Final Audio ZE3000
Ægte trådløs øretelefon
ZE3000 er en ægte trådløs, eller true wireless, øretelefon fra de japanske head-fi-specialister hos Final Audio. Den er inspireret af deres E3000 IEM, som er solgt i flere hundredetusinde eksemplarer siden lanceringen i 2017, og vundet hele ti guldmedaljer ved VGP Awards.
- God, naturlig lydsignatur
- Op til 7 timers drift
- SBC, AAC, aptX og aptX Adaptive
- Eksklusiv Shibo finish
Målet med Final Audio ZE3000 har været at skabe en ægte trådløs oplevelse med fokus på den gode, naturlige lydsignatur. Mange trådløse øretelefoner, specielt fra de store mainstream producenter, er tunet til at lyde imponerende, hvilket fungerer ved første og måske andet lyt. Men med tiden resulterer det i lyttetræthed, og musikken bliver pågående i stedet for at være en fornøjelse. Final Audio ZE3000 præsenterer musikken som den skal lyde, uden at fremhæve det øverste frekvensområde eller buldre i bassen. Den har masser af god opløsning og luftighed og den kan sagtens spille bas – den tilføjer det bare ikke kunstigt, hvis musikken ikke indeholder det.
Nye teknologier for optimal lydkvalitet i ZE3000
En af udfordringerne ved at lave en trådløs øretelefon er, at den skal have plads nok til både højttalerenhed, forstærkerkredsløb og antenner. Det minimerer altså muligheden for at skabe et optimalt akustisk kammer inde i huset. Herudover er ZE3000 forseglet så du kan bruge den selvom det skulle begynde at regne, så en åben refleksport er heller ikke en mulighed. Løsningen har været at skabe et nyt akustisk dæmpningssystem, f-LINK, som optimerer trykket som opstår i huset. Det gør det muligt at levere en lyd som er sammenlignelig med E3000, der som bekendt er en kablet IEM. Kombineret med en anden Final Audio nyhed, f-Core for Wireless som er en nyudviklet enhed med reduceret forvrængning, kan du altså nyde godt af både den trådløse frihed, men også den gode lyd.
Bluetooth i de bedste kvaliteter
Med understøttelse af de mest populære Bluetooth codecs, kan ZE3000 benyttes med en hvilken som helst smartphone, computer, tablet, etc. AAC er understøttet til Apple-brugere og aptX til brugere af Android-enheder. Alle andre produkter er understøttet af Bluetooth SBC. Herudover er der også implementeret det nye aptX Adaptive codec, som på understøttede enheder kan levere lyd med mindre forsinkelse – hvis du eksempelvis bruger dem til gaming – og i højere kvalitet med adaptiv bit-rate.
Let betjening og strøm til timevis af musik
Med berøringsfølsom betjening er du i kontrol med blot et eller flere lette tryk på højre eller venstre øretelefon. Du kan besvare opkald, skrue op og ned for lyden, pause og afspille musikken, samt aktivere Siri eller Google assistenten. Det medfølgende opladningsetui kan levere fire fulde opladninger til ZE3000, og øretelefonerne har op til 7 timers batteritid afhængigt af brug.
Final Audio ZE3000 bliver naturligvis leveret med de velkendte TYPE E ørepropper, dog i en speciel ’Wireless Exclusive Edition’ tilpasset til denne øretelefon. Fem størrelser ørepropper er inkluderet. ZE3000 kan leveres i en virkelig flot sort eller hvid med eksklusiv ’Shibo’ finish på både opladningsetui og øretelefoner.
Bemærk: In-ear monitors / in-ear øretelefoner er, af hygiejnemæssige årsager, ikke omfattet af returret hvis emballage eller plombering er brudt.
> Se alle produkterne i kategorien 'Trådløse hovedtelefoner'
Netværksfunktioner | Bluetooth, Bluetooth AAC, Bluetooth aptX, Bluetooth aptX Adaptive |
Størrelse på batteri, mAh | Øretelefoner: 35mAh - Etui: 300 mAh |
Anslået drift på batteri | Øretelefoner: op til 7 timer - Etui: op til 35 timer |
Opladningstid | Øretelefoner: 1,5 time - Etui: 2 timer |
I kassen | Brugervejledning |
I øvrigt medfølger | Etui, USB-kabel til opladning, 5 sæt ørepropper |