Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday
15%

Meze Audio Liric

12.675,00 DKK 14.875,00 DKK

Meze Liric, lukket isodynamisk hovedtelefon i gennemført design, med fremragende ydelse.
Lagerstatus: Dag til dag-levering
stk.
  • Gratis fragt på alt!
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Meze Audio Liric

Lukket over-ear hovedtelefon

Rigtig mange har ventet på dette produkt – en over-ear hovedtelefon fra Meze Audio, med isodynamiske enheder, som vi kender det fra Empyrean og Elite, men i en lukket konstruktion.

 

Meze Audio Liric er på alle måder en high-end oplevelse, og som vanligt har Antonio Meze kørt alle kanoner i stilling, for at levere den absolut mest high-end oplevelse i prisklassen. Meze Liric kombinerer tidløs æstetik med de nyeste, mest avancerede teknologier i udviklingen af planar magnetiske enheder. En harmonisk fusion af form og funktion, som vil sætte nye standarder for bærbar high-end lyd.

Samarbejdet med Rinaro Isodynamics fortsætter

Antonio Meze har igen prikket Rinaro Isodynamics på skulderen og budt dem op til dans. Resultatet er en gentænkt og genkonstrueret isodynamisk enhed, MZ4, som er baseret på den som findes i den større Empyrean hovedtelefon. I Meze Liric har det dog været nødvendigt at nedskalere enhedens størrelse, for at kunne levere den lydsignatur som var ønsket, med tanke på den lukkede konstruktion.

Ny enhed konstrueret til Meze Liric

Rinaro Acoustics’ MZ4 membran vejer kun 0,08 gram men har et kombineret overfladeareal på hele 3507mm2, en konstruktion som er garant for masser af dynamik, soundstage og luftig gengivelse. Hver side af membranen er flankeret af en række kraftige magneter, som kombineret skaber et magnetfelt på de 0,3 Tesla som er kræves for fuld aktivering af membranens overflade. Hvor traditionelle planar magnetiske enheder har en ensartet fordeling af spolen over hele overfladen, er denne isodynamiske enhed opdelt i to områder. Det nederste, den såkaldte spiral coil er mest effektiv i mellemtoneområdet og de øverste frekvenser, på grund af sin spiralform. Dette område af enheden sidder direkte ud for øregangen. Ovenover sidder en switchback coil eller på dansk, en zig-zag-spole, som minder mere om den typiske planar magnetiske enhed vi kender. Den er mere effektiv til gengivelse af de lavere frekvenser. Så selvom de to spoletyper i princippet hænger sammen, kan man godt argumentere for, at der er tale om et tovejs design.

Phase-X system for større rumfornemmelse

Den nye MZ4-enhed byder dog også på en helt ny teknologi, som er udviklet specifikt til brug i Meze Liric. Lukkede hovedtelefoner kan i nogle tilfælde have en tendens til at lyde begrænset i deres soundstage, hvor de simpelthen mangler luft og bredde i lyden. For at undgå dette i Liric har Meze Audio udviklet deres patenterede Phase-X system, som forbedrer oplevelsen af rum og perspektiv, i både bredde og dybde. Enheden leverer en himmelhøj opløsning på op til 92.000Hz. Kopperne er lukkede men er dog udstyret med Meze’s trykudligningssystem som hjælper med en bedre luftgennemstrømning og dermed en større luftighed, transparens og detalje i lyden.

Kvalitet fra ende til anden

Meze Liric er fremstillet i kvalitetsmaterialer med kopper i magnesium, som sikrer en fleksibel og let konstruktion. Kopper og puder er designet i en oval form, som passer perfekt over øret og skaber en effektiv passiv støjreduktion, og sikrer enhedens optimale position i forhold til øregangen. Hovedbåndet i stål er beklædt med puder i en symmetrisk ”+” form som skaber en kanal til luft og minimerer opbygning af varme. Toppen af hovedbåndet er beklædt med ægte læder.

 

Meze Liric er let at drive. Faktisk så let at drive, at den kan benyttes med langt de fleste bærbare afspillere. Det betyder også, at den ikke kræver en stor, kraftig hovedtelefonforstærker for at lyde godt. Du kan blot kombinere den med en god, kompakt løsning enten i form af en forstærker/DAC-kombination eller en dedikeret musikafspiller.

 

 

Vægt (netto) 391 gram
Frekvensgang 4 - 92,000Hz
Følsomhed 100 dB (1 mW / 1 kHz)
Hovedtelefonprincip Lukket
Type af enhed Planar magnetisk
Impedans (hovedtelefon) 30 Ω
Betjening på ledning Nej
Aftageligt kabel Ja
Aktiv støjreduktion Nej
I kassen Brugervejledning
I øvrigt medfølger 2 sæt kabler, flyadapter, opbevaringsetui, 6,3mm adapter