Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Audeze MM-100

3.695,00 DKK

Audeze MM-100, åben planar-magnetisk hovedtelefon i god kvalitet, til en rigtig skarp pris
Lagerstatus: Kontakt os for leveringstid
stk.
  • Gratis fragt på alt!
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Audeze MM-100

Åben hovedtelefon

Efter den enorme succes med den første hovedtelefon i MM-serien, Audeze MM-500, har samarbejdet mellem Audeze og den Grammy-vindende producer, Manny Marroquin, resulteret i endnu et produkt. Denne gang er prisen dog væsentligt lavere, men med samme gode takter som vi kender det fra Audeze. Selvom prisen er virkelig lav, så får du en letvægtskonstruktion, samlet hos Audeze i USA, som kombinerer Audeze’s mange teknologier og know-how, udviklet til deres serie af kompromisløse High-end hovedtelefoner.

Velkendte Audeze-teknologier

Audeze MM-100 er en hovedtelefon til dig der sætter pris på den neutrale og autentiske gengivelse, uanset om du producerer musik eller bare elsker at lytte til den. MM-100 er naturligvis pakket med al den teknologi der har gjort Audeze til et respekteret navn i Head-fi-kredse. Hovedtelefonen er udstyret med deres 90mm store ’Ultra-Thin Uniforce’-membraner, som med en tykkelse på kun 1.8μm, ca. 41 gange tyndere end et menneskehår, er i stand til at levere en utrolig dynamik og detaljegrad. Den overordnede konstruktion af enheden, omfatter også de kraftige N50 Fluxor-magneter og Fazor-elementer for reduktion af turbulens og forvrængning.

Til musiknyderen og produceren

Manny Marroquin som Audeze har samarbejdet med omkring MM-serien, er som sagt producer med et væld af Grammyer i rygsækken. Derfor er denne serie af hovedtelefoner også skabt med tanke på dem der skaber musik. Ikke bare når der kommer til den neutrale, autentiske lydsignatur men også med tilføjelsen af et mini-jack-stik på hver kop, som gør det muligt at trække kablet i den side hvor det er mest oplagt at tilslutte til en forstærker eller udgang. Denne funktion er naturligvis også velkommen hos os der bare lytter til musik, da det giver en større alsidighed i brug. Hovedtelefonen leveres inklusive et flettet kabel i høj kvalitet, samt en 6.3mm til 3.5mm adapter af samme standard.

Audeze MM-100 er en åben konstruktion

Da Audeze MM-100 er en åben hovedtelefon, er det også en hovedtelefon der lader musikken slippe ud af kopperne på modsatte side af dine ører. Så dem omkring dig vil altså kunne høre den musik der spilles, og lyde omkring dig vil også slippe gennem kopperne. Her er altså ikke tale om en hovedtelefon man typisk vil tage med udenfor, eller sidde med i et kontormiljø. Til gengæld kan du være sikker på at få en aldeles fremragende lytteoplevelse når du sidder derhjemme og forkæler ørerne.

Vægt (netto) 375 gram
Frekvensgang 20Hz - 25kHz
Følsomhed 98 dB/1mW
Hovedtelefonprincip Åben
Type af enhed Planar magnetisk
Impedans (hovedtelefon) 18 Ohm
Betjening på ledning Nej
Aftageligt kabel Ja
I kassen Brugervejledning
I øvrigt medfølger 6.3 > 3.5mm adapter, stofpose, garantibevis