Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Astell & Kern Acro BE100

4.195,00 DKK

Stilsikker, velspillende Bluetooth-højttaler fra Astell & Kern

Astell & Kern ACRO BE100

Trådløs lifestyle-højttaler med Bluetooth

Du kender måske Astell & Kern for deres fremragende bærbare musikafspillere og DACs, men med ACRO BE100, bevæger de sig nu ind i din stue, med en indretningsvenlig Bluetooth-højttaler. Selvom ACRO BE100 afviger fra Astell & Kerns normale sortiment, så er der på ingen måde trukket i håndbremsen når det kommer til lyd og byggekvalitet. Her får du en højttaler der lyder godt, ser blændende godt ud og er så nem at betjene, at alle med en smartphone kan bruge den.

 

Astell & Kern ACRO BE100 er en simpel højttaler – og det er sagt på den mest positive måde. Den har nemlig kun to ’indgange’* – den ene er Bluetooth og den anden er en 3.5mm analog mini-jack. Sidstnævnte har Astell & Kern sandsynligvis tiltænkt at man kan benytte med en af deres bærbare afspillere, men man kan naturligvis også tilslutte en pladespiller (med RIAA-forstærker) eller en hvilken som helst anden, analog kilde. Du kommer nok primært til at bruge den med den trådløse Bluetooth-funktion, som understøtter både aptX HD og det tabsfrie LDAC codec. Så kan du blot finde en app til din smartphone som kan levere musik, enten via en streamingtjeneste eller netradio, og så sende lyden trådløst til ACRO BE100.

 

Da BE100 jo kommer fra en producent som går ekstremt meget op i lydkvalitet, er der naturligvis skruet op for kvalitetskomponenter og konstruktion. Den kompakte højttaler leverer 55 watt fra en klasse-D forstærker og er udstyret med en 32-bit DAC for at levere den bedst mulige lydkvalitet. Den er monteret med to 1.5” silkekuppeldiskanter og en 4” Kevlar bas-mellemtone, og det er muligt at lave basal tilpasning af lyden via justering af bas og diskant.

 

Udseendemæssigt følger ACRO BE100 Astell & Kerns designsprog, hvor der er fokus på lys og skygge, med det asymmetriske frontgitter. Højttaleren er beklædt i kunstlæder og volumenkontrollen på toppen er fremstillet af aluminium, og har en riflet overflade. Området under volumenkontrollen oplyses og indikerer i forskellige farver både lydstyrke og valgte indstilling. Stil den på kontoret, stil den i stuen eller i køkkenet eller soveværelset. Uanset hvor den skal bo, så kan du være sikker på, at blive mødt med en indlevende gengivelse af musikken. 

 

*Den asiatiske model af BE100 har FM-radio. Den funktion er ikke en del af den udgave som sælges i Vesten.

Mål 26,1 x 16,4 x 17,1 cm
Vægt (netto) 3,5 kg
Konstruktion To-vejs
Refleksport Bagudvendt
Frekvensgang 50 ~ 20kHz
Diskant 2 x 1,5" silkekuppel
Mellemtone 4" kevlar
Indgang, Mini-jack 1
Netværksfunktioner Bluetooth, Bluetooth AAC, Bluetooth aptX HD, Bluetooth LDAC
Effekt 55 watt (1 x 25 watt + 2 x 15 watt)
Forstærkerkonstruktion Klasse D
I kassen Strømforsyning, Brugervejledning
Strømforbrug v. standby Ikke oplyst
Strømforbrug Ikke oplyst