Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Shanling UP5

1.399,00 DKK

Bærbar Bluetooth-forstærker og DAC i god kvalitet, udstyret med dobbelt DAC-konfiguration 
Lagerstatus: Dag til dag-levering
stk.
  • Gratis fragt på alt!
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Shanling UP5

Bærbar Bluetooth-forstærker

Hvis du vil have topklasse lyd med på farten men stadig nyde godt af fordelene ved Bluetooth, så tag et kig på denne UP5 fra Shanling. Dette er en kombineret Bluetooth-modtager, DAC og hovedtelefonforstærker i høj kvalitet, med understøttelse af et bredt udvalg af Bluetooth codecs. Tilslut din favorit IEM eller hovedtelefon, og nyd lydkvaliteten som saver dine trådløse hovedtelefoner midt over. Fordelen er naturligvis, at du har den kablede forbindelse til forstærkeren, og en DAC-kreds der er markant bedre end hvad du finder i en Bluetooth hoved-/øretelefon.

 

UP-serien som startede med UP2, og senere tilføjede UP4, tilføjer med UP5 en endnu bedre model, opgraderet på flere punkter. DAC/forstærkeren er opgraderet til ESS ES9219C chipsæt i dobbeltkonfiguration. Det betyder bedre D/A-konvertering men også 33% kraftigere forstærkning med op til 240mW ved 32 Ohm. Det nye ESS chipsæt understøtter desuden dekodning af MQA-filer (via USB-forbindelse). Shanling UP5 kan også bruges som en DAC/hovedtelefonforstærker med en computer eller anden enhed med USB. Indgangen er opgraderet med en ny XMOS USB-chip som understøtter PCM-filer op til 32-bit/384kHz og DSD256. Kombineret med FPGA-chipsæt og KDS krystaloscillatorer er præcisionen i clock’en også forbedret.

 

En ekstra hovedtelefonudgang er der også blevet plads til, så der er frit valg mellem 2.5mm balanceret, 3.5mm single-ended mini-jack og 4.4mm balanceret Pentaconn. Et lille OLED-display på fronten giver nu let adgang til information om lydstyrke, codec, forbindelse, gain-indstillinger mm.

 

Shanling UP5 understøtter langt de fleste Bluetooth codecs, herunder LDAC, LHDC, aptX HD, aptX LL, aptX, AAC og SBC. Så uanset om du har en Android-baseret telefon eller en iPhone, så kan Shanling UP5 altså forbinde på den kvalitativt bedste måde. Batteritiden er op til 15 timer (11 timer ved balanceret drift) afhængigt af brug. UP5 har indbygget Knowles SiSonic mikrofon så du kan foretage og besvare opkald på en tilsluttet smartphone. Der medfølger et læderetui og et USB-C til USB-C-kabel til opladning.

Mål 3,9 x 6,8 x 1,45 cm
Vægt (netto) 50 gram
Indgang, USB 1
Udgang, Hovedtelefon Ja, 2,5 mm mini-jack, Ja, 3,5 mm mini-jack, Ja, 4,4 mm Pentaconn
Netværksfunktioner Bluetooth, Bluetooth AAC, Bluetooth aptX, Bluetooth aptX Adaptive, Bluetooth aptX HD, Bluetooth LDAC, Bluetooth LDHC
Audio dekodning DSD64 / 2.8 MHz, DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 11.2 MHz, MQA decoder
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 352, 384
Understøttet bitdybde 16 bit, 24 bit, 32 bit
Effekt 3,5mm: 112mw v. 32 Ohm (Dual DAC) - 2,5mm/4,4mm: 240mW v. 32 Ohm
Størrelse på batteri, mAh 680 mAh
Anslået drift på batteri Op til 15 timer v. 3,5mm - op til 11 timer v. 2,5/4,4mm
Opladningstid 2 timer
I kassen Brugervejledning
I øvrigt medfølger Læderetui, USB-C til USB-C-kabel