Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Rotel CD11 MKII

4.495,00 DKK

CD-afspiller fra Rotel, i høj kvalitet med gode tekniske løsninger

Rotel CD11 MKII

CD-afspiller

Et godt bud på en CD-afspiller i høj kvalitet, til en god pris. Rotel’s seneste 11-serie CD-afspiller er konstrueret omkring et kraftigt, solidt stålchassis, monteret med Rotel’s egenudviklede drev, som er designet udelukkende til afspilning af CD’er. Det lyder måske indlysende, men der er faktisk en del CD-afspillere på markedet, der som standard benytter multiformatdrev, lavet til også at kunne afspille DVD’er, mv. Det er der jo ingen grund til når målet er at lytte til musik CD’er, men nogle producenter vælger altså den nemme vej – ikke Rotel!

 

CD-afspilleren har indbygget DAC, så du kan forbinde den direkte til en analog indgang på en forstærker, eller et sæt aktive højttalere. Det er dog også muligt at benytte Rotel CD11 MKII som en CD-transport, og trække det digitale signal ud via koaksial S/PDIF, over i en ekstern DAC. Den interne D/A-konvertering, varetages af en 32-bit/384kHz PCM5102A fra Texas Instruments.

 

Rotel CD11 MKII er så let og intuitiv at bruge, som en CD-afspiller nu kan være. Der er knapper til alle funktioner på fronten, og der medfølger desuden en helt klassisk fjernbetjening, så du ikke engang behøver at rejse dig, for at betjene den. Displayet på fronten viser al information om den CD der afspilles, og her er understøttelse for CD-text på skiver der har den information.

 

> Se udvalg af CD-afspiller

Mål 43 x 9,8 x 31,4 cm
Vægt (netto) 6,2 kg
Udgang, koaksial (S/Pdif) 1
Udgang, Stereo RCA 1
RS-232 Ja
Mediekompatibilitet Compact Disc
Audio chipsæt Texas Instruments PCM5102A
I kassen Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning
Strømforbrug v. standby < 0,5 watt
Strømforbrug 15 watt