Audio Technica AT-OC9XSL
Topmodellen i fjerde generation af OC9-pickupper benytter en Special Line Contact-spids monteret på en nålefane af boron
Skal du have det bedste fra den nye OC9-serie, og intet mindre kan gøre det, så taler vi AT-OC9XSL, der med Special Line Contact-slibningen benytter en spids, der kommer så tæt på perfektion, som Audio Technica mener, de kan komme. Det er en slibning, der giver en kæmpe overfladeberøering i rillerne, hvilket gør nålen ideel til at aftaste alle slags plader, og gengiver musikken med ekstremt overbevisning, tre-dimensionalitet og frigjorthed.
Nålefanen er udført i det lette og stærke materiale boron, der giver ideelle betingelser for, at diamanten kan følge rillernes udsving for den mest præcise og livagtige gengivelse af musikken. Huset er lavet i aluminium med en fantastisk 'Made In Japan'-finish, der samtidig gør, at rystelser og vibrationer bliver dæmpet effektivt. Inden i huset har Audio Technica brugt kobber-viklinger på spolen fra øverste hylde, ligesom de dobbelte magneters polstykker er lavet af jern-legeringen permendium, der giver større magnetstyrke. Det betyder bedre transientrespons, større dynamik og en mere liniær gengivelse af signalet. For at det ikke skal være nok, er pickuppen også nem at montere med indbygget gevind til skruerne. Dette er med andre ord kronen på fjerde generation af OC9-pickupper!
Mål | H: 17.3 x B: 16.8 x L: 25.7 mm |
Vægt (netto) | 7,6 gram |
Pickuppens princip | Moving Coil |
Kanalseparation v. 1 kHz | 28 dB (1 kHz) |
Udgangsspænding | 0.4 mV (@ 1 kHz, 5 cm/sek) |
Monteringstype | 1/2" standard |
I kassen | Brugervejledning |
I øvrigt medfølger | Skruetrækker, børste, 4 sæt skruer |