Ortofon Concorde Music Black LVB 250
Pickup med SME-type fatning
Med jubilæumsmodellen som fejrer Beethoven, Black LVB 250, har du nået det absolutte topniveau i Concorde Music-serien fra Ortofon. Denne model er monteret med en nøgen Shibata-slibning på en nålefane af bor (boron), og har en udgangsspænding på 6 mV. Pickuppen er monteret med SME-type fatning, det der også kaldes H-4 bajonetmontering, og passer eks. til en lang række pladespillere fra Technics, Thorens, m.fl.
Dansk design og kvalitet
Concorde Music-serien fra danske Ortofon, kombinerer det klassiske og velkendte Concorde-design, med kvaliteten og ydelsen fra den populære 2M-serie pickupper. Serien omfatter fem forskellige modeller, hvis kvalitetsklasser er angivet af farven på nåleforparten. Concorde Music-serien er en helt ny serie, så det er faktisk kun designet der ligner noget vi har set før. Pickupperne er udstyret med nyudviklede gummilejer, og hele serien har ligeledes fået en ny motorkonstruktion med spoler i forsølvet kobber og split pole pins. Hele Ortofon Concorde Music-serien er monteret med diamanter som er slebet til de absolut højeste standarder i branchen. De forskellige modeller er udstyret med diamanter med forskellig slibning, som bliver finere jo længere man kommer op i sortimentet, og varierer mellem elliptisk, nøgen elliptisk, nøgen fine line og nøgen Shibata.
Concorde Music-serien leverer flot lyd fra vinylerne
Nålefanen på alle modeller, på nær en enkelt, er fremstillet i aluminium for høj stivhed og lav vægt. Den bedste model i serien, Concorde Music Black LVB 250 er dog monteret med en nålefane i bor (boron), for maksimal ydelse. Ortofon går meget op i detaljerne, og fremstiller endda egen gummiblanding som benyttes til ophænget af nålen i pickuppen. Som 2M-serie pickupperne, er Concorde Music-serien også baseret på Ortofon’s Split Pole Pin-design, som gør det muligt at levere en flad frekvensrespons i stil med det der typisk opnås med en moving coil-type pickup, men her altså som moving magnet. En udgangsspænding på 6 mV brillerer med en dynamisk, autentisk lyd med enestående gennemsigtighed og en lyd der er tro mod kildematerialet.
Udviklet til tonearme med SME-type fatning
Denne serie af pickupper fra Ortofon, er beregnet på montering på tonearme som benytter en SME-type fatning, det der også kaldes en H-4 bajonetmontering. Typisk ses denne type på pladespillere fra eks. Technics og Thorens, og på et udvalg fra andre producenter. Fordelen ved denne type er, at montering og justering, er markant nemmere, sammenlignet med en traditionel pickup. Hvis din pladespiller har en mere regulær tonearm, med headshell monteret eller integreret, skal du i stedet kigge på 2M-serien, eller 2MR-serien hvis du har en Rega pladespiller.
Det er muligt at købe separat nåleforpart til Ortofon Concorde Music-serien. Det åbner op for både opgradering – de passer over hele produktlinjen – og naturligvis også en lidt billigere løsning, hvis nålen knækker eller er blevet slidt op.
Vægt (netto) | 18 gram |
Pickuppens frekvensområde | 20 - 20.000 Hz |
Pickuppens princip | Moving Magnet |
Nålens slibning | Nøgen Shibata |
Nålefane | Boron |
Kanalseparation v. 1 kHz | 26 dB |
Udgangsspænding | 6 mV |
Anbefalet nåletryk | 1,8 gram |
Monteringstype | SME type |
I kassen | Brugervejledning |
Vejledning tilgængelig på | Engelsk |
Produceret i | Danmark |