Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

WiiM

WiiM – Hi-Fi Streaming til den moderne musikelsker, fra Linkplay Technology

Som et af de nyere brands i Hi-Fi har kinesiske WiiM placeret sig blandt de mest populære producenter af bl.a. musikstreamere, forstærkere og multirum lydsystem.

 

Og målet har været klart fra starten – at producere musikanlæg og tilbehør til favorable priser, og levere et kvalitetsniveau på et fornuftigt plan, med fokus på brugervenlighed og alsidighed. Smart home lyd er måske et nyt begreb, men det betyder i princippet blot større integration mellem apparater, og bedre, mere brugervenlig betjening af bl.a. trådløs musikstreaming.

Blandt de første forhandlere af WiiM i Danmark

Du finder mange af WiiMs produkter blandt vores sortiment af Hi-Fi-specialiteter, og vores personale er utroligt godt inde i både funktionalitet og integration, så du kan regne med at få en ordentlig vejledning når du investerer i et af deres produkter hos os. Vi har været med fra starten, hvilket har givet os et indblik i deres løbende udvikling, og skabt et solidt fundament for vores viden om WiiM streaming produkterne. Oven i det har vi utallige årtiers generel erfaring med Hi-Fi og lyd og en nærmest leksikonagtig viden om alt der betyder noget i den sammenhæng. Derfor vælger tusindvis af kunder at komme til os når der skal investeres i HiFi Streaming – uanset om det er i denne prisklasse, eller vi taler kompromisløse High-End musikstreaming.


{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

WiiM Hi-Fi er i en kategori for sig

Sammenlignet med andre Hi-Fi-produkter, så er WiiM Hi-Fi lidt i deres egen kategori. De gør meget for at integrere brug og funktionalitet mellem de forskellige apparater, og gør det med et fokus på stor brugervenlighed. Det giver bl.a. mulighed for at lave løsninger hvor flere af deres produkter kan snakke sammen, så du kan lave en løsning med lyd i hele huset som fungerer problemfrit. Du kan have en WiiM Amp Ultra forstærker som en del af det primære anlæg i stuen, og så ellers have små zoner rundt omkring i hjemmet, eks. baseret på et sæt aktive højttalere og en WiiM Pro, eller den aktive streaminghøjttaler WiiM Sound. Uanset hvad du vælger, så kan det hele spille sammen eller hver for sig, og betjeningen foregår primært via den gratis WiiM Home app som fås til både Android og iOS.

Nyt liv til din gamle forstærker

En af fordelene ved WiiMs produkter er at du ikke behøver at overgive dig fuldt ud til ét enkelt brand. Du kan sagtens integrere produkterne med dit nuværende system, og f.eks. give din gamle forstærker streamingfunktioner, ved blot at tilslutte en af de mange streamingløsninger fra WiiM. Det samme gælder for aktive højttalere, hvor du ganske enkelt bare kan forbinde den lille WiiM Mini streamer til en analog eller digital indgang, og så ellers streame løs. Det bliver kun så kompliceret som du selv ønsker. Skal det være superenkelt med en enkelt ’kasse’ så vælg en af de integrerede forstærkere med streaming, og forbind et sæt kompakthøjttalere. Har du mod på en lidt mere avanceret opsætning, så kan du kombinere en af deres streamere med en af deres forstærkere – ikke for at gøre det mere kompliceret, men for at løfte lydkvaliteten til et endnu højere niveau.

Brugervenlighed og alsidige funktioner ved WiiM

Hele WiiMs platform til musikafspilning er baseret på Home appen. Det er her du får adgang til alle de funktioner som apparaterne tilbyder, og her du får dem til at spille sammen. Funktionerne som er tilgængelige, er alt afhængigt af hvilket produkt du har valgt. Fælles for dem er, at brugervenligheden er i top så alle kan være med. Og næsten uanset dit ambitionsniveau, så har WiiM et produkt der kan levere den funktion du søger. Et bredt udvalg af streamingplatforme er understøttet, så du kan afspille musik fra den service du foretrækker. Og er den streamingservice du bruger ikke en integreret del af apparatet, kan du ofte streame fra din smartenhed til apparatet via Bluetooth, AirPlay eller Chromecast. Mange af produkterne har også funktioner til afspilning af musik som du opbevarer på en netværksforbundet disk. Har du en NAS på dit netværk, hvor du opbevarer din musiksamling, så kan du afspille musikken direkte gennem WiiM appen. Har du investeret i en Roon server, så kan mange af apparaterne også indgå som en del af sådan et system, da de er Roon Ready-certificeret og kan agere endpoints.

Hvad er de bedste WiiM produkter?

Det er svært at svare på, da det jo selvfølgelig kommer an på dit behov. Men vi kan da i hvert fald nævne, at flere af deres produkter har modtaget meget flotte anmeldelser fra branchemagasiner som eks. What Hi-Fi?, som bl.a har kåret Pro Plus som den bedste streamer i prisklassen i 2023. Sidenhen har også WiiM Ultra modtaget hele fem stjerner og en tilsvarende flot anmeldelse.

Fremtidssikring med WiiM

Nu skal man passe på med at love at noget er fremtidssikret – især når vi taler om produkter der er i en kategori med så rivende udvikling som musikstreamere. Men ikke desto mindre så er WiiM en Hi-Fi-producent der lægger stor vægt på konstant forbedring og udvikling af produkterne. Derfor vil der også løbende være opdateringer, som sikrer at de nyeste funktioner bliver tilgængelige, og fejlretninger bliver implementeret. Så selvom hverken vi eller WiiM kan garantere en uendelig strøm af softwareopdateringer, så er det i hvert fald en producent som har fokus på det.