Final Audio UX3000 SV
Bluetooth hovedtelefon med støjreduktion
Den første udgave af UX3000 var en af de største positive oplevelser hos os, da den lave pris slet ikke afspejlede den utroligt gode kvalitet. Nu er Final Audio’s Bluetooth hovedtelefon blevet opdateret til en SV-udgave, som byder på mindre forbedringer.
Højdepunkter ved Final Audio UX3000 SV
- Imponerende kvalitet til prisen
- Adaptiv støjreduktion
- Bluetooth AAC, aptX og aptX HD
- Op til 35 timers drift på batteri
Final Audio er et velkendt firma i Head-Fi-kredse, og har i flere årtier været leverandør af hovedtelefoner i den meget høje klasse, med det tilhørende store prisskilt. Men det betyder ikke, at de har glemt det mere pristilgængelige sortiment, hvilket UX3000 SV er et godt eksempel på. Netop den erfaring de har fra udviklingen af deres helt tunge Head-Fi-hovedtelefoner, har også været inspirationskilde i udviklingen af UX3000 SV, som vi ikke tøver med at kalde verdens bedste trådløse hovedtelefon i prisklassen.
Hybrid støjreduktion med fokus på lydkvalitet
UX3000 SV benytter Final Audio’s hybride støjreduktion som er designet med audiofil ydelse i tankerne. Hvor den typiske støjreduktion ofte nærmest ødelægger lyden, er den langt mindre indgribende i UX3000 SV. Den er måske også mindre effektiv end den støjreduktion du kan finde i andre hovedtelefoner, men til gengæld så kan du stadig nyde musik i en ordentlig kvalitet, mens du reducerer støjen omkring dig. Hovedtelefonerne har, udover mikrofoner til støjreduktion, også mikrofon så du kan besvare opkald på din telefon. Og i den forbindelse kan vi da nævne, at støjreduktionen også fungerer når du taler i telefon, så du kan koncentrere dig om samtalen.
Op til 35 timer på en opladning
Final Audio UX3000 SV har flere typer af Bluetooth ombord, og der er forskel på dem, når vi taler lydkvalitet. SBC som er den helt grundlæggende form for Bluetooth er naturligvis understøttet, men vigtigere endnu så er der også AAC som er perfekt til dig med æbletelefon, og aptX samt aptX HD som bl.a. benyttes på rigtig mange Android-enheder. Denne trådløse hovedtelefon har et 700mAh batteri indbygget, og er i stand til at levere lyd i op til 25 timer med den aktive støjreduktion aktiveret, og op til 35 timer uden. Hvis du ikke lytter til musik, men bare taler, så kan den holde i op til 200 timer, som kan drive selv den mest insisterende svigermor i knæ. Skulle du løbe tør for strøm, så betyder det heldigvis ikke at du skal mangle musik. UX3000 SV fungerer nemlig også med kabel, selvom batteriet er tomt.
Søger du en billig trådløs hovedtelefon, så er der ganske enkelt ikke nogen vej udenom Final Audio UX3000 SV. Det er et enormt imponerende stykke elektronik, med et pris-til-kvalitetsforhold der er helt uden sammenligning. Hovedtelefonerne leveres inklusive en opbevaringspose i stof og 3.5mm mini-jack-kabel til analoge forbindelser. Der medfølger ikke et USB-kabel til opladning, men du kan bruge det du sikkert har i forvejen til din telefon eller tablet. Det skal blot have USB-C i den ene ende.
Frekvensområde | 20 - 20.000Hz |
Indgang, USB | 1 |
Indgang, Mini-jack | 1 |
Netværksfunktioner | Bluetooth, Bluetooth AAC, Bluetooth aptX, Bluetooth aptX HD |
Hovedtelefonprincip | Lukket |
Hovedtelefontype | Over-ear |
Type af enhed | Dynamisk |
Aftageligt kabel | Ja |
Aktiv støjreduktion | Ja |
Størrelse på batteri, mAh | 700 mAh |
Anslået drift på batteri | Op til 25 timer med støjreduktion / 35 timer uden |
Opladningstid | 2,5 timer |
I kassen | Brugervejledning |
I øvrigt medfølger | 1m mini-jack kabel, opbevaringspose |
Vejledning tilgængelig på | Engelsk |