Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday
5%

Cambridge Audio EVO 150

17.985,00 DKK 18.995,00 DKK

Cambridge Audio EVO 150, forstærker med integreret streamingfunktion
Lagerstatus: Dag til dag-levering
stk.
  • Gratis fragt på alt!
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Cambridge Audio EVO 150

Evolutionen i Hi-Fi – Alt-i-et anlæg, med streaming og pladespillerforstærker

Med EVO-serien tager Cambridge Audio det næste skridt i udviklingen af Hi-Fi. Ikke bare på funktionalitet og ydelse, men også design.

Forskelle fra Cambridge Audio EVO 75:
  • Dobbelt op på effekt, fra 75 til 150 watt pr. kanal
  • ESS Sabre 9018K2M Reference DAC
  • Pladespillerindgang til MM-pickupper
  • Balanceret XLR-indgang
  • Asynkron USB-indgang med DAC-funktion
  • 1 ekstra TosLink indgang
  • A/B højttalerudgange
  • RS-232 til systemintegration
  • Trigger ind og ud

 

Lad øjnene vandre over det smukke, enkle udseende og forkæl dine ører med lyd i forrygende kvalitet. Cambridge Audio EVO 150 passer til dit hjem, din livsstil og din forventning til lyd på højt niveau, fra lige nøjagtigt de kilder der er vigtige for dig. Mere end halvtreds års erfaring i udvikling af lyd, kondenseret til et enkelt produkt, i et tidløst design. EVO 150 leveres inklusive to sæt sidepaneler i træ, så du kan skifte dem efter humør, farven på sofaen eller din cognac.

Streamingfunktion i Cambridge Audio EVO 150

Streaming er efterhånden blevet de flestes kilde til musik, men streaming er meget mere end en simpel forbindelse til en server hos en streamingtjeneste. Det skal laves ordentligt, så der er styr på både lydkvalitet, brugervenlighed og præsentation. Med Cambridge Audio EVO 150 kan du koble op på din favorittjeneste og få adgang millioner af musikalbums*, flot præsenteret på den 6.8” store farveskærm.

 

Du får indbygget StreamMagic, som med 10 års udvikling i ryggen, er blandt de allerbedste platforme på markedet. Platformen udvides løbende med nye funktioner, streamingtjenester og understøttelse af nye lydformater. I skrivende stund er der understøttelse for TIDAL, Qobuz og Spotify. Herudover får du også adgang til tusindevis af radiostationer. StreamMagic kan betjenes via en telefon eller tablet og fås til både iOS og Android. Der medfølger også en ’rigtig’ fjernbetjening til EVO 150.

Streaming - også fra lokale kilder

Den lokale streaming er bestemt ikke glemt! – Cambridge Audio EVO 150 er også klar til ROON og DLNA og kan håndtere et væld af formater, lige fra MP3 til DSD og MQA. Du kan også streame lyd fra din iPhone eller iPad via Apple AirPlay, og har du en Android enhed kan du glæde dig over integreret Chromecast. Bluetooth aptX HD er ligeledes tilgængeligt. Netværkstilslutning kan klares trådløst eller med kabel.

 

Har du eksterne lydkilder du ønsker at tilslutte, kan det nemt klares med kabel til EVO 150. Du kan frit vælge mellem optisk TosLink, koaksial S/PDIF, et sæt analoge RCA-indgange samt balanceret XLR. En USB-indgang gør det muligt at tilslutte en PC eller Mac direkte til EVO 150. Med dette kompakte anlæg, er det naturligvis helt oplagt at have et ønske om at forbedre lyden fra TV’et. Det klares i et snuptag med en HDMI-indgang med Audio Return Channel. Et kompatibelt TV kan sende lyden direkte via HDMI-kabel til EVO 150. Cambridge Audio har lavet en CD-transport specifikt til denne forstærker, og du kan finde Evo CD her.

Indbygget pladespillerforstærker

Vinyl er fedt, og det har Cambridge Audio heldigvis ikke glemt. EVO 150 har indbygget forstærkning til Moving Magnet pickupper, så du kan tilslutte din pladespiller uden at skulle tænke på en ekstern RIAA-forstærker.

 

Cambridge Audio EVO 150 er bygget omkring en Hypex NCore klasse-D forstærker, som leverer op til 150 watt pr. kanal i 8 ohm. Den kompakte løsning er både energieffektiv og i stand til at levere stor, velopløst lyd med stor musikalitet. Den strømstærke EVO 150 er udstyret med to sæt højttalerterminaler, så du kan tilslutte to sæt højttalere.

 

*Streamingtjenester kræver som oftest betalt abonnement. 

Anmeldelser:

What Hi-Fi?

Lyd & Billede

 

> Gå til kategorien 'Integreret forstærker'

 

Mål 30,5 x 30,5 x 9 cm
Vægt (netto) 5,3 kg
Digital indgang(e) Ja
Indgang, optisk (TosLink) 2
Indgang, koaksial (S/Pdif) 1
Indgang, USB 1, 2
Indgang, netværk (RJ45) Ja
Indgang, Stereo RCA 1
Indgang, Stereo XLR 1
Indgang, Mini-jack 1
Indgang, Phono (RIAA) Ja, MM forstærkning
Indgang, HDMI 1
Udgang, Hovedtelefon Ja, 3,5 mm mini-jack
RS-232 Ja
IR indgang Ja
12v. trigger indgang Ja
12v. trigger udgang Ja
Pre-out (stereo) Ja
Wi-Fi (Trådløs netværk) Ja
Kablet netværk Ja
Netværksfunktioner AirPlay 2, Bluetooth aptX HD, DLNA, Chromecast Audio, Roon Ready
Understøttede streamingtjenester Qobuz, Spotify Connect, Tidal
App styring Ja, iOS & Android
Audio dekodning AAC, AIFF, Apple Lossless, DSD64 / 2.8 MHz, DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 11.2 MHz, MP3, MQA decoder
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 352, 384
Understøttet bitdybde 16 bit, 24 bit, 32 bit
Audio chipsæt ESS Sabre ES9018K2M
Radiomodtagelse Internetradio
Effekt v. 8Ω (pr. kanal) 75 watt
A/B højttalerfunktion Nej
Antal forstærkerkanaler 2
Forstærkerkonstruktion Klasse D
I kassen Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning
I øvrigt medfølger Batterier, to sæt sidepaneler
Strømforbrug v. standby <0.5 watt
Strømforbrug Maksimalt 400 watt