Audeze LCD-2
Klassikeren fra Audeze lever i bedste velgående
LCD-2 var den allerførste hovedtelefon som blev udviklet af Audeze, og er stadig en af de bedste og mest populære modeller.
Før man nu begynder at rynke på næsen over, at et sæt hovedtelefoner nu skal koste i nærheden af 10.000 kr er man nødt til, at forholde sig til hvilken vare det er man køber. Det her er ikke en masseproduceret plastichårbøjle fra den lokale elektronikgigant. Det her er håndværk i både materialer og lydkvalitet og i princippet skal du ikke sammenligne hovedtelefoner i denne klasse med andre hovedtelefoner. I stedet skal du overveje hvad det er du vil med hovedtelfonerne. Hvis du bare skal have noget der kan kaste lidt lyd i nakken af dig når du kører med bussen eller er ude og løbe, så er der masser af andre og billigere muligheder. Hvis dét du derimod ønsker er, at få en lydoplevelse der kan konkurrere med - og overgå - højttalere i samme prisklasse, så er du havnet det rigtige sted.
Overlegen Planar Magentisk Teknologi
Som det resterende sortiment fra Audeze er LCD-2 ligeledes en planar magnetisk hovedtelefon. Det vil sige at der, i stedet for almindelige, dynamiske enheder, er monteret en meget tynd membran i koppen. Denne sættes så i svingninger ved hjælp af magneter. Fordelen ved planar magnetiske enheder er, at lyden er ekstremt luftig, organisk og naturlig. Her får du den helt ægte oplevelse af at have øret helt tæt på instrumentet. Det er på mange måder som at have et sæt højttalere på ørene og kombineret med fordelen i ikke, at skulle tage højde for rummets akustik, er det her en virkelig stor lydoplevelse.
Kort sagt, så er Audeze LCD-2 leverandør af stor dynamik og glimrende opløsning. Kombiner denne hovedtelefon med en god hovedtelefonforstærker og oplev hvor mange detaljer i dit musikbibliotek du rent faktisk er gået glip af.
Gennemført Design og Materialevalg
Audeze LCD-2 er smukt udført i lækre materialer. Den kan leveres med kopper i flot træfinish og med puder i ægte læder. Audeze har taget hifi-markedet med storm i løbet af de sidste par år og når man lytter på deres produkter, får dem i hånden eller læser anmeldelser af dem er det ikke så underligt endda. På et marked hvor mange producenter har forladt sig på billige løsninger, dårligt design, komfort og materialevalg har Audeze valgt at gå hele vejen og accepteret at det koster penge at producere produkter af høj kvalitet. Derfor starter deres sortiment i den højere ende af prisklassen.
Vægt (netto) | 595 gram |
Frekvensområde | 10Hz 50kHz |
Hovedtelefonprincip | Åben |
Type af enhed | Planar magnetisk |
Længde på kabel | 2 meter |
Impedans (hovedtelefon) | 70 Ohm |
Betjening på ledning | Nej |
Aftageligt kabel | Ja |
Aktiv støjreduktion | Nej |
I kassen | Brugervejledning |
I øvrigt medfølger | 3.5mm adapter, opbevaringskasse |