HIFIMAN Edition XS
Planar magnetisk hovedtelefon
Med Edition XS genopliver HIFIMAN en af de mest populære hovedtelefoner, som oprindeligt blevet udgivet tilbage i 2015. Naturligvis er XS-udgaven en opgraderet affære med bl.a. tilføjelsen af de nye Stealth-magneter som også findes i ARYA. Denne nye magnetkonstruktion har en enormt effektiv indvirkning på lyden ved at reducere turbulens i kopperne, med et klarere lydbillede til følge.
Hifiman Edition XS højdepunkter
- Stealth-magneter
- Neo Ultra Thin membraner
- Naturlig, autentisk lydsignatur
Lydsignaturen er udpræget naturlig, rig på detaljer og transparens med afslørende kvaliteter. Udover tilføjelsen af Stealth-magneter, er HIFIMAN Edition XS også blevet udstyret med de seneste Neo Ultra Thin membraner som er 75% tyndere end den originale. Det øger hastigheden, forbedrer gengivelsen af transienter og perspektiv, og sikrer en flot dynamik.
Hovedtelefonen er tunet til at skabe en omsluttende lyd med en dybtrækkende basgengivelse, tredimensionel soundstage, et lækkert vokalområde og et energisk øvre frekvensområde som rækker op i 50kHz. Hvis du har en Sundara og overvejer en opgradering, eller måske kigger på Sundara men gerne vil lidt længere op i kvalitetsniveau, så er HIFIMAN Edition XS den helt oplagte model at overveje. Du får en komfortabel konstruktion med en høj ydelse, i en hovedtelefon som blot bliver bedre, jo bedre forstærkning den får. Hovedtelefonen leveres med udskifteligt kabel termineret med 3.5mm mini-jack i forstærkerenden (med 6,3mm adapter) og 2 x 3.5mm mini-jack i hovedtelefonenden.
HIFIMAN Edition XS er en åben konstruktion. Udefrakommende lyd trænger således igennem kopperne, og musikken kan ligeledes høres af dem omkring dig.
Mål | 405 gram |
Frekvensområde | 8Hz-50kHz |
Følsomhed | 92 dB |
Hovedtelefonprincip | Åben |
Type af enhed | Planar magnetisk |
Længde på kabel | 1 meter |
Impedans (hovedtelefon) | 18 Ohm |
Betjening på ledning | Nej |
Aftageligt kabel | Ja |
Aktiv støjreduktion | Nej |