Rotel S14
Hi-Fi streamingforstærker
Med lanceringen af S14 melder Rotel sig endelig på banen, med en Hi-Fi-forstærker med streaming i høj kvalitet. Hvor tidligere modeller har været begrænset til streaming over Bluetooth, er den nye Rotel S14 udstyret med seriøse streamingmuligheder.
Kraftig forstærker og højkvalitets DAC
Den integrerede streamingforstærker Rotel S14 er udstyret med kraftige 2 x 150 watt klasse-A/B forstærkning og, naturligvis når det drejer sig om Rotel, en strømstærk ringkernetrafo der kan levere en stabil mængde saft til udgangstrinnene. Du får et enkelt sæt analoge indgange – hvem har i virkeligheden brug for mere i dag? – og både koaksial S/PDIF, optisk TosLink og USB-indgang, så andre digitale kilder kan gøre brug af den glimrende interne DAC fra ESS. En USB-indgang på bagsiden, gør det muligt at tilslutte en USB stick med musikfiler. Bemærk dog at der maksimalt understøttes 32gb lagerplads på denne.
Masser af streamingmuligheder
På streamingdelen er Rotel S14 leverandør af både Tidal og Qobuz, med dekodning af Hi-Res-filer fra begge tjenester. Har du en Roon server på dit netværk, kan du også streame din musiksamling direkte fra Roon til Rotel S14. Bluetooth og Chromecast er ligeledes integreret i Rotel S14, så du kan sende lyd fra din smartenhed, computer, eller lign. Her er understøttelse for både AAC og aptX HD Bluetooth, for streaming i høj kvalitet. Den flotte skærm på fronten af forstærkeren, viser brugbar information om musikken som afspilles, og naturligvis også albumomslag.
Har du Apple-produkter, vil det sikkert glæde dig, at denne forstærker også understøtter Apple AirPlay, som streamer via Wi-Fi i op til 24-bit/48kHz. Er du til Android, så kan du i stedet benytte dig af Chromecast Built-In funktionen, som også muliggør streaming via Wi-Fi i høj kvalitet.
Mål | 43 x 9,3 x 34,5 cm |
Vægt (netto) | 9,15 kg |
Digital indgang(e) | Ja |
Indgang, optisk (TosLink) | 1 |
Indgang, koaksial (S/Pdif) | 1 |
Indgang, USB | 2 |
Indgang, netværk (RJ45) | Ja |
Indgang, Stereo RCA | 1 |
Indgang, Phono (RIAA) | Nej |
Udgang, LFE (Subwoofer) | 1 |
Udgang, Hovedtelefon | Ja, 3,5 mm mini-jack |
Pre-out (stereo) | Ja |
Wi-Fi (Trådløs netværk) | Ja |
Kablet netværk | Ja |
Netværksfunktioner | AirPlay, Bluetooth, Bluetooth AAC, Bluetooth aptX HD, Chromecast Audio, Roon Ready |
Understøttede streamingtjenester | Qobuz, Spotify Connect, Tidal |
Audio chipsæt | 32-bit ESS |
Effekt v. 4Ω (pr. kanal) | 150 watt |
A/B højttalerfunktion | Nej |
Antal forstærkerkanaler | 2 |
Forstærkerkonstruktion | Klasse A/B |
I kassen | Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning |