Technics SU-GX70
Integreret forstærker med streaming
Enestående lydkvalitet og moderne features mødes i streamingforstærkeren Technics SU-GX70
Højdepunkter ved Technics SU-GX70
- Fuld streamingplatform
- HDMI med Audio Return til lyd
- USB-indgange
- RIAA-forstærker til MM-pickupper
- LAPC-optimering af højttalere
Integreret forstærker med streaming
Her får du en integreret forstærker som kan levere al den lyd du overhovedet har brug for. Du får streaming fra Tidal, Qobuz og Spotify, samt AirPlay 2, Chromecast Audio og Bluetooth. Herudover er der planlagt en opdatering som også gør Technics SU-GX70 Roon Ready, så du kan streame fra en Roon server på dit netværk, og det hele kan klares trådløst eller med kabel. Er du til radio, så kan du glæde dig over udvalget på FM, DAB+ og internetradiostationer. Via HDMI-indgangen kan du tilslutte din fladskærm og hente lyden retur fra TV'et til forstærkeren, så du får løftet lydkvaliteten når du ser film, TV-serier, mv. Betjeningen af forstærkeren klares med den inkluderede fjernbetjening i kombination med den gratis Technics Audio Center app som fås til både iPhone, iPad og Android. Bruger du iPhone får du i appen desuden adgang til funktionen 'Space Tune' som, ved hjælp iPhonens mikrofoner, kan hjælpe med en kalibrering til rummet.
Technics SU-GX70 er også til fysiske kilder - inklusive pladespiller
Af fysiske indgange er der et flot udvalg med 3 sæt analog RCA - heraf en som er RIAA-indgang til pladespiller med MM-pickup. To optiske TosLink, og en koaksial S/PDIF-indgang, giver mulighed for tilslutning af digitale kilder, eks. en CD-afspiller. Sidst, men bestemt ikke mindst, er der to USB-indgange. Den ene, en USB-B som du finder på bagsiden, muliggør tilslutning af en computer, som kan bruges som musikafspiller. På fronten finder du en USB-A hvor der kan tilsluttes en lille USB-harddisk med musik.
Højopløst lyd med analoge kvaliteter
Technics SU-GX70 er en formidabelt lækker streamingforstærker, og vi tør godt sige, at det måske er deres mest komplette pakke af features og lydkvalitet til dato. Her har de virkelig givet den hele armen. Den spiller med et detaljeringsniveau, vi sjældent finder i prisklassen, men interessant for en digital-forstærker også en musikalitet og en ufarvethed, der er helt exceptionel. SU-GX70 er en fuldt ud digital forstærker, der behandler lydsignaler digitalt fra indgang til udgang. Sådan en forstærker er mindre modtageligt over for signalforringelse forårsaget af ekstern støj sammenlignet med analoge overførsler, hvilket giver større detaljerigdom og et mere roligt lydbillede. Ved at opretholde en nøjagtig signalbehandling leverer Technics SU-GX70 ikke kun højopløselig digital lyd, men bevarer også den bløde tekstur fra analoge optagelser.
Komponenter fra øverste hylde
Indvendigt bruger forstærkeren komponenter af uhyre høj kvalitet. For eksempel er chipfilm-kondensatorer blevet brugt til nedsættelse af støj, hvilket sikrer en mere præcis og klar lydgengivelse. Forstærkeren er desuden opbygget med en helt separat strømforsyning til effektforstærkeren, hvor der blandt andet er brugt elektrolytter fra de helt dyre high-end modeller i Technics’s sortiment. Strømforsyningen er ekstremt hurtig og arbejder ved 130 kHz, så den ikke forstyrrer musikken i det hørbare område nævneværdigt og samtidig sikrer en ren lyd og en uforvrænget dynamik. Det diskrete, analoge kredsløb i SU-GX70 er mere end blot inspireret fra den store Technics SU-R1000, for det er fuldstændig gendesignet og bruger samme symmetriske kredsløb samt FETs med lav støj, film-kondesatorer og elektrolytter i meget høj kvalitet.
Technics LAPC optimerer tilsluttede højttalere
Technics’ efterhånden velkendte LAPC er naturligvis også en del af pakken og kommer her i sin mest vellykkede form til dato. Ved at sende forskellige impulser ud af højttalerne, kan forstærkeren ’lære’ hvordan højttalerne drives mest optimalt, så du får en mere præcis bas, større og mere rummeligt lydbillede og en mere neutral og naturtro frekvensrespons. SU-GX70 er desuden den første Technics, der anvender JENO Engine i HDMI ARC (Audio Return Channel). Dette reducerer lydkvalitetsforringelse forårsaget af jitter under overførslen af de digitale lydsignaler og sikrer en hidtil uset klarhed af lyden fra TV’et.
Mål | 43 × 9,8 × 36,8 cm |
Vægt (netto) | 6,6 kg |
Digital indgang(e) | Ja |
Indgang, optisk (TosLink) | 2 |
Indgang, koaksial (S/Pdif) | 1 |
Indgang, USB | 2 |
Indgang, netværk (RJ45) | Ja |
Indgang, Stereo RCA | 3 |
Indgang, Phono (RIAA) | Ja, MM forstærkning |
Indgang, HDMI | 1 |
Udgang, Hovedtelefon | Ja, 1/4" jack |
Pre-out (stereo) | Ja |
Wi-Fi (Trådløs netværk) | Ja |
Kablet netværk | Ja |
Netværksfunktioner | AirPlay 2, Bluetooth, Bluetooth AAC, DLNA, Chromecast Audio, Roon Ready |
Understøttede streamingtjenester | Amazon Music Unlimited, Qobuz, Spotify, Tidal |
App styring | Ja, iOS & Android |
Audio dekodning | DSD64 / 2.8 MHz, DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 11.2 MHz, MQA decoder |
Understøttede sample rates, kHz | 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 352, 384 |
Understøttet bitdybde | 16 bit, 24 bit, 32 bit |
Radiomodtagelse | FM, DAB+, Internetradio |
Effekt v. 8Ω (pr. kanal) | 40 watt |
Effekt v. 4Ω (pr. kanal) | 80 watt |
A/B højttalerfunktion | Nej |
Antal forstærkerkanaler | 2 |
Forstærkerkonstruktion | Klasse D |
I kassen | Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning |
I øvrigt medfølger | DAB-antenne (indendørs), batterier til fjernbetjening |
Strømforbrug | Maksimalt 63 watt |