Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Audeze MM-500

14.990,00 DKK

Manny Marroquin-serie hovedtelefon fra Audeze, med fokus på den rene, autentiske oplevelse - til lytning og professionelt brug
Lagerstatus: Leverandørlager, normalt 2-5 dage
stk.
  • Gratis fragt på alt!!!
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Audeze MM-500

Planar magnetisk hovedtelefon

Hvis du vil have den rene, musikalske sandhed, med direkte indsprøjtning, så er Audeze MM-500 en af de hovedtelefoner der skal på din liste. MM-500 er udviklet i et samarbejde mellem Audeze og den prisvindende Manny Marroquin, som bestemt ikke er Hr. Hvem-som-helst. Han er mix-ingeniør og står bag mixningen af utallige hit-albums med ikke mindre end 11 Grammyer på kaminhylden, og mere end 30 Grammy-nomineringer i bagagen.

 

Hvis du har hørt musik fra de sidste 20 år, så har du også oplevet hans talent for balancerede produktioner, for bl.a. Ed Sheeran, John Mayer, Imagine Dragons, Lana Del Rey, og danske MØ. Herudover har han arbejdet på produktioner for nogle af verdens største Hip-Hop-kunstnere som 2Pac og Kanye West, Eminem og Ice Cube. Senest har han mixet Kendrick Lamar’s ’Mr. Morale & The Big Steppers’, faktisk på præcist denne hovedtelefon, Så uanset genre, har Marroquin altså et øre for hvordan tingene skal lyde.

 

Audeze MM-500 kan selvfølgelig bruges professionelt men den er også en hovedtelefon til dig, der vil have den reneste, mest autentiske musikoplevelse – en referencehovedtelefon. Designmæssigt følger den Audeze’s LCD-5 topmodel, med en konstruktion i et letvægts aluminiums-chassis. Det bringer vægten ned til 495 gram, sammenlignet med, den i øvrigt fremragende, LCD-X’s 612 gram. Komforten er fantastisk, så selvom MM-500 vejer mere end mange andre hovedtelefoner, så kan den bæres i mange timer uden at være til gene. Den udstyret med puder i ægte læder for optimal komfort og holdbarhed.

 

Sammenlignet med den billigere LCD-X, er MM-500 udstyret med de kraftigere Fluxor-magneter, af samme type som sidder i LCD-5. Det muliggør bl.a. et udvidet frekvensområde som går ned til 5Hz- og topper ved 50.000Hz. De kraftigere magneter giver i øvrigt også en forbedret dynamik og lynhurtige transienter.

 

Som de fleste andre Audeze-hovedtelefoner, er MM-500 en åben konstruktion. Dvs. at lyden omkring dig slipper igennem kopperne, og musikken du lytter til kan høres af dem omkring dig. Så det er altså ikke en hovedtelefon man typisk vil bruge i toget, selvom den faktisk kan drives af en bærbar enhed. Hovedtelefonen er udviklet og produceret på Audeze’s fabrik i Californien. Den leveres inklusive en rejsekuffert, et flettet kabel med 6.3mm stik samt et ægthedsbevis.

 

 

Vægt (netto) 495 gram
Frekvensområde 5Hz - 50kHz
Følsomhed 100 dB/1mW
Hovedtelefonprincip Åben
Type af enhed Planar magnetisk
Impedans (hovedtelefon) 18 Ohm
Betjening på ledning Nej
Aftageligt kabel Ja
Aktiv støjreduktion Nej
I kassen Brugervejledning
I øvrigt medfølger Garantikort, ægthedsbevis, rejsekuffert