebærer blandt andet en ekstremt ensartet spredning fra højttalerne, og en frekvensgang der fungerer som den skal så snart højttaleren installeres korrekt. Højttalerne fungerer derfor optimalt helt uden brug af EQ, hvilket både gør installationen simplere, men også bevarer dynamikken, som ofte lider ved brug af EQ og rumkorrektion. Højttalerne har et ganske fladt design, som gør det nemmere at finde plads til at bygge dem ind i en såkaldt baffel-væg, som giver den bedste spredning og dynamik.

Mål 290 x 470 x 125 mm
Vægt (netto) 9.1 kg
Konstruktion To-vejs
Refleksport Nej
Frekvensgang 70 - 20.000 Hz -3 dB
Følsomhed 90 dB
Impedans
Diskant 1" polyester membran med eliptisk bølgeleder
Mellemtone 6.5” driver
Frontstof inkluderet Ja
Vægmontering Ja, beslag er inkluderet
I kassen Brugervejledning
I øvrigt medfølger 4 selvklæbende silikone afstandsstykker